Se mine negle, de er blå som...

Danish or/eller engelsk?

That is the question.

Jeg brugte faktisk en del tid på at overveje, om denne blog skulle være på dansk eller engelsk. Havde jeg valgt fremmedsproget, ville den potentielle læserskare unægteligt være større. I sidste ende er det så alligevel endt med at være modersmålet (…og dansk er så ikke engang mit modersmål), men det er nu det sprog jeg formulerer mig bedst på – ahem.

Jeg tænker: Hvor er de danske modeblogs? Jeg har ikke lavet den mest grundige research, men en hurtig søgning på google gav ikke den store bonus. Jeg er ikke den eneste, der har undret mig. I Sverige er der rigtig mange gode modeblogs, burde det samme ikke være tilfældet i Danmark? De svenske tal i undersøgelsen viser, at 39,9% af de kvindelige, svenske bloglæsere læser om mode og design, og dermed overhaler de journalistik og medier, der ligger på 38,8% (yikes! eller…jeg tror vist også de tal kunne gælde for mig).

Jeg ved, der er danskere derude med “pashion” (hvor er det lidt et klamt ord!) – passion for fashion! Prøv bare at kigge på Jubii’s Mode, stil og shopping-debatforum – der da liv derinde! Måske danskere foretrækker forum-formen? Bevares, nu er der vel ikke nogen, der kommer og råber jantelov. Er en blog på DANSK om MODE for meget se mig, se mig, se mig!?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mine negle, de er blå som...