Mode Med Mere i JyllandsPosten

Shoppingtrang vs. dovenskab

CONFESSIONS OF A SHOPAHOLIC
Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg er doven. Faktisk så doven, at jeg hellere vil være kreativ med det, jeg nu har liggende i køleskabet, end at gå ud og købe ind. Og hvis jeg har ustyrlig lyst til det nyeste Elle og en kæmpe pose bland-selv-slik, så går jeg ikke hen på tanken, for jeg er simpelthen for doven! Og har jeg en fast vasketøjsdag? Nej, jeg vasker først, når der hverken er rene trusser eller sokker at tage af…

Og oftest er dovenskaben så altoverskyggende, at jeg ikke engang gider at shoppe! Crazy, I know. Guderne skal vide, at det er lang tid siden, at jeg har været ude at shoppe igennem…I dag har jeg fridag, og så ville det jo være ideelt at tage ud at shoppe, men jeg kan ikke overskue at skulle tage tøj på, tage ind til byen, mase mig gennem en masse mennesker, stå i megalange køer til prøverummet og ligeså lange køer til kassen – og vejret er heller ikke det bedste?

Ja, for dovne mig, er der i dag helt klart flere pull- end pushfaktorer i spil! Thank god for netshopping, siger jeg bare! Måske jeg skulle surfe lidt rundt på eBay i stedet…det er lang tid siden. Og så vil jeg bare slappe af, for i aften bliver jeg nødt til at komme ud af døren. Jeg skal nemlig til koncert med hr. kærestes bedstevens band. Spændende!

Hvad med jer: Er I ligeså dovne som mig – eller tænker I “Tag dig dog sammen, Maria!”?

(billede fra celebritywonder.com)

15 kommentarer

  • Ærlig talt? Tag dig dog sammen Maria! Jeg vil ALDRIG sige nej til en shoppingtur. ALDRIG! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Joo.. jeg er også doven, hvis man ikke har nogle planer, hvad er idéen så med at skal til at tage tøj på og se præsentabel ud? Nogle gange kommer jeg først i tøjet om eftermiddagen, lige inden aftensmad.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg kan godt forstå at du ikke gide at tage ud og shoppe, fordi det er da tit mega besværligt med alle de mennesker. men jeg tænker også lidt, at livet er da for kort til at man sidder på nettet dagen lang. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Teresa

    JEg har det på *præcis* samme måde! Både med shopping, vasketøj og almindelig indkøb. Og det fungerede rigtig godt for mig, indtil jeg for et år siden begyndte at arbejde i et konsulentfirma på Gl. Strand og dermed altså liiiige ved siden af den store H&M. Så kan jeg lige smutte forbi på vej hjem. Lort… :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise.

    Uhh, Factory45 er cool. Dem skal du glæde dig til at se!
    God koncert:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rillo

    jeg er også generelt doven mht vasketøj men ik så tit med det i køleskabet (medmindre det er sidst på måneden og jeg ik har nogle penge;)). Jeg elsker at shoppe og købe ind, ka bruge sindsyg lang tid i kvickly, superbrugsen whatever… hehe… dog når det kommer til shopping får jef ik lyst når det regner… så blir jeg hellere hjemme udner dynen :)men er ret doven til at få ryddet op og gjort rent… hvilket faktisk ik er så fedt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    haha, kan kun nikke genkendende til ovenstående (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil ikke kalde det dovenskab, men ganske enkelt sund fornuft, at droppe indre København på en dag som i dag. Derudover kan jeg nikke genkendende til den med vasketøjet. Jeg har ind imellem simpelthen gået ud og købt nyt undertøj, for at slippe for at vaske en dag mere. Det er sgu egentlig også ret dovent…

    God weekend!

    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder jo nærmest som om det er mig, du beskriver 🙂
    Længe leve dovenskab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nakymee

    Åhhh, hvor er det fantastisk at læse. Endelig en anden der er lige så doven som mig! Vaskedag er for mig også når der ikke er mere undertøj, aftensmad er muligt at opnå trods spottende, næsten tomme hylder i køleskab og køkken og fridage… ja man kunne jo det ene og det andet, men komforten i at tusse rundt med uglet hår og i pyjamas og gøre alt i sit eget tempo er altså herligt behageligt^^

