Blogger på farten

140
Nu når jeg flytter fra mit fancy kollegie, flytter jeg også fra dets lynhurtige internet til kun 10 kr. om måneden. Så nu tænker jeg, at jeg vil hoppe ud i mobilt bredbånd.

Derfor har jeg bestilt et USB-modem fra Oister og er spændt på at se, om det er så fantastisk, som det lyder. Tænk, så kan jeg surfe (og blogge) hvorend jeg er: I toget, når jeg pendler, i parken, mens jeg venter på bussen – så godt som alle steder!

Men sådan noget bredbånd er jo ikke så mobilt, hvis ens computer ikke er det, så jeg har også købt mig en fiks, lille ny 10″ notebook fra ASUS. Det er en hvid laberhed på kun 1.45 kg, og batteriet skulle holde op til 9.5 timer!

Så jeg er en hampy camper (og blogger) – nu skal jeg bare vente på, at det hele kommer med posten…

(billeder fra oister.dk og asus.com)

Mat neglelak

139
Trine har allerede skrevet om mat neglelak, men jeg er først varmet rigtigt op for den nye negletrend efter at have set dette billede af Karen O, sangerinden fra Yeah Yeah Yeahs, med matte negle hos Chic Intuition.

Må…ha’…mat…neglelak…asap!

(billede fra 12jennys.tumblr.com)

I’m lovin’ lædernitter

138
Jeg vil undvige mit snarlige medlemskab af NFA (Nitttet Fodtøj Anonymous) ved ikke at tale om nitter i traditionel forstand – dvs. metalnitter, men i stedet kaste kærligheden over læderbetrukne nitter.

Efter at have beundret Acies nye taske med selvsamme slags nitter, må jeg sige, at lædernitter er mindst ligeså cool som deres metalsøstre. Dog er de lidt mere elegante og diskrete, men ligeså rå og cool!

Så tag lige og savl over armbåndet fra Hermès (til ca. 5.700 kr.!) og skoene fra Yves Saint Laurent (til ca. 4.700 kr.). Yum, yum!

Se flere rå accessories hos Marie Claire.

(billede fra marieclaire.com)

Nittede bikerboots

137
Ok, ok, ok – jeg tror, at jeg er ét indlæg fra at blive tvangsindlagt til at blive medlem af NFA (Nittet Fodtøj Anonymous!), men jeg faldt lige over disse fikse, nittede bikerboots hos becauseimaddicted.

Så vidt jeg kan tyde på teksten, så er støvlerne vintage, men det betyder jo bare, at man nemt kan gøre dem efter. Et par slidte bikerboots + en røvfuld nitter + meget tid og tålmodighed = THE COOLEST BOOTS EVER!

(billede fra monicarosestylist.blogspot.com)

I <3 Kylie

136
Som det måske kan ses på mine søndagssange, så er “rendyrket poptøs” nok ikke det mest korrekte prædikat at sætte på mig.

Dog har jeg ét svagt punkt, og det er Kylie Minogue! Jeg er med garanti på dansegulvet, hvis der bliver spillet en Kylie-sang. Faktisk så jeg også den australske tv-serie “Neighbours”, hvor Kylie spillede med, hver eftermiddag, når jeg kom hjem fra fritteren…

Så derfor sprang jeg straks til, da der skulle skrives noget om den australske diva til ALT for damerne. Reultatet kan I læse i denne uges ALT for damerne (31/09), og I kan også klikke jer gennem et billedgalleri, jeg har sammenstykket her. Ærgerligt at jeg ikke når at se hende, når hun optræder på Skanderborg i næste uge 🙁

(billede fra the Fashion Spot)