Et forsinket påskeæg

Så kom jeg (endelig) ud at shoppe!

I går var jeg for doven, men i dag havde jeg ingen undskyldninger! Når jeg cykler hjem fra hr. kæreste, så skal jeg gennem indre by, og så kunne jeg ligeså godt få shoppet lidt på vejen! Det mærkelige bygevejr gjorde også, at der ikke var ulideligt mange mennesker på gaden, så jeg kom gennem forretningerne uden at skulle kæmpe mig gennem en hord af shoppeglade danskere og fotolystne turister.

Hver gang jeg går ind i COS, kommer jeg ud med et køb – der er simpelthen så mange fine ting! Denne gang blev det til en stribet, oversize tank top med dyb udskæring i siderne. Jeg kan ikke få nok striber for tiden, for jeg har jo også lige købt en stribet, hook eye top fra Topshop.

På billedet har jeg COS-toppen på med en hvid tank top fra By Malene Birger, men til sommer bliver den fed på stranden med en bikinitop under.
124Som man kunne se i Jyllandsposten i torsdags, så er jeg for tiden besat af store ringe. Og efter at have  hørt om Beadhouse i Vendersgade hos både whynotblog og anywho, så slog jeg et smut forbi biksen, hvor det er ligesom at træde ind i Aladdins-hule: Der er fyldt med smykker, perler og alsken tingel-tangel!

Damerne derinde kunne godt mærke på efterspørgslen, at store sølvringe er det hotteste hotte (måske pga. af tøserne fra anywho og whynot?), for jeg var ikke den første, der var inde at spørge efter sølvringe. De har forresten 25% rabat på sølvringe i maj måned, så hvis I også vil have fingre i nogle, så er det da et godt tilbud!
28
Og så blev det også til lidt dullegrej fra MAC. Når jeg bruger mineralfoundation, så synes jeg ofte, at jeg ser for pudret ud, så efter grundig research har jeg investeret i MACs Fix+ Rose. Det er en spray, der frisker huden op, og den kan bruges både før og efter makeuppen er lagt.

MAC har Fix+ fast i sortimentet, men Rose-versionen er lanceret i forbindelse med “A Rose Romance”-kollektionen, og den dufter friskt, men meget diskret af roser. Uhm, den glæder jeg mig til at bruge!
33
Er der andre, der også har været ude at shoppe lidt?

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et forsinket påskeæg