Jumbo pailletter

Hjerteformede solbriller

Jeg tror ikke på Valentinsdag – men det er så nok fordi, jeg er single. Stakkels ham, der skulle være min kæreste på en Valentinsdag. Jeg ville sige: Arj, Valentinsdag er kommerciel-usa-imperialisme, du skal da ikke give mig noget. Reelt ville jeg dog nok mene: Du skal give mig en gave. Den må ikke være for cheesy, men være det præcise udtryk for din kærlighed til mig. Og den stakkels unge mand er jo ikke tankelæser, hvilket jeg jo forventer, han er, og så er det sure miner og fornærmede blikke…

Hmmm, ved ikke lige hvad pointen med den rant var (det er så også ret sent om natten, vil jeg tilføje!). Ja, hjerter og Valentinsdag, hvor kliché må man have lov at være?! Hvis klicheén samtidig er kitsch, så synes jeg godt, at jeg vil lukke lidt hjerter ind på denne blog. Selvom jeg ikke tror på Valentinsdag. Det kitschede jeg taler om, er hjerteformede solbriller.
Første gang jeg lagde mærke til hjerteformede solbriller var hos Moschino ss06, og de mindede mig om de briller fra Lolita-filmen.

Så dukker de op hos Topshop, og alle mulige “hipster-kids” (eller hvad man nu skal kalde dem) render rundt i dem. Betsey Johnson har denne sæson også opgraderet de hjerteformede solbriller med hvide prikker og sendt modellerne ned af catwalken med struttende balkjoler og bikinier i bedste 50’er pin-up stil (klik for større billeder!). Et sødt og piget look tilsat en vis portion selvironi.

En anden rigtig Valentins-ish ting er denne sang, som jeg simpelthen ikke kan få ud af hovedet. Den er så sød… Jeg har ellers aldrig været til Thomas Buttenschøn, for mandage er altså langt fra fantastiske…Al magt til radioernes rotationslister!
En anden fantastisk Thomas, er ham, der hedder Dybdahl til efternavn. Jeg forestiller mig også at hans sang “U” rigtigt kunne sætte the mood til lidt romatik.

(billeder fra jeteye.com, topshop.com, style.com, elle.com, thecobrasnake.com, klicktrack.com)

   

1 kommentar

  • […] at amerikanske højtider som Halloween og Valentinsdag var kommerciel-usa-imperialisme (læs selv her). Men så er det jo lige sådan, at jeg er gået hen og blevet kærester med én, der er halvt […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jumbo pailletter