Turist x1000

Photobucket
Så er jeg tilbage fra London – rigere på oplevelser, fattigere på kontoen og meget øm i fødderne. Men det er vist obligatorisk, når man er på ferie 😀

Jeg landede i København sent i aftes, tog direkte hjem i seng og stod tidligt op for at tage på arbejde – så der har ikke været meget tid til at tjekke hverken blog, mail eller Google-reader, der alle flyder over af kommentarer, mails og indlæg. Men jeg skal nok komme til det… Er jeg gået glip af noget særligt i blogosfæren, mens jeg har været væk?!

Og så kommer der nok et par indlæg om London, for selvfølgelig blev der shoppet… Og ja, jeg købte makeup (selvom jeg ikke burde efter foregående indlæg!)

Stash

Mens store dele af blogosfæren løb i Netto for at købe smykkeskrin og makeup-opbevaringsanordninger i klar akryl, så skal der skrappere midler til for mig. Jeg har nemlig ret meget makeup – jeg er vist gået hen og blevet lidt af en samler *rødme*

“Lad nu være med at købe makeup, når du er i London, Maria!”, sådan lød formaningen fra både min lillesøster og hr. kæreste. Men det kan jeg nok ikke holde – især når jeg skal igennem duty free i lufthavnen!

For to år siden fremviste jeg mit opbevaringssystem til makeup, og jeg har nu lavet det om, fordi det længe havde irriteret mig, at jeg ikke havde overblik.

Mød GODMORGON fra Ikea – min nye bedste ven 😀


Forrest er der plads til alle mine pensler og brush guards…


Penseldelen kan man flippe op, og så er der masser af plads til makeup. Bagerst er det rumopdelt, så man kan have læbestift – men det er også stort nok til fx en Chanel-neglelak.


Her er det hele… Den lille skuffedims er fra Muji (skal hamstre flere ting, når jeg er i London – det er så billigt og fint!).

De hvide plastikbakker er ANORDNA LYX fra Ikea. Et af modulerne er perfekt til at have mascara, eyeliners og lipliners (og hr. kærestes tandbørste har også sneget sig med?!), mens den nederst på billedet indeholder alle mine neglelakker.

Drew, har du fået ny stylist…

…eller bliver du bare bedre med alderen?!

Photobucket
Måske ikke den mest heldige ansigtsgrimasse, men prøv lige at tjekke de sko ud!

Jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til Drew Barrymore. Hun var bedårende i E.T., og jeg elsker hende i “Never Been Kissed” (en af mine all time yndlings pigefilm). Men i en periode var hun kæreste med Fab Moretti, trommeslageren fra The Strokes – hvordan kunne hun hapse ham lige foran næsen på mig?!

Den seneste måneds tid har den 35-årige skuespillerinde dog virkelig gjort sig bemærket på modefronten. Både hendes hverdagsstil, der er ret boho/rock-ish med sorte læderjakker og frynser:


Og på den røde løber er hun total glammed up med guld, glitter og flotte rober – hun er især glad for sine tårnhøje ruskindspumps:


Og så er jeg helt vild med hendes brug af rød læbestift til hverdag:


(billeder fra thefashionspot.com)

London, baby!


Juhuuu! Jeg tager to af mine allerkæreste veninder under armen imorgen, og så flyver vi til London, hvor vi skal besøge den fjerde del af vores firkløver, som bor derovre.

Det bliver ren hygge, shopping og shopping 😀 Ih, hvor jeg glæder mig – del gerne jeres bedste London-tips!

Jeg er tilbage mandag aften, men lader min computer ligge derhjemme, så der er nok lidt stille 😉 Vi ses!

Kort efterår


Cognacfarvede shorts fra TBA hos ASOS, sorte lædershorts fra Phobia hos smartgirl.dk, rustorange shorts fra Topshop og brune ruskindsshorts fra Topshop.

Især inspireret af Salvatore Ferragamos aw10-kollektion, som jeg har blogget om her, synes jeg, at shorts bliver ret så cool til efteråret – selvfølgelig kombineret med at par tykke strømpebukser.

Oplagte materialer er læder, ruskind eller noget helt tredje – og paletten meget gerne holdt i sorte og brunlige nuancer. Kombineret med chunky strik og en camel coat kunne det blive et ret cool look!

(billeder fra de respektive webshops)