The editorial mix

De store internationale catwalks leverer inspirerende looks, nye trends og musthaves, vi sukker efter. Men ligeså vigtige er modemagasinernes editorials, synes jeg. Hver sæson går de samme it-items igen i bladene, men for det meste er de stylet vidt forskelligt, hvilket virkelig viser, tøjets mange muligheder og udtryk.

For én ting er vel, hvilken ånd og stemning designeren har visualiseret for sine designs, en helt anden er, hvordan alverdens kreative stylister fortolker disse beklædningsdele. Vi ville jo alle sammen dø af kedsomhed, hvis der var komplette catwalk-looks i modemagasinerne. Jeg elsker virkelig at sidde og blive helt forgabt i en editorial og gå på opdagelse i de mange finurlige sammensætninger og den utraditionelle brug af tøj, smykker, hår og make-up.

Nedenstående editorial fra 10 Magazine Fall 2008 er måske ikke den mest repræsentative for ovenstående betragtninger, men det er ikke desto mindre den, jeg har kastet min kærlighed over for tiden.

Dolce & Gabbanas David Bowie-tee er kombineret med Balmains røde leopardprintede jeans for det ultimative laidback-glam-look. Mens en yderst klassisk blazer fra Boss bliver sexet op med et blåt miniskirt fra Etro og udenpå hænger Burberry-Prorsums hængende nitter-halskæder!

Rodartes hullede striktop er sat sammen med en ligeså hullet nederdel fra Annalisa Dunn, mens Guccis folklore paisleyprint-kjole er gjort mere rå med en glitret skjorte fra Burberry Prorsum og leoparprikkede støvletter fra Paul Smith.

Se resten af editorialen her. Er du en edi-addict ligesom mig?

Nå, jeg må videre med aftenens program: Spise kartoffel-porre-suppe og se Gossip Girl. Så skal der lige vaskes op, før jeg kryber sammen om en stak blade. Så bliver aftenen da ikke bedre…

(billeder fra the Fashion Spot)

Dagens Outfit: Blå og blomstret

Blomstret cardi og blå tee fra H&M, sorte jeans fra Kate Moss for Topshop, sorte flats med nitter og lak-tåspids fra H&M

Æh, jeg skal lige blive vant til, at jeg ligefrem skal have lygter på, når jeg har fri fra arbejde. Men sådan er det jo, når vi har stillet urene en time tilbage. Så er det til gengæld lyst om morgenen, og det er jo heller ikke at kimse ad…Denne blomstrede cardigan gør mig altid glad, når jeg har den på, så den er bare perfekt, når det er gråt og regnfuldt.

Nå, dette er måske dagen, hvor jeg burde komme i seng før midnat? Jeg skal til min store skræk fotograferes i morgen formiddag, og så må en times ekstra søvn på kontoen da kun være et plus…

Øjenfarve

Jeg har altid været glad for mine brune øjne. Men er der ikke tidspunkter, hvor man altid synes, at græsset er lidt grønnere på den anden side? Eller i dette tilfælde må det så være øjnene, der er grønnere…Tag for eksempel et kig på disse billeder af Leigh Lezark. Når hun har en grøn læderjakke på, bliver hendes øjne grønne…
…og trækker hun i en grå kjole, en fin blondesag med labre Burberry Prorsum-sko i dette tilfælde, bliver hendes øjne grå. Ih, så ville jeg ønske, at mine øjne kunne det samme! Lige meget hvad jeg tager på, så er mine øjne altid brune. For hvem vil ikke gerne have, at ens vigtigste “accessories” matcher resten af ens outfit?!

Er I så heldige, at jeres øjenfarve skifter alt efter, hvad I har på? Eller er I velsignet med brune øjne som mig, hvilket selvfølgelig også har sin charme 😉

P.S. Tag et lyt til denne sang. Hver gang jeg hører den, ville jeg ønske, at jeg havde grønne øjne – for den er simpelthen SÅ sød.

(billeder fra thefashionspot.com)

What’s in a name?

Ok, det her lyder måske rimeligt dumt, men jeg er faldet for en neglelak alene på grund af dens navn! Selvfølgelig er farven, intens sort med sølvglimmer, laber i sig selv, men nok ikke noget, jeg ville styrte ud og købe på musthave-måden…

Men når Diors neglelak bærer navnet “Black Sequins”, kan jeg ikke andet en forelske mig i den. Den ville jo passe perfekt til mine nye leggings med sorte pailletter fra Topshop, og med den mere chunky glimmer er den en værdig, mere festlig modstander til Chanels “Black Satin”. Prismæssigt er de dog ganske ligeværdige. Diors neglelak koster 165 kroner.

Mit yndlingsneglelak-mærke, OPI, finder generelt altid på de sjoveste navne til deres farver, som er ganske købelystvækkende. “I’m India Mood For Love” er en laber pink fra OPI’s Indien-kollektion, den lækre lilla “Louvre Me, Louvre Me Not” fra Frankrig-kollektionen og den klassiske røde “I’m Not Really a Waitress”, som jeg altid tyer til, når jeg trænger til en no-muss-no-fuss-farve på neglene.

Kan et sjovt, kreativt navn til en neglelak være med til at vække jeres købelyst?

(billede fra temptalia.com)