Læder, læder, læder. Der var ikke mangen en aw08-catwalk, der var foruden det dyrebare dyreskind. Læderbukser, læderkjoler, læderjakker. Og hvis catwalken byder på meget læder, så er det kun et spørgsmål om tid, før high street-forretningerne også gør det. På sin vis er det jo meget godt, for det er vel ikke alle, der har råd til at spendere flere tusinde kroner på en sæsontrend.
Jeg var i Vero Moda i dag, og der er nu både en læderkjole og læderbukser i ægte (fåre)læder.
Ligesom Clamour for Glamour er jeg ikke supermeget til læderkjoler. Det falder meget stift og tungt, og man kommer nemt til at se lidt bulky ud. Kjolen skal virkelig være i noget lækkert, smørblødt læder og skåret godt, før det fungerer. Jeg har set én fra Noir, som er virkelig flot – den kan ses i ALT for damerne nr. 45
Denne kjole er fra Only og koster 1000 kroner, men jeg synes den er i noget tungt, stift læder, så den sidder ikke så godt – i hvert fald ikke på mig! Desuden skal den knappes i ryggen, hvilket jeg synes er lidt besværligt. Lommerne er til gengæld rigtig cool!
Så var der også et par læderbukser fra Vero Moda til 900 kroner. I får dem kun på bøjlen, for den mindste størrelse var alt for stor til bette mig. De er ikke specielt skinny, jeg vil mere betegne dem som straight leg.




undskyld min uvidenhed, men hvad betyder bulky? -Solvej
Hej Solvej,Du er skam ikke uvidende – det er nok også mest et ord, som jeg bruger med mine søskende – og derfor tænker jeg ofte ikke over, at der måske er andre, der ikke lige ved, hvad det betyder. Ifølge min ordbog betyder bulky: stor, voluminøs, uhåndterlig./Maria
Ej, hvad snakker du om? Du ser da super godt ud i den kjole. Du kan da sagtens bære en læderkjole.
Tak, hvor er du sød
Selv synes jeg dog ikke, at den er særligt flatterende…måske det er en heldig vinkel, jeg har taget billedet i – for da jeg stod og drejede foran spejlet, synes jeg ikke den sad godt…/Maria
Tak, hvor er du sød
Selv synes jeg dog ikke, at den er særligt flatterende…måske det er en heldig vinkel, jeg har taget billedet i – for da jeg stod og drejede foran spejlet, synes jeg ikke den sad godt…/Maria
Hej. Faldte lige over din blog – og læder kjolen er da supercool til dig! – men nok om det. Er selv asiat, og kender til det problem, at man savler over en masse fashion tøj, og så skal man desværre være en giraf, for at kunne passe det
Hej,Jeg synes nu ikke, det er så svært. Engang var jeg mega-irriteret over det, men har efterhånden lært at leve med at være petit. Jeg har en veninde, der er 183 cm, og hun har mindst lige så svært ved at finde bukser, der er lange nok til hendes ben…/Maria
Flotte bukser dem fra vero moda, hvor er de købt og hvor længe siden er det? kan du evt se et style navn i dem?
Mvh Maria
Hej Maria,
Jeg købte ikke bukserne, da de var alt for store. Som du måske kan se på datoen for indlægget, så var bukserne i forretningerne for over et år siden – i oktober 2008 – så jeg tror ikke, du kan få dem længere. Men mange andre forretninger har efterhånden læderbukser i sortimentet, så det burde ikke være så svært at finde et par bukser.
/Maria