Søndagssang: Arcade Fire - Keep the Car Running

Ebay-guide: Køb uden for sæson

Ok, så jeg har forsømt eBay-guidsene godt og grundigt…Men denne post skulle gerne starte en mere regelmæssig strøm af eBay-guides.
Vi en lever i en verden, hvor priserne reguleres efter udbud og efterspørgsel. Sådan fungerer det også på eBay. Når det er vinter, bliver priserne på støvler, cardigans og jakker ofte budt højt op. Omvendt er det om sommeren badetøj, sandaler og sommerkjoler, der er i høj kurs.

Så hvis du vil gøre dig nogle fabelagtige kup, så er det om at byde mens efterspørgslen ikke er så stor: Køb vintertøj om sommeren og sommertøj om vinteren. Man kan virkelig spare meget på den konto!

Lige siden jeg så det søde strik med mønster over brystet og skuldrene hos svenske Whyred og Carin Wester under aw08-kollektionerne, har jeg sat en jagt igang efter noget lignende på eBay. Men de røg alle op på omkring 200 kroner…Så jagten blev sat i bero, men for et par uger siden prøvede jeg igen at søge efter en cardigan med mønster. Jeg fandt den perfekte: Den helt rigtige nuance af grå, i uld og med trekvartærmer. Jeg lagde et bud, der var ikke mange konkurrenter, der skulle eliminieres, og jeg fik cardiganen for knap 80 kroner inklusiv porto!

Ulempen er selvfølgelig, at man ikke kan iføre sig købet, ligeså snart det når frem med posten, hvilket jeg altid har en ubærlig trang til at gøre (har vi det ikke alle sådan med nye køb?). Men jeg trøster nu mig selv med, at med de penge jeg har sparet, så vil cardiganen varme endnu mere, når det bliver vinter…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagssang: Arcade Fire - Keep the Car Running