Skt. Hans

Vi er røde, vi er hvide-macarons


I anledning af landskampen bagte roomie og jeg macarons i de danske nationalfarver med jordbær- og vanillesmag. Jeg stoppede forbi Panduro Hobby for at købe rød pastafarve, for jeg havde researchet mig frem til, at frugtfarve fortynder dejen for meget, og at det ikke giver en farve, der er kraftig nok.
Photobucket
Pastafarve er tykkere i konsistensen – og det giver en klar, flot farve. Vores kager blev godt nok ikke postkasserøde – vi var mere over i en neonpink/koralfarve. Men fine blev de alligevel 🙂 Vi legede med farverne og lavede både helt hvide, helt røde, røde med hvidt fyld, hvide med rødt fyld og forskelligfarvede macarons.

Vi brugte samme macarons-opskrift som her, dog med følgende ændringer:
– Kakao blev udeladt
– Når æggehviderne er pisket med sukker, deles den i to lige store portioner. Den ene halvdel tilsættes pastafarve, indtil den ønskede nuance er opnået. Den anden halvdel kan evt. tilsættes et drys vanillesukker. Derefter vendes flormelis og mandelmel forsigtigt i.
– Til fyldet deles en pakke Philadelphia i to. Den ene halvdel blandes med flormelis og moste jordbær, indtil den ønskede smag er opnået. Vær forsigtig med at putte for mange jordbær i, for så bliver fyldet for tyndt. Den anden halvdel smages til med kernerne fra en halv vanillestang og/eller vanilleessens og flormelis.

Måske var det fordi, Danmark klarede sig så elendigt i kampen, for vores kager blev heller ikke helt vellykkede. De var meget porøse, revnede i toppen og var uden fod – men smagen fejlede intet 😉

Macaron-bagning er lidt trial and error, men jeg er stædig og vil blive ved med at forsøge mig… Jeg tror, jeg vil prøve pistacie og solbær næste gang…

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skt. Hans