Blogger-øje: Blå ben

Og vi fortsætter med pre-fall

Elegant er et ord, der rent mode-mæssigt bliver brugt i flæng. Se selv den noget heftige diskussion, der foregår hos Style Bubble. Men at bruge ordet elegant om Lanvin’s pre-fall 08-kollektion, det er vist lige i øjet. Designer Alber Ebaz kalder selv kollektionen for “nonchalant, easy and very luscious.”, og han er inspireret af kvindelige desginere som Jeanne Lanvin, Gabrielle “Coco” Chanel, Vivienne Westwood og Jil Sander. Jeg kan især godt lide kjole nummer tre fra venstre.
Hos Matthew Williamson var der farver og mønstre som altid. Jeg kan rigtig godt lide de korte nederdele med sølv-ankelstøvlerne, men det hjælper jo også at have laaange modelben. Farverne i de to nederdele-outfits er også rigtig fine. Kjolerne med prints er også rigtig flotte. Jeg kan især godt lide den stopløse hjertekjole med ballerina-tryk.
Hos designer-duoen Proenza Schouler var der især fokus på taljen. Farverne var holdt i sort, hvid og grå med enkelte afstikkere til blå, lilla, kobber og sennepsgul. Og så var der selvfølgelig et par kjoler med deres signature bustier-toppe – her har jeg valgt at vise den blå.

Der er også pre-fall kollektioner oppe fra Donna Karan, Giorgio Armani og Tory Burch – men dem må I selv kigge igennem, hvis det er. Jeg kunne jo nærmest dedikere en hel blog til pre-fall-kollektioner, men her må jeg altså træffe nogle “redaktionelle” valg.
(billeder fra style.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogger-øje: Blå ben