Sofadag

Photobucket
Balmain’s f/w-10-kampagne med Kate Moss, fotograferet af Inez & Vinoodh.

Her i København regner og blæser det – man skulle jo nærmest tro, det var efterår!

Hver gang jeg har mine læderbukser på, kalder hr. kæreste mig for “lædersofa”, fordi han synes, mine ben føles som en lædersofa – måske Balmain har den samme idé om læderbuks/lædersofa-sammenhængen?!

(billede fra thefashionspot.com)

Red leather aw10


Sort læder er efterhånden gået hen og blevet en garderobe-klassiker, mens cognacfarvet læder også nyder en stigende popularitet. Men rødt læder er måske for in your face – grænsende til det vulgære – for mange? I hvert fald for mig…

Dog er der en del rødt læder på aw10-catwalksene, så måske ændrer jeg mening – det er jo langt fra vulgært stylet på catwalken.

Måske man skulle starte lidt blidt ud med et par røde handsker eller en taske… Jeg tror alligevel, at en rød læderjakke eller et par tomatfarvede læderbukser bliver lidt for meget af det gode for mig…

(billeder fra nymag.com)

Svalesæt


Blazer og shorts fra Topshop.

Jeg er ved at have rigeligt med svaler i min garderobe – mangler kun Dixie-tørklædet, og så må det være nok for denne omgang…

Men hvis der stadig er plads til en svale eller to i nogle af jeres garderober, så ligger Topshop inde med disse to fine items – de er i en rigtig fin efterårsfarve!

(billeder fra topshop.com)

Friske forårsruller…


…aka vietnamesiske forårsruller…aka sommerruller… Kært barn har mange navne! Jeg kalder dem “bánh cu?n”, det er vietnamesisk og betyder “rullet kage” – men det er altså ikke sådan en kage man køber hos bageren 😉

“Bánh cu?n” er papirtyndt rispapir opblødt i vand, så de bliver bløde og kan rulles til fine pakker fyldt med sprøde grøntsager, saftigt kød og silkebløde risnudler – og hele herligheden dyppes i diverse saucer efter smag. Jeg foretrækker soyasauce, mine forældre en slags rejepasta, mens andre bruger peanutsauce eller chilisauce…

Ved siden af at grille så er “bánh cu?n” min favoritspise om sommeren – og jeg har fået det, så længe jeg kan huske. Jeg mindes at have fået det, da jeg fejrede juleaften i Vietnam for mange, mange år siden – det passer lidt bedre til varmen end flæskesteg og brun sauce 😉

Man kan servere “bánh cu?n” med alskens slags fyld – og dette er min families version. Og det er selvfølgelig den måde, jeg synes er den eneste rigtige måde at gøre det på 😀

Photobucket
Bordet er ved at blive dækket. Forrest ses rå rejer, oksekød skåret i papirtynde skiver, tyndtskåret laks og kogt flæsk i skiver.

I midten står en hot pot fyldt med en fond bestående af en smule sukker og eddike, citrongræs, kogevæsken fra det kogte flæsk – og engang imellen kommer vi også en skvæt øl i, hvis vi drikker det til.



Man smider det ønskede kødfyld i hot pot’en, venter lidt og fisker fyldet op. Det er super hyggeligt at sidde omkring hot pot’en!


Rispapir kan købes i asiatiske forretninger. Fås i diverse størrelser – og både i rund, firkantet og trekantet form.


De dyppes i et par sekunder i en balje med det varmeste vand, der kan komme ud af hanen. Lægges til tørre på et viskestykke. Rispapiret går fra at være stift til blødt på ca. et ½ min.

Photobucket
Placer et ark rispapir på din tallerken. Læg nudler, urter, grøntsager og kød på. Ikke for meget – for så den ikke rulles.


Rul sammen – et voila – klar til at blive fortærret… Det kræver lidt øvelse at få dem rullet helt korrekt 😉 Practice makes perfect…


Forskellige varianter med oksekød, rejer, laks og koriander.

Vores version er meget mild og aromatisk i smagen. Kødet tager smag fra den sur-søde fond og citrongræsset, der har en meget karakteristisk smag.

Af grøntsager bruger vi agurk, salat og andet godt fra min mors vietnamesiske have (hun er en haj i haven!) – men andre sprøde grøntsager som peberfrugt, gulerod, sukkerærter og bønnespirer fungerer også godt. Kodeordet er, at det skal være sprødt og friskt.

Urter er essentielt for at få tilført friskhed og velsmag til rullerne: Kinesisk purløg, mynte og koriander er min favorit . Tjek køleskabet hos din lokale asiatbiks, der er et kæmpe udvalg af friske urter.

Har man ikke en hotpot, kan man skære kødet ud og marinere det i noget asiatisk-agtigt noget (fx soya, hvidløg, chili, fiskesauce, ingefær, lime etc.) og stege det på en pande. Så man kan få det så spicy eller mildt, som man lyster.

“Bánh cu?n” er en lækker, lækker ret, kan varieres i det uendelige – og det er hyggeligt at sidde og samle sin mad selv sammen med andre. Så jeg kan kun anbefale jer at prøve det 😉