    PS: Shopping kræver faktisk overraskende meget overskud, specielt når man ikke bare kan tømme alle sine kort ud på ekspedientens bord i fx Birger Christensen og dermed få alle til at stå på pinde for en.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det godt, det med at dovenskaber kommer snigende. Meeeen så trækker shoppegenet af og til i mig og får dækket de værste rander under øjnene, får smidt lidt vand i hovedet – og vupti så står man pludselig nede i butikkerne og bruger penge;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    @Sarah: Undskyld! Men jeg har taget mig sammen i dag og var ude at shoppe!
    @Kathrine: Hahaha! Den laver jeg også, den med først at komme i tøjet sent på dagen!
    @patti: Du har helt ret, jeg sidder alt for meget på nettet…så må nok hellere komme lidt mere ud 😉
    @Teresa: Det lyder farligt at arbejde så tæt på alle de lækre forretninger!
    @Louise: Factory45 var rigtig cool – og det var en god koncert 🙂
    @Rillo: Jeg gider nemlig heller ikke gå uden for døren, når det regner!
    @Cecilie: Er glad for, at jeg ikke er den eneste, der er SÅ doven!
    @Maria: Du har ret – det er rent helvede at være i indre Kbh på fridagene! Og den med at købe undertøj har jeg også lavet 😉
    @regitzeplusone: Hahaha! Ja, længe leve dovenskab!
    @Nakymee: Åh, hvor har du helt ret i din levende og meget humoristiske beskrivelse!
    @Michelle: Jeps, jeps, jeg kom skam ud af døren i dag 🙂
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor pudsigt, jeg var også til den koncert i går. 🙂 Var du der også til Artarena? – de havde godt nok ikke de bedste forudsætninger – ikke så mange mennesker – men de gør det rigtig godt live.. Jeg nåede desværre aldrig at se Factory 45 (længere historie). Men jeg har deres EP og har set/hørt dem før, så det er ok. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    Ej, det er sørme pudsigt 🙂 Jeg nåede desværre ikke ind og se Artarena, vi ankom lige da Sha La Las gik på scenen.
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] I går var jeg for doven, men i dag havde jeg ingen undskyldninger! Når jeg cykler hjem fra hr. kæreste, så skal jeg gennem indre by, og så kunne jeg ligeså godt få shoppet lidt på vejen! Det mærkelige bygevejr gjorde også, at der ikke var ulideligt mange mennesker på gaden, så jeg kom gennem forretningerne uden at skulle kæmpe mig gennem en hord af shoppeglade danskere og fotolystne turister. Hver gang jeg går ind i COS, kommer jeg ud med et køb – der er simpelthen så mange fine ting! Denne gang blev det til en stribet, oversize tank top med dyb udskæring i siderne. Jeg kan ikke få nok striber for tiden, for jeg har jo også lige købt en stribet, hook eye top fra Topshop. På billedet har jeg COS-toppen på med en hvid tank top fra By Malene Birger, men til sommer bliver den fed på stranden med en bikinitop under. Som man kunne se i Jyllandsposten i torsdags, så er jeg for tiden besat af store ringe. Og efter at have  hørt om Beadhouse i Vendersgade hos både whynotblog og anywho, så slog jeg et smut forbi biksen, hvor det er ligesom at træde ind i Aladdins-hule: Der er fyldt med smykker, perler og alsken tingel-tangel! Damerne derinde kunne godt mærke på efterspørgslen, at store sølvringe er det hotteste hotte (måske pga. af tøserne fra anywho og whynot?), for jeg var ikke den første, der var inde at spørge efter sølvringe. De har forresten 25% rabat på sølvringe i maj måned, så hvis I også vil have fingre i nogle, så er det da et godt tilbud! Og så blev det også til lidt dullegrej fra MAC. Når jeg bruger mineralfoundation, så synes jeg ofte, at jeg ser for pudret ud, så efter grundig research har jeg investeret i MACs Fix+ Rose. Det er en spray, der frisker huden op, og den kan bruges både før og efter makeuppen er lagt. MAC har Fix+ fast i sortimentet, men Rose-versionen er lanceret i forbindelse med “A Rose Romance”-kollektionen, og den dufter friskt, men meget diskret af roser. Uhm, den glæder jeg mig til at bruge! Er der andre, der også har været ude at shoppe lidt? Indsendt af modemedmere kl. 5:17 | Ingen kommentarer Etiketter: cos, mac, ringe, shopping, striber […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mode Med Mere i JyllandsPosten