Russerne kommer!

Grå på neglene – anden del

Puha, det bliver jo ren kosmetik-dag i dag, og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg egentlig ikke den største make-up-dulle…Men som lovet kommer her en opfølgning på den grå neglelak.

Jeg startede med at lægge et lag underlak. Dels for at skåne neglene, som sjældent er neglelak-fri, dels for at farven holder længere. Jeg bruger Rimmel’s 3 in 1 – base, top coat & strengthener. Den er god til prisen og gør det, den skal.

Så hældte jeg en klat hvid negleak ud på en plastikpose. Jeg hældte noget der lignede en fem-krone i størrelse, men jeg erfarede senere, at mindre sagtens kan gøre det. Jeg var bare lidt paranoid over, at der ikke var nok.

Så prøvede jeg først at hælde et par dråber sort neglelak i den hvide klat, men jeg indså hurtigt, at det ville blive svært at styre mængden. Så istedet tog jeg en vatpind og dyppede i den sorte flaske, og ned med vatpinden i det hvide neglelak. Røre rundt. Hvis farven ikke er som ønsket, kan vatpinde-tricket gentages. Så påføres den grå neglelak, jeg brugte den pensel, som fulgte med den sorte neglelak. Den blev lige renset med en vatrondel og lidt neglelakfjerner.

Jeg ved ikke, om det var fordi, det var billig neglelak, men den var lidt svær at få på. Et lag dækkede dog fint.

Så lod jeg den tørre og kom et til lag Rimmel 3 in 1 over. Så skulle det efter min erfaring gerne holde en uges tid.

Jeg kunne egentlig godt have ønsket mig lakken en tand mørkere, men det må blive en anden gang. Jeg synes det ser ok ud, jeg foretrækker dog stadig pink, blå eller lilla.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Russerne kommer!