Stella McCartney uddeler røde næser
Hvad siger du til en t-shirt designet af Stella McCartney, der koster cirka 100 kroner? Det lyder måske for godt til at være sandt, men den er god nok! Og endnu bedre så går en procentdel af pengene fra t-shirtsalget til velgørenhed, blandt andet afrikanske børn, der er blevet forældreløse på grund af AIDS og britiske voldsofre.
Stella McCartney har designet en række t-shirts for velgørenhedsorganisationen Comic Relief, og hun har trukket på alle sine kendte venner og hele sin berømte familie. Keira Knightley, Gwyneth Paltrow og Claudia Schiffer er modeller, mens en af t-shirtsene er prydet af et billede af The Beatles, hvor hendes far Paul McCartney var bandmedlem, og hendes afdøde mor Linda McCartney har taget billedet. På en anden t-shirt er det britiske komikerpar Morecambe and Wise. De er alle udstyret med røde næser, som er organisationens kendetegn.
Der er dog ét minus. T-shirtsene kan kun fås i TK Maxx, en butikskæde i Storbritannien, Irland og Tyskland, så hvis I befinder jeg på de breddegrader, så er det om at stille sig i kø! Som sædvanligt er der sikkert nogen, der hamstrer og sælger til overpris på eBay, hvilket er en skam, da den hampre merpris sikkert ikke bliver doneret til et godt formål…
T-shirtsene er i TK Maxx fra på mandag.
Læs mere hos Stylefrizz og Telegraph.
(billeder fra the Fashion Spot og stylefrizz.com)
Næhhh det må jeg da lige kigge på. Må hellere finde ud af om der ligger en TK i nærheden af mig.. Hmm..Tak for tip 😉