Jeg håber på strandvejr!

134
Jeg gravede lige alt mit badetøj frem fra bagerst i skabet – hvis vejret bliver til det, vil jeg nemlig gerne på stranden.

Egentligt er jeg ikke sådan en type, der går vildt op i bikinier og badedragter – jeg er i hvert fald ikke sådan én, der køber flere nye stykker strandtøj hvert år…Jeg får sådan et flip hvert tredje år, hvor alle er blevet slidt, og så går jeg ud og hamstrer en masse.

Hvad med køber I nyt hvert år, eller slider I badetøjet op som mig?

Sommerweekend

Så blev det endelig weekend! Jeg har siddet på kontoret og hørt alle de glade studenter huje, båtte og synge i lastbilerne, der kørte forbi. Mine to søstre kører også rundt i Svendborg i dag, og dem sender jeg selvfølgelig mine varmeste tanker!

Jeg syntes, at studentertiden var en fantastisk tid: Man føler sig virkelig fri, og verden ligger for ens fødder.

Nu vil jeg springe på cyklen ind mod hr. kæreste på Christianshavn – måske jeg kan grave student-følelsen frem, mens jeg pedaler gennem byen i det dejlige vejr?

Dagens outfit: Bæltemiks

133
I forgårs: Kjole fra H&M, tørklæde brugt som bælte fra Bianco Gear og sandaler fra eBay

Dette er dagens outfit fra i forgårs. Normalt er der et matchende, smalt bælte lavet i samme stof som kjolen, men jeg synes, det så lidt kedeligt ud med det tilhørende bælte. Derfor byttede jeg det ud med et mere farverigt slags – jeg er jo som bekendt vild med at mikse og matche!
27
2nd hand kjole, bælte fra en kjole fra H&M, sandaler fra eBay

Bæltet der hører til kjolen ovenover, kunne jeg jo passende bruge med en anden kjole, som jeg før har brugt et pink bælte til.

Så det er bare med at komme i gang med at bytte rundt på bælterne! Personligt synes jeg det giver et ret fint udtryk, som er lidt anderledes fra det vante 🙂

SÅ cool!

132
Jeg faldt lige over denne cool lady hos Face Hunter. Jeg er helt vild med hendes taske fra Burberry Prorsum, som jeg har savlet over i LANG tid, og hendes sko, der ligner Ann Demeulemeester, er også überchic. De latex-lignende bukser gør bestemt heller ikke outfittet mindre beundringsværdigt!

Enkelt, men fierce – I like!

(billede fra facehunter.blogspot.com)

Impulskøb

131
Det er ikke sundt for mig, eller min økonomi, at komme træt hjem fra arbejde til et tomt køleskab…Så ryger der altså alverdens fristelser ned i indkøbskurven i den lokale Irma!

Det blev til jordbær, chokolademousse og Cover – mon det kan udgøre mit aftenmåltid?! Jeg orker virkelig ikke at lave mad…(på den led kan jeg godt mærke, at jeg er blevet lidt for vant til, at søde hr. kæreste forkæler mig ved at lave mad til mig!)