Taylor Tomasi
De store, internationale modeuger er lige om hjørnet, og redaktører, skribenter, modeller, fotografer, stylister, indkøbere og alskens modefolk vil valfarte til New York, Paris og Milano. Det er også på de tidspunkter, at vi bliver forkælet med smukke billeder af stylish fashionistaer – og det er især shotsene af medarbejderne på de store modemagasiner, jeg vil holde øje med.
Der er Emmanuelle Alt fra Vogue Paris, Kate Lanphear fra US Elle og Taylor Tomasi, der er accessories director hos Teen Vogue, og hvis stil jeg vil sætte fokus på i dette indlæg.
Mit indtryk af Taylor Tomasi er, at hun først og fremmest vil have det sjovt med mode. Og det er bare den bedste indstilling at have, hvis I spørger mig! Hun er ikke bange for at prøve forskellige looks og kombinationer. Hvor Emmanuelle Alt og Kate Lanphear er mere konsekvente og gennemførte i deres stil, springer Taylor Tomasi glædeligt mellem at være enkel og stringent den ene dag og blomstret den anden.
Med sit flammende røde hår, der for nyligt er blevet klippet, så det når skuldrene, og evige smil er hun et forfriskende indslag mellem de skarptskårne, fierce klædte kvinder med alvorlige miner.
Som Kate Lanphear, har Taylor Tomasi også fantastiskt armbåndtyngede håndled – men hun er vel ikke accessories director for ingenting!
Tomasi i blomster. Bemærk de cool cargobukser, som også er en favorit hos Emmanuelle Alt, og det nittede Burberry Prorsum-bælte, som Kate Lanphear også har.
Og så er det forfriskende at se, at Taylor Tomasi faktisk går med sine ting mere end én gang! Her er det et tørklæde…
Og så har hun haft det mest smukke bryllup, jeg nogensinde har set! Hun blev inspireret af 20’erne og The Great Gatsby. De rå snørestøvletter er bare perfekte til hendes luftige, feminine kjole
(billeder fra the Fashion Spot)
Hvor er hun fin!!By the way, prøv at lig mærke til, at fotograferne bliver afspejlet i hendes guldring i billedet oppe til højre… That’s some hell of a ring!!