Taylor Jacobson’s shoe closet


Nogle af jer kender måske Taylor som stjernestylist Rachel Zoe’s tidligere assistent – hende med den fede tøjstil og lidt knotne gemyt?!

Nu er Taylor startet op som selvstændig stylist, og i den forbindelse har make up-firmaet Everyday Minerals hapset hende som blogger. I det seneste indlæg viser hun blandt andet et udsnit af sin skosamling frem – jeg er slet ikke misundelig på alle de nitter, Louboutins og stiletter, jeg kan spotte!

Læs hele hendes indlæg her.

Jeg må videre med dagens program… Jeg tager nemlig hjem til Fyn et smut, da min dimission er på fredag! Det må meget gerne holde op med at sne, for jeg skal ud og se med DSB!

(billede fra everydayminerals.com)

Kirsten Dunst i H&M Trend


Kirsten Dunst har altid rangeret højt på min stilfuld kendis-liste, men desværre har hun holdt sig væk fra spotlyset i et stykke tid, så det er ikke så ofte, at vi ser til hende.

Men en sjælden gang dukker der nogle billeder op. Her er hun for eksempel blevet spottet i en strikket, blomstret trøje fra H&M Trend. Jeg synes, det er en skøn måde at få lidt forår ind i garderoben, samtidig med at man kan holde varmen i vinterkulden – og så er den så fin med pufærmerne (og et stort grin skader heller aldrig!).

Jeg har desværre ikke noteret mig prisen på H&M-strikken – er der nogen, der ved, hvad den koster?

(billeder fra thefashionspot.com)

Elle collections ss10


Kan I mærke det? En ny sæson står for døren! Butikkerne bliver fyldt med nyt, lækkert tøj, catwalk-tillæggene lander i postkassen sammen med favorit modemagasinet, og vores musthave-lister bliver længere og længere.

Én af de ting, jeg gør ved indgangen til en ny sæson, er at købe Elle Collections, hvor Elle UKs modeteam disker op med de bedste trends, tendenser, anmeldelser og reportager fra de internationale modeuger.

Et hvert modemagasin med respekt for sig selv har jo efterhånden et catwalktillæg, men med Elle Collections er der ikke tale om et tillæg, det er et decideret magasin: Tungt, stort, glitrende og propfyldt med alt, hvad man har brug for at vide om den nye sæson.

Bladet udkommer den 27.januar og koster vist £6 i England. Jeg plejer at købe mit på eBay, men sidste sæson fik jeg en hjerneblødning af utålmodighed og købte det til über-überpris i Magasins magasinafdeling.

(billede fra elleuk.com)

Restock på eBay


Jeg er løbet tør for en masse basis-dullegrejsting her på det seneste, og selvom disse ting måske ikke er det mest ophidsende at købe ind – så er det jo godt, at man kan ligge behageligt under dynen en søndag eftermiddag og klikshoppe det hele hjem via eBay!

Ikke nok med at man kun behøver at løfte én finger – bogstaveligt talt – så sparer man også en masse penge! What’s not to like?!

Seche Vite-overlakken er en gammel kending. Før overvejede jeg at prøve en ny overlak, men pt. har jeg ikke tålmodighed til at vente på, at den kommer fra USA, så foreløbigt holder jeg mig til det, jeg kender!

Smashbox Photo Finish Foundation Primer er også en gammel traver i toilettasken, men denne gang har jeg købt den i en praktisk rejsestørrelse, da jeg jo kærestependler en del mellem Nørrebro og Christianshavn. Og tubeemballagen er også mere økonomisk end den klassiske glasflaske med pumpe, hvor det er er svært at få den sidste rest af produktet ud.

Og slutteligt købte jeg også seks Venus Embrace-blade, de er hundedyre at købe her i Danmark, men på eBay koster de næsten ingenting.

Alt i alt kom mit totalbeløb ikke op over 300 kroner inkl. porto, og skulle jeg have købt det samme i en fysisk forretning i Danmark, var jeg nok snildt kommet op over de 500 kroner!

(billeder fra allure.com, chemistdirect.co.uk og amazon.com)