Dagens outfit: Stribet strik fra Topshop

Vind et Staycation-ophold!


Jeg sætter mig til rette i en flot stol på vores hotelværelse. Staycation is great!

For en uge siden overraskede jeg hr. kæreste med et Staycation-ophold, som jeg havde fået lov til at teste af Scandic. Se vores Staycation-film her, og læs om oplevelsen her.

Og som om det ikke var nok, så har jeg i samarbejde med Scandic fået lov til at sende en læser + ledsager afsted på en gratis Staycation-overnatning på et valgfrit hotel i Danmark. Opholdet er incl. morgenmad, men man skal selv sørge for transport og evt. middag.


Lækker morgenmadsbuffet er inkluderet på Staycation-ophold.

Hvad skal jeg gøre for at deltage i konkurrencen om et Staycation-ophold?
Det er ganske simpelt! Smid en kommentar, hvor du fortæller om en sjov, stor, kærlig og/eller totalt uventet overraskelse, du har været ud for. Du behøver nødvendigvis ikke være den overraskede, du kan også have været den, der overraskede.

Det behøver ikke være en roman, men den, som jeg synes, har den sjoveste historie løber afsted med præmien – som man jo så passende kan overraske nogen med 😀

Vinderen bliver fundet lørdag den 23. oktober 2010 kl. 15, så sørg nu for at få skrevet en god overraskelses-historie inden da 😀

Held og lykke til alle!

57 kommentarer

  • Sabina

    Lækkert! Lad mig vinde!
    Syns jeg har haft mange dejlige overraskelser fra både venner og kærester, så det er svært at vælge.. Her kommer en:
    Datede engang en rigtig sød fyr, men det var ikke helt problemfrit og vi var slemme til at misforstå hinanden..
    En dag hvor vi var blevet sån lidt små uvenner skulle jeg til en god venindes fødselsdag om aftenen og det var rigtigt hyggeligt.
    Vi fik god mad og musikken spillede fra lokalradion. Pludseligt høre jeg ham her fyrens stemme sige “Undskyld Sabina, den her er til dig” og så blev min ynglingssang spillet..
    Blev bar så overrasket og rigtig glad!
    Havde undret mig over hvorfor vi absolut skulle høre lokalradio istedet for ynglingsmusikken, men det var jo selvølgeligt fordi han havde allieret sig med veninden inden..
    Desværre blev det aldrig rigtig til noget alvorligt mellem os, men det er noget jeg ofte tænker tilbage på..
    Nu har jeg til gengæld verdens bedste kæreste, der fortjener en overraskelse:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Hej:)
    Forrige uge var fuld af overraskelser. Først blev jeg inviteret med i teateret af en veninde der havde fået fribilletter igennem det frivillig center hun ‘arbejder’ i. Så vi var fire veninder der en tirsdag aften tropper op i teateret i vores pæne tøj, kun for at opdage at arrangementet er en debat gruppe om incest, og det teater der var var ‘cases’ der blev spillet af en debatteater gruppe. Surprise (Specielt fordi alle andre var pædagoger/lærere i alderen 35-60 som sad i almindeligt hverdagstøj).
    Ellers skete der en masse andre overraskende ting i løbet af den uge, bl.a. at vi blev ‘bondefanget’ til at holde en julefrokost. (En overraskende, men alligevel ret sjov uge;D )
    -Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Hej Maria – og tak for en god blog, som jeg følger dagligt.

    Den største overraskelse jeg har været ude for….hmmm. Tror der er mange små, men den største må være denne:

    Efter et års tid som nyuddannet skolelærer havde jeg skrabet supperende dagpenge hjem fra forskellige lærervikarjobs. Det er hårdt, man ved aldrig hvornår man skal på arbejde, der ringes efter sig i de tidlige morgentimer. Endelig kom jeg til en jobsamtale angående et fast job. Der var mange ansøgere (84 helt præcist) Det er ikke nemt at få ansættelse som lærer for tiden. Men samtalen gik rigtig godt, og jeg håbede inderligt… desværre blev det ikke mig…. Jeg måtte indstille mig på længere tid med skiftende vikartimer, varierende løn og uvished. Men SÅ sker der noget fantastisk: skolen jeg har været til samtale ved ringer og spørger mig, om jeg stadig er interesseret i stillingen, da den de ansatte er sprunget fra!!! Og JA – det var jeg! Så jeg kunne gå på sommerferie i år med visheden om, at der til august var et fast job, der ventede på mig. Nu har jeg lige fået efterårsferie – det første pusterum – som “rigtig” lærer, og jeg er bare så lykkelig for det hele – lykkelig for mit job, min faste indtægt, mine dejlige elever og kollegaer!
    Det var en stor overraskelse – troede aldrig jeg skulle høre mere fra det sted, og så er man pludselig meget heldig og GLAD 🙂
    De bedste hilsner fra Lærke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MARINA

    Den sommer hvor jeg ikke skulle ske noget spædende, valgte min bedste veninde at invitere mig med på ferie til Mallorca!! Det var en af de dejligste ferier og jeg blev så overrasket og enormt glad da hun spurgte!
    Det er sådan nogle gode og dejlige veninder man skal samle på!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Maria, Tak for en fed konkurrence. Jeg er blevet overrasket masser af gange af min kæreste og familie, men denne her overraskelse var virkelig uventet.

    Jeg var i praktik som journalist på B.T., og en dag skulle jeg lave en artikel om Michael Bjørnson og Se og Hør. Det var den der ret nederen sag, hvor Michael Bjørnson havde sendt et billede af sit lem til en pige på Facebook. Nå, men jeg fik skrevet artiklen, der fra Michael Bjørnsons side var ret anklagende mod Se og Hørs chefredaktør. Jeg havde ikke tid til at ringe til Se og Hør inden morgenens redaktionsmøde, men aftalte med min chef, at jeg skulle lave en artikel med Se og Hør straks efter mødet.

    Nå, men så nåede jeg lige akkurat ud af mødet inden min telefon ringede. Det var så chefredaktør, Kim Henningsen, fra Se og Hør. Og så fik jeg eddermame verdens største skideballe. Jeg var nok den værste praktikant han nogensinde havde oplevet. Magen til uduelig elev havde han aldrig før set, og han lovede, at han nok skulle fortælle mine chefer om mine manglende evner, og at jeg aldrig ville blive til noget.

    Jeg blev simpelthen så overrumplet, at jeg straks efter han havde smækket røret på, begyndte at hyle. Det endte endda med, at han ringede til vores fagblad Journalisten og beklagede sig over mig og B.T.s metoder, hvilket resulterede i flere artikler. Der så jeg straks min journalistiske fremtid hænge i laser.

    Nå, men dagen efter var der en ny dag, og jeg havde da stadig sagen i hovedet. Der var som sædvanlig redaktionsmøde, og midt i chefens efterkritik bankede det på døren.

    Ind trådte chefen fra Se og Hør. Han spurgte om han måtte få ordet.
    Er du gal jeg blev lille. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev mørkerød i hovedet, og jeg var sikker på, at han ville lave en kæmpe scene, og hænge mig ud foran alle.
    Han fik ordet, og han sagde, at der var en han skyldte en undskyldning. Han scannede lokalet og fik øje på lille bitte mig. Så undskyldte han til mig foran alle i lokalet og hev en buket blomster frem og gav mig en krammer og sagde at han havde dummet sig.

    Sejt gjort af Kim Henningsen, men er du gal jeg blev overrasket der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Maria

    I en periode hvor jeg havde det rigtig svært og jeg kørte i en bil sammen med fire veninder i Norge, skete der så mange mærkelige ting. Vi skulle køre en time og det startede med at de to, der sad forrest i bilen kørte over en forkert bro. Ikke så mærkeligt igen. Senere køre de så ind ad en vej og op til et hus og banker på, de siger vi skal besøge den enes onkel. Heldigvis var der ingen hjemme. 😉 Så sover den ene, og min veninde, der kører bilen beslutter sig så for, at vi skal lade som om vi er kørt galt og skrige for at vække hende, så derfor bremser hun så hårdt op. Lidt senere kører de ind forbi et supermarked 3 min før vi var “hjemme” hvor der også var et supermarked. De skal åbenbart begge to ind og købe tamponer. Efter 25 min kommer de så ud med en pakke is… I mellem tiden havde mine to andre veninder og jeg kørt hinanden helt op. Vi kunne slet ikke kende dem, for de opførte sig bare som om alt var normalt. Der var nogle is tilbage, som vi stoppede op og gav til tilfældige forbipasserende lige inden vi var “hjemme”. Det regnede, og ligeså snart vi kom til der hvor vi skulle, skiftede vi til bikini og løb ned (600 m. forbi hytter med folk vi kendte) og (nøgen)badede på stranden kl. ti om aftenen. Man skulle nok have været der, men jeg syntes bare det var så sødt af dem, at de ville give mig en lidt surrealistisk dag, som fik mig til at glemme mine problemer.

    En sød overraskelse, hvor jeg så ikke selv var med, var min storebror, der lige inden juleaften fløj ned til Columbia og overraskede sin kone. De skulle ellers have holdt jul hver for sig, men lige pludselig stod han bare i døren i hendes families hus og hun fik et kæmpe chok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mark

    Hej. Jeg har været ude for at min kæreste overraskede mig helt uventet! Hun kom hjem en dag, og inviterede mig helt spontant ud og rejse da vi havde været sammen i 4 år, så bestilte vi en rejse til Paris fredag eftermiddag og tog afsted om aftenen og var der i en weekend. Først grinede jeg bare, og forstod det først rigtigt da vi var i lufthaven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En af de sjoveste overