Søndagssang: Pete Yorn - Murray

Mere Kate Moss for Topshop

Normalt plejer den helt store pr-maskine at blive kørt frem, når Kate Moss endnu engang sender en Topshop-kollektion på gaden. Enhver blog og de fleste britiske magasiner plejer at kunne vise previews uger før kollektionen er på gaden. Men denne gang, den syvende gang for at være helt præcis, har Topshop åbentbart valgt en anden strategi. De har holdt overordentligt tæt med billeder. For tre dage siden fik vi et mini-kig, og det er først dagen før, kollektionen kan findes i forretning og på web, at vi endelig får et kig på Kate Moss i gevandterne. Ingen billeder er vel en lige så stor hype som en masse billeder?!

Kjolen med fugleprint er et supergodt bud på at få sæsonens fugle-trend ind i garderoben. Kate Moss er også glad for pels, så ingen vinterkollektion uden det. Der er både frakke og vest.
Den hvide sjal/frakke-dims minder mig om den, hun havde på, da hun var i Amsterdam i marts. Og så er der selvfølgelig heller ikke en Kate Moss for Topshop-kollektion uden skinny jeans…
Frynsejakken minder om den, vi så Kate Moss i her den anden dag (og som Clamour for Glamour skarpt nok gættede på var fra Topshop-kollektionen) – dog er ærmerne længere og pasformen løsere. Sammen med fugle-kjolen er kjolen/toppen nedenunder min favorit. Jeg er vild med kontrasten mellem det shiny materiale og det florlette chiffon.
Jeg tror nok, at en tur i Topshop efter arbejde i morgen er på sin plads…

Kollektionen kan fås på topshop.com og i Topshop-forretningerne fra i morgen.

(billeder fra redcarpet-fashionawards.com)

3 kommentarer

  • Jeanne

    hej mariaDu er vel efterhånden en af de mest garvede i dansk-blog-verden – så tænkte på om du ikke kunne lave et indlæg om gode tips til billedprogrammer osv? For har lidt lyst til at lave min egen blog efterhånden :)På forhånd tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej Jeanne,Tak for de søde ord – selvom jeg nok ikke ligefrem kan betegnes som en af de mest garvede i den danske blogosfære…Det lyder som en god idé at fortælle lidt om billedbehandlingsprogrammer, så det vil jeg da kigge på, når tiden er der :)/Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagssang: Pete Yorn - Murray