
Idag tog jeg med min familie en tur til den tyske grænse for at shoppe – en hyggelig tradition, som vi ynder at praktisere et par gange om året 
Det er nok mest jyder og fynboer, der kender til fænomenet med at tage ned til alle grænsebutikkerne, udfylde eksporterklæringer og fylde bilen med rammer af sodavand og øl, massevis af sprut og lige så meget chokolade og slik?
Men det blev også til et virkelig cool modeblad, der hedder Jolie Runway. Det er et tysk modemagasin, Jolie, der udgiver et tykt, blankt og skinnende runway-magasin ved indgangen til hver sæson (og ikke bare et tillæg som mange danske magasiner nøjes med at gøre).
Det er super lækkert layoutet og omhandler mode og trends fra Milano, Paris, London, Berlin og endda København. Udover tøj er en stor del af magasinet helliget makeup og hår – det er virkelig inspirerende!
Og så har de lavet det sjoveste trendspotting: “Yeti vs. Teddy”, “Ronja Røverdatter” og “Dirndl”. Det er super forfriskende, for jeg synes til tider, at mange af catwalktillæggene her i Danmark cykler rundt i de samme trends som “Pels”, “Minimalisme” og “50′erne”.
Nu skal jeg bare have fingrene i Elle Collections, når jeg tager til London i slutningen af august, så burde jeg vist være dækket godt ind hvad angår catwalkmagasiner!
18.13 / 27.07.10


gang vi besøger dem, besæger vi også grænsen.Kender godt grænseshopping, selvom jeg bor i Storkøbenhavn, men det er nok mest pga jeg har jysk familie
Næsten hver gang vi besøger dem, besøger vi også grænsen.
http://www.boennen.wordpress.com
Grænseshopping rocks! Og det er da én ting, som provinsfolket nyder godt af, som os bosat i Kbh. ikke oplever så tit
/Maria
Der er et eller andet over grænseshopping, det sjoveste er nu at se hvordan mange mennesker går i hamstremode, når de står i butikken
Jeg gik nok lidt selv i hamstremode *rødmer* Har i hvert fald salte fisk nok til det næste lange stykke tid
/Maria
Haha…
Jeg har jo ikke sagt at jeg ikke selv har hamstret på et eller andet tidspunkt *ahem*
Ok, så er jeg mere rolig
/Maria