Hjælp Stinestregen

Klassisk koncert i Koncerthuset


Mange af jer havde gættet på, at hr. kæreste ville tage mig med i planetariet som en overraskelse, men da vi hoppede på metroen (det regnede, så vi lod cyklerne stå) og stod af ved DR Byen, så kunne jeg godt regne ud, at vi nok skulle til koncert i Koncerthuset!

Jeg har aldrig været der, så jeg var rigtigt glad for, at jeg endelig kom ind og se den flotte koncertsal. Og planet-elementet var fordi, at “Planeterne” af den engelske komponist Gustav Holst blandt andet skulle spilles af DRs Symfoniorkester den aften.

Klassisk musik er nok ikke det, jeg hører mest – men derfor kan jeg jo godt sætte pris på det 😀 Ellers kan man jo altid underholde sig med at kigge på dirigenten, der fægter vildt med armene!

Men det var en rigtig god oplevelse – både at se koncerhuset og høre musikken – og i pausen fik vi endda lavet lidt kendisspotting, for vi så Adam Price. Både hr. kæreste og jeg er helt vilde med at se “Spise med Price”, så det, synes vi, var ret spøjst.

Det var en rigtigt hyggelig aften – og en GOD overraskelse!

3 kommentarer

  • Mette

    VI VIL SE ET BILLEDE AF HR. KÆRESTE!

    Ja, vi vil så 🙂

    (ps: jeg respekterer selvfølgelig privacy… men hvis han ikke gider, kan du lave nogle snigefotos :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Der spiller min mor(:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    @Mette: Hmmm, han er ikke meget for at blive vist frem – desværre! Og så er det vist lidt snyd at lave snigefotos…
    @Anna: Sejt!
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp Stinestregen