Stockholm Fashion WeeK: Dag 2 – del 2 + dag 3

Så er der billeder fra Minimarket og Whyred fra dag to og Minimarket, der blev vist i dag.
Jeg kunne rigtig godt lideWhyreds efterår/vinter 08-kollektion og havde rigtig svært ved kun at vælge fem looks. Den brune cardigan er i samme stil som mændenes hos Carin Wester, som jeg jo syntes var rigtig sød. Så kunne jeg rigtig godt lide brugen af koralrød og de store blazere. Min yndlingsting var skoene, der ligesom havde fået en slags galoche oven på.
Resteröds’ kollektion var også rigtig flot. Igen var der store blazere, og så var der stramme, stramme lædergamacher.
Hos Minimarket var det strømpebukserne, der fangede min opmærksomhed: Med lodrette striber, et ben i hver farve og hot pink – sjov detalje! Og så var der en kjole med knude på
(billeder fra modette.se og modefeber.se)

Stockholm Fashion Week: Dag 2

Så er dag to i Stockholm Fashion Week overstået, og jeg synes, der var rigtig mange gode shows.
Hos Dagmar kunne jeg rigtig godt lide skoene (selvom man ikke kan se dem så godt på disse billeder…). Sådan nogle tofarvede mande-agtige brogues (ved ikke, hvad det danske ord er…). Mine favorit pieces er strik-tingene både den stribede og kabbelstrikkede slags.
Hope-showet bød også på labre sko i form af nogle peeptoe ankelstøvler, som også blev vist i en støvle-version. Hvordan sådan nogle ville fungere i en rigtig svensk vinter uden frosne tæer, er jeg spændt på at se – men cool er de i hvert fald. Og så øjnede jeg lige en sej farvekombo, der skal afprøves – hot pink og olivengrønt, inspireret af det midterste outfit (hvis man ser rigtig godt efter!).
Velour bød også på hot pink, dog i kombination med tern, som faktisk fungerer rigtigt godt. Igen kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til skoene, som lidt mindede mig om Prada’s fra aw07-kollektionen med den brede elastik over vristen. Ellers har jeg noteret mig bag øret, at orange og gråt faktisk fungerer fint sammen, og jeg skal på jagt efter en mørkeblå kjole, som jeg kan have på til lysegrå strømpebukser. Og hvor cute er det ikke med kjolen med matchende leggings?
(billeder fra modette.se)

Frou frou

Efter sæsoner med lak, læder, plastik og pvc er det nu rart at se nogle pastelfarver og en masse flæser! Disse florlette, flæsede kjoler giver mig lyst til at danse barfodet rundt til glad indiemusik og spise fine cupcakes med tandtykt glasur – opføre mig koket, fjoget og piget generelt. Den hvide kjole fra Stella McCartney ligner, at den har vinger – så smuk, så smuk. Og den ferskenfarvede, flæsede drøm fra Paul & Joe kan ikke blive mere piget med både flæser og sløjfe.
(billeder fra my-wardrobe og mytheresa)

Stockholm Fashion Week: Dag 1 – del 2

LiseLotte Westerlunds efterår/vinter 08-kollektion var holdt i sort, grå og hvid. Der var især mange kjoler med draperet balloneffekt kombineret med gennemsigtige knæstrømper. Jeg kan specielt lide toppen med balloneffekt sat sammen med de stramme bukser.
Hos Filippa K var damernes tøj også holdt i neutrale toner som mørk lilla, sort, grå og mørkeblå med et touch af læder i form af nederdele og jakker. Der var tilsat mere opsigtsvækkende farver som turkis, pink og orange i form af strømpebukser, bælter og handsker. Mændene var meget farvestrålende, noget jeg sjældent ser på gaden (desværre) – men jeg kunne godt lide deres farvepalette!
Rodebjer bød på en flot kollektion – med masser af navy og sort, som jeg jo ikke har lagt skjul på, at jeg kan lide. Dog var der også sort-hvide tern og en del jeans og sådan nogle “tørklædetoppe” (tørklæde med matchende ærmer). Mit yndlingslook er det helt ude til venstre. Den der kortærmede hættekjole med lynlås i mørkeblå er yummy.
(billeder fra modette.se og modefeber.se)

Stockholm Fashion Week: Dag 1

I næste uge begynder Copenhagen Fashion Week, og ugen før er der længere nordpå massere af efterår/vinter 08-shows. I går begyndte Stockholm Fashion Week, og selvom jeg ikke ved imponerende meget om, hvem der er hvem i svensk mode, så kan man da stadig kigge på billeder, og se, hvad der falder i ens smag – og samtidig få udvidet den geografiske modehorisont.
Hos Acne havde damerne fået kæmpe-crêpet hår og høje, høje lakplateau sko på. Jeg kan godt lide cardigan og nederdel-looket og de grå/sorte flæsenederdele.
Carin Wester havde også en hyggelig oversize cardigan. Hun havde sneget nogle knapper på simple sorte jakker og kjoler, så det gav lidt et militær-feel. Og så sneg der sig lige en enkel mand med i mine picks, for jeg ville da ikke have noget imod, at have den hyggelige sweater med matchende handsker liggende i min vintergarderobe.
Sandra Backlund kan bare noget med strik – det viser hun igen i sin seneste kollektion. Jeg får selv lyst til at hive strikkepindene frem, men det mest imponerende, jeg kan fremtrylle, er et halstørklæde. Sandra Backlund skaber nærmest skulpturer med sine strik-designs, måske ikke det enhver ville have i klædeskabet – men det ser imponerende ud!
(billeder fra modette.se)