Søndagssang: CocoRosie – Noah’s Ark

Jeg elsker at finde ny, fantastisk musik. Musik jeg kan feste til, danse til, slappe af til, synge med på, falde i søvn til – you name it!

Og der er jo mange måder at opdage nye tunes og bands på: I magasiner og aviser, i radioen, i byen, fra venner, på nettet, fra film…En af de måske mere utraditionelle måder er fra catwalken. Men det er måske ikke så mærkeligt, når man er modegal?!

En tidligere søndagssang er fra catwalken. Det er Eight Legs med These Grey Days fra Dior Hommes aw06-show. Og denne søndag bliver det til endnu en af slagsen. Sangen blev spillet til Pradas ss06-show, og det var sådan, at jeg opdagede den fantastiske søster-duo CocoRosie.

Hvilken sang hører du denne søndag? Og hvordan opdagede du den?

Shiny bum

Sidste uge sukkede jeg over de mange skønne jeans og bukser, som Topshop havde fået hjem. Mange af dem er allerede udsolgt nu, og anden sending af “Zip Pocket Skinny Trouser” kan nu fås i webshoppen.

En afgørende detalje, jeg slet ikke lagde mærke til på hjemmesiden, er, at de fake læderbukser ikke har baglommer. Det fandt jeg først ud af, da jeg stod og inspicerede bukserne i Topshop på Strøget i går. Og hvad sker der lige for den heftige prisforskel? I Topshop-forretningen skal man lægge 600 kroner, mens man skal af med £45 på nettet (pundet ligger fordelagtigt lavt, så det er cirka 423 kroner).
Læderbukser og manglende baglommer fik mig straks til at tænke på det fænomen, som Telgraph betegner som “an unflattering expanse of shiny bum”, hvilket groft kan oversættes til en lidet flatterende udvidet, skinnende bagdel. Ligesom på jeans kan en strategisk placeret baglomme på læderbukser give fylde til en flad popo eller optisk formindske en fyldig numse.

Syningen bagpå redder lidt fakelæder-bukserne fra Topshop, men en velplaceret baglomme ville nu heller ikke skade – eller er det bare mig, der ligger under for “ser min røv stor ud i det her”?
Gad vide om Natasha Poly hos Balmain og Daisy Lowe hos Les Chiffoniers også ligger under for “an unflattering expanse of shiny bum” – det tror jeg nu ikke!
Skal vi ikke bare blive enige om, at Telegraph’s læderbukseråd er lidt silly?

(billeder fra topshop.com, style.com og leschiffoniers.com)

Last weekend of sunshine?

Denne weekend skal jeg helt sikkert:
– nyde det gode vejr. Hvem ved, hvornår det kommer igen?
– styrte ned til den nærmeste avis-pusher og købe Politiken Søndag. Jeg nyder altid at læse deres søndagstillæg “Magasinet”, og jeg er sikker på, at jeg vil nyde det ekstra meget denne uge…

Jeg vil stærkt anbefale, at I har nogenlunde samme weekendplaner som mig 😉

Selv tager jeg en smuttur hjem til Fyn, har forprogrammeret et par indlæg, men ellers bliver der ikke så meget tid til blogging.

Go’ weekend alle sammen!

/Maria

Fnis

Én af de ting, jeg ynder at gøre som blogger, er at gå ind og se på besøgsstatistikkerne. Jeg bruger selv statcounter, og der kan jeg lære mange ting om mine læsere. Hvor i landet/verden de sidder, hvilket website de kommer fra, og hvem der vender tilbage igen og igen (det er dem, jeg bedst kan li’ :P).

Hvis et firma besøger min blog, afslører det sig tit i IP-adressen, mens private bare er en hel masse numre og navnet på udbyderen. Derfor synes jeg, det var lidt sjovt at se, at Friis & Co. besøgte min blog den anden dag. En ansat derinde har søgt “burberry gladiators” på Google og er så endt på min blog…

Betyder det, at:
a) Friis & Co. snart spytter en Burberry Prorsum-kopi på gaden? I så fald må det meget gerne være den nittede sandal fra aw07
b) At en ansat bare surfer lidt i pausen og drømmer om Burberry gladiators som alle os andre…

Denne dag kan vist udnævnes til at være store Burberry Prorsum-dag her på MMM!

Fjer og nitter hos Burberry Prorsum

I aw07-kollektionen sukkede fashionistaer og skofans over Burberry Prorsums nittede sandaler. SS08-kollektionen bød på militære emblemer på bælter og armbånd, og designer Christopher Bailey fortsætter på genial vis med at tilføje rå elementer til de ellers ret feminine kjoler og frakker, som Burberry Prorsums kollektioner fortrinsvis består af. Selvom det er tredje sæson, at hr. Bailey leger med nitter, så bliver jeg aldrig træt af det. Jeg synes, altid at det er tænkt ind i en helhed, der gør det nyt og forfriskende – aldrig same old, same old!

Burberry Prorsums luksuriøse frakker og kjoler er fine i sig selv: Forskellige stoffer med spændende strukturer, ruskindspailetter, pels skåret i stykker og syet på igen i lag for et anderledes pels-look og fjer i stringente flæselag. Men ikke nok med det, så er de luksuriøse stykker tøj piftet op med tørklæder af fjer og halskæder med hængende nitter. Det blødeste bløde kombineret med toppen af råt i sølv-, guld- og kobbernuancer.


Nogen, der ved, hvor man får sådan en fikst fjertørklæde – og nej, en boa er ikke den rigtige løsning!

Der er også armbånd og clutches med nitter – og clutches med fjer.


Suk!, siger jeg bare.

(billeder fra style.com og elle.com)