Bada-babushka

Vogue Russia fylder 10 år og i den anledning har de bedt 31 designere om at klæde en babushka-dukke, eller matryoshka-dukke som de også kaldes, på. Resultatet er nogle yderst fashionable dukker, som bliver solgt på auktion, og overskuddet går til velgørenhed. Hvis du kan tyde lidt russisk, så kunne du eventuelt byde ind på dukkerne her.







Se alle dukker her.

(billeder fra thefashionspot.com og style.com)

Luksus vs. budget: One-shoulder med kig til blonder

Et af de mest toneangivende shows denne sæson må være Balmain, og derfor er det vel ikke en overraskelse, at ASOS sætter noget lignende til salg.

For cirka 235 kroner kan man få en one-shoulder top med et lille blondepanel i siden, mens en kjole fra Balmain, der dog har ringbrynje i siden i stedet for blonder, går for godt 70.000 kroner hos mytheresa.com. Hos net-a-porter er kjolen udsolgt.

(billeder fra style.com og asos.com)

And the winner is…

Har I nogensinde set mig med en hat på hovedet i hele denne blogs levetid? Nej, vel? Det er fordi jeg ikke ejer én, jeg er ikke rigtig en hattedame! Så alternativet er at trække vindernavnet op af en clutch…
Er det ikke spændende?!
Vinderen er Sofie J., der har fået besked via mail. Tillykke!

Og I skal da heller ikke snydes for de rigtige svar. Cirka halvdelen af dem, der indsendte svar, svarede forkert, så måske var spørgsmålene for svære? Men altså, lidt udfordring skal der jo til 😉

1) Hvilken sang var søndagssang den 1. juni 2008?
The Fiery Furnaces med Tropical Iceland.

2) Hvor mange indlæg til dato bærer etiketten “pailletter”?
23 – den var der desværre en del, der faldt fra på 🙁

3) Hvilket kamera bruger jeg til mine billeder?
Et Sony Cybershot DSC-T50

Jeg synes det var rigtig sjovt, at fyre denne lille quiz af! Mange af svar-mailsene indeholdt også en sød hilsen – tak for dem! Forhåbentlig bliver det til flere quizzer i fremtiden.

Dagens outfit: Strik, blomster og gamle støvler

Grå cardi købt på eBay, blomstret vest fra Monki, grå tank top fra By Malene Birger, jeans fra Tiger of Sweden og støvler fra eBay

Lyset er ved at være rigtig dårligt til at tage ordentlige billeder 🙁 Men forhåbentligt får I et nogenlunde indtryk af dagens outfit alligevel…

Last chance

I morgen er sidste chance for at deltage i fødselsdagsquizzen. Hvis du ikke allerede har sendt dine svar ind, så se at komme afsted. Jeg trækker vindernavnet op af en hat på torsdag. Ok, jeg har så ikke en hat, men skal nok finde et ligeså godt alternativ!

Older posts