
Jeg er sjældent sådan én, der løfter pegefingre og kommer med formaninger, men når det kommer til at beskytte sig mod solen, så synes jeg, at det er dumt at lade være!
Forhåbentligt sørger I alle for at smøre solcreme på, inden i vover jer ud i det dejlige solskinsvejr – og hvis ikke I gør, så synes jeg, at I skal begynde på det. Der er ingen grund til at gamble sit helbred for at få en flot kulør på kortere tid (sagde hende med den asiatiske hud, der er gylden året rundt!).
Men det er ikke kun solcremen, I skal huske. Der er to områder, hvor man nemt kan glemme at beskytte sig mod solen: På læberne og i håret/hovedbunden.
Til det formål vl jeg anbefale to produkter, som jeg selv er svært glad for. Til læberne bruger jeg MACs Tinted Lip Conditioner SPF 15, som jeg har skrevet om her.
Håret bliver sprayet med Redken’s UV Rescue Daily Sun Milk med SPF 12. Den fugter håret og forhindrer, at håret tørrer ud, mens solfaktoren beskytter hovedbunden. Det bedste er næsten, at den ikke fedter håret til!
Kan I anbefale noge sikre og suveræne solprodukter?



Hårproduktet kunne lyde til at være svaret på mine bønner, da min hovedbund lider i stærk sol og solcreme i skilningen hjælper – men giver ualmindeligt fedtet hår.
Origins “Out Smart Daily SPF 25″ som jeg altså skal huske at få rost noget mere på min blog. Den dufter superlækkert at citrus, har en skøn tekstur og ser super fin ud på huden. Den skal lægges oven på din normale dagcreme.
Susie
stylemeupplease.blogspot.com
@scient.hybrid: Jeg har faktisk aldrig praktiseret solcreme i skilning, fordi det fedter noget så frygteligt! Dertil er der jo en masse lækre sprays, som ikke efterlader ens hår snasket og tungt.
@Susie: Det lyder som et spændende produkt! Du må da endelig skrive om det på din blog.
/Maria
P20 solkrem, 1 gang til dagen (litt mer om du er en badeløve). Utrolig praktisk og slipper kliss utover dagen:)
Ja, det må jeg gøre:)
Susie
@ana: Tak for tippet!
@Susie: Glæder mig til at læse det
/Maria