Søndagssang: The National - Slow Show

Makeup-favoritter: Bobbi Browns Pot Rouge for Lips and Cheeks i Calypso Coral

114
Jeg fik dette geniale Bobbi Brown-produkt sammen med et Elle-abonnement, som jeg fik i julegave af min søster. Produktet angiver, at det både kan bruges til læber og kinder, men jeg synes ikke, at produktet er plejende og fedende nok til mine tørre læber. Til det formål har jeg min lip balm fra MAC.

Til kinderne er den til gengæld genial, og jeg bruger den stort set hver dag til at give lidt frisk farve på kinderne. Den har lige den rette nuance, der giver den der sunde, friske glød i ansigtet. Jeg kan se, at Elise fra Anywho også er glad for farven, så jeg vil tro, at farven går til de fleste hudtoner.

Inspireret af Bloggerella er jeg gået fra at putte blushen på med mine fingre til at bruge min foundationbørste fra MAC (190SE), hvilket giver et meget mere naturligt resultat.

Da blushen er en cremeblush bruger jeg den normalt sammen med min foundation stick fra Bobbi Brown. Jeg læste engang et makeup-tip om, at man skal bruge cremeblush til flydende foundation og pudderblush til pudderfoundation – ellers bliver det et unaturligt resultat – jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det lyder nu meget fornuftigt?!

Jeg har også en favorit pudderblush, som jeg bruger, når jeg har pudderfoundation på – den vil jeg dele med jer en anden god gang.

5 kommentarer

  • Jeg blander lystigt creme blush og pudderfoundation. Faktisk synes jeg nogle gange at det giver et mere naturligt resultat frem for pudder blush, fordi det giver lidt glans på kinderne, så man ikke ser så pudret ud.

    Tror forøvrigt jeg må ha’ fingrene i en Calypso Coral…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes straks at blushen lød bekendt (men huskede hvorfor, da du nævnte Anywho.dk) Nu er der jo blevet sagt så meget godt om cremeblushes fra Bobbi Brown, så måske skulle det prøves.

    Indtil videre har jeg en mineral pudderblush fra Mac med forskellige pigmenter i, som jeg er helt vild med.

    Og mange tak for tippet til sidst, det lyder egentlig meget logisk, men har aldrig tænkt over det på den måde. Måske skulle jeg gå over til en cremeblush, da jeg bruger en flydende foundation?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    @Bloggerella: Det er jo også bare et råd, jeg har læst et eller andet sted – og man skal jo heller ikke, tro på alt, man læser 🙂 Så hvis det fungerer for dig at blande, så skal du da i hvert fald holde dig til det! Og kan varmt anbefale Calypso Coral – perfekt til sommer!
    @Bine: Ja, måske du skulle prøve en cremeblush, når du bruger flydende foundation. Så kan du passende prøve den fra Bobbi Brown. Jeg har nu også en cremeblush fra MAC, der er rigtig god!
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria D

    Jeg er lige kommet tilbage fra London fra ferie, hvor jeg så Bobbi Brown produkterne for første gang og jeg er solgt. Hvor kan jeg få dem i DK? Jeg kan ikke finde nogen hjemmeside, hvor de kan bestilles. Kan I hjælpe mig?

    Mvh
    Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    I Danmark kan du kun få Bobbi Brown i Magasin på Kongens Nytorv i København. Jeg kender desværre ikke til nogle steder, hvor du kan købe det online.
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagssang: The National - Slow Show