Livets store spørgsmål…

Mirakel på dåse

PhotobucketEfter at mine læber af mystiske årsager spassede helt ud for en måneds tid siden, har de været tørre. Ikke bare sådan lidt tørre, men de-flager-konstant-med-sprækker-i-mundvigene-tørre – av, av, av, skulle jeg hilse og sige!

Jeg har forgæves smidt penge efter alskens cremer, læbepomader og kosttilskud – nada har hjulpet… Det er så lige, indtil jeg er hjemme i Svendborg og falder over denne lille, fikse dåse med læbepomade fra Bobbi Brown blandt min lillesøsters dullegrej. Jeg har faktisk givet hende den i julegave i sin tid, men har lidt glemt alt om den…

“Det skader da ikke at prøve den,” tænker jeg og smører mine læber ind – og hvad sker der?! Mine læber er bløde – uden flager og sprækker. Jeg får lov til at låne læbepomaden af min søster, da jeg gerne vil til Barcelona uden sprukne læber, og da jeg kommer hjem, er det ikke helt frivilligt, at jeg leverer den tilbage til lillesøs.

Så idag styrtede jeg i Magasin for at købe mit eget mirakel på dåse i Bobbi Brown-standen. Til 155 kroner er det ikke den billigste læbepomade, men jeg tror, at jeg har smidt flere penge efter ting, der ikke virker – og det her virker, i hvert fald for mig.

Pomaden er pastelpink i dåsen, men giver ikke decideret farve til læberne. Konsistensen er ret tyk, nærmest som hårvoks, så der skal lige lidt kropsvarme til at bløde den op, før den smøres på læberne, hvor den ikke føles klistret eller fedtet.

Dens rigtige navn er “Lip Balm SPF 15”, mens hvis du bare siger “Jeg skal have den der læbepomade i metaldåsen,” så ved ekspedienten godt, hvad du mener, for hun sender dig et vidende smil som i “Nå, så du har også opdaget hemmeligheden”…

En lang rave om en lille dåse – og nej, jeg er hverken købt eller betalt for at rose dette produkt til skyerne – jeg er bare glad for ENDELIG at have fundet noget, der VIRKER! For f*ck, hvor er det øv og av at rende rundt med sprukne læber 🙁

(billede fra bobbibrowncosmetics.com)

13 kommentarer

  • UH det lyder lovende! Jeg render nemlig også og prøver alt hvad der kan prøves og mine læber er stadig tørre. Aaaaav. Er den uden duft?

    KH Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    Nej, der er parfume i, så hvis du ikke kan tåle det, så er det vist bedst at holde sig væk. Jeg synes nu ikke, at duften er overvældende – men det kommer jo også an på, hvor sart man er på det punkt!
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må ind og snuse! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej 🙂
    Ved du hvor man kan købe Bobbi Brown’s lækre produkter henne???
    Er der f.eks. nogle danske net butikker der fører dem?
    Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    Hej Trine,
    Så vidt jeg ved, så kan du kun købe Bobbi Brown hos Bobbi Brown-standene i Magasin på Kgs. Nytorv i København og i Århus.
    Jeg kender desværre ikke til nogle danske netshops, der fører Bobbi Brown ): Du kan dog finde et mindre udvalg på denne britiske webshop: http://www.love-makeup.co.uk/bobbi-brown-m-9.html?osCsid=7u5r5a3qdnao21rhj36tj5qg77
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Tak 🙂 og suk suk suk…
    Synes altid vi bliver snydt lidt her på Fyn…
    Men håber at Magasin i Odense på tidspunkt også bliver opdateret med Bobbi Brown’s lækre dulle sager…
    Har en Creamy Consealer der er super super god til trætte øjne der er blevet lukket lidt for sent forgående aften 🙂
    Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    Ja, jeg kender alt til det med, at alting mangler på Fyn! Håber, at der snart kommer en BB i Magasin i Odense!
    Og hendes concealers er nemlig rigtig gode og lækre – jeg har selv én.
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej 🙂
    Jeg har fundet endansk netshop der har BB den hedder “duftshoppen.dk” har dog ikke prøvet at handle på den endnu, synes den ser en smule uprof ud, men de har er pænt stort udvalg… måske er der andre der kender den og har handlet der?
    Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    og vups… så var der en mere… “vivamindo.dk”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    UPS! prøver lige igen, nu uden abefingre… “vivamondo.dk”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Tak for tipsene, Trine! Folk må meget gerne melde tilbage, om det er nogle reelle sider…
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] vil lige linke til mine anmeldelser af tre af mine favoritprodukter fra Bobbi Brown: Lip balm, foundation stick og pot rouge. (af en eller anden mærkelig grund så er billederne forsvundet! […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] er jeg til lip balm fra Bobbi Brown – som jeg har blogget om HER – men jeg må nok hellere lige nå til bunds i nogle af de læbepomader, jeg har liggende […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livets store spørgsmål…