Når jeg har ferie, så er to ting sikre…

…det bliver dårligt vejr. Mens jeg stadig er på job, sidder jeg og sveder på kontoret i 30 grader, men ligeså snart jeg har ferie, begynder det at regne, og temperaturen ligger omkring de 20, hvis ikke en smule under.

…jeg bliver syg. Av, min hals. Av, mit hovede. Av, min krop.

Jeg glæder mig til Gossip Girl

135
Er jeg den eneste, der med længsel ser frem til, at sæson 3 af Gossip Girl får premiere i USA til september? I can’t wait – og det er der sikkert mange af jer derude, der heller ikke kan 😉

Jeg ser frem til de flotte outfits, de vilde intriger – og mest af alt til, hvordan Chuck og Blair klarer den som et par. De ser nu meget søde og stylish ud på dette billede, så mon ikke vi får den dosis Chuck og Blair-action, vi har higet efter hele sæson 2?

(billede fra spoilertv.blogspot.com)

Slut med vildfaren mascara

133
I kender det sikkert nok: I har brugt umindelige tider på at lægge den perfekte fest-makeup og skal toppe værket af med mascara. Men med et blink (bogstaveligt talt!), så er der mascara på øjenlåget, ovenpå dit flotte smokey eye, eller under øjet, hvor du omhyggeligt har lagt concealer for at skjule mørke rande.

Så nu skal du i gang med vatpind, makeup-fjerner og reparation af øjenskygge – øv! Og det er derfor, at jeg altid er sent på den til en fest, vil jeg godt indrømme!

Så måske man skulle få fingre i ovenstående dims, en “mascara protector”. Den kan godt forveksles med en isskraber, men denne fikse dims lægges langs øjenvipperne over eller under øjet og så er der no more vildfaren mascara.

Nogle vil sikkert synes, at denne gadget er ret pointless – men den er da også (lidt) skidesmart?!

(billede fra tweezerman.com)

Luksus vs. budget: Stribet logo-tee

132
Stribede toppe er en klassiker i min (og sikkert mange andres) garderobe, og når den nye Chanel-film med Audrey Tatou får premiere til efteråret, så bliver stribede trøjer all the rage. Sienna Miller og Claudia Schiffer er allerede blevet spottet i stribede trøjer med Chanel-logoer, men hvis du ikke har råd til the real deal, så har Gina Tricot et godt bud.
29
Ikke nok med at det printede logo ligner Chanel-logoet, så har de også formået et inkorporere et andet af tidens hotteste symboler, nemlig peacetegnet. Du kan købe den sorte og hvide i forretningen og på nettet til 169 kr.

Størrelsesmæssigt er de oversize. Jeg bruger normalt xs og har her prøvet en xs – så de skal sidde ret løst.
3
Man kan også få en pudderfarvet tee til kun 79 kr.

(billede fra fabsugar.com)