Påklædningsdukken anno 2007

Da jeg var mindre, var min helt store passion påklædningsdukker. Jeg kunne bruge timevis på at klippe, tegne og farvelægge. Jeg havde en tyk mappe fyldt med påklædningsdukker, hvor de alle havde navn og nummer og hver deres garderobe i en plastiklomme. Det var ikke så meget det at lege med dem, jeg nød. Det var mere det at “designe” tøj til dukkerne, der appelerede til mig. “Designe” er nok lidt meget sagt: Jeg direkte efterlignede ting, jeg så i bøger om mode op gennem historien, ellers så tegnede jeg det tøj, jeg kunne lide, men som min mor var for nærig til at købe til mig. Det var min måde at udleve alle mine mode-fantasier på.

Jeg havde også en anden moderelateret hobby. Hvert eneste blanke stykke A4-papir, jeg kom i nærheden af, kom under mig og mine tuschers kyndige behandling. Jeg tegnede et butiksvindue på hvert ark og tapede dem samme, så det blev én lang bane af butiksvinduer, der gik under navnet “Fashion Street”. Her var mode i alle stilarter, brudebutikker, hattebutikker, skobutikker.

Sidst jeg var hjemme hos mine forældre, hev jeg så den gamle mappe frem og pustede det tykke lag støv, der var samlet på toppen af. Og der lå de alle sammen, påklædningsdukkerne. “Fashion Street” har jeg desværre ikke kunnet finde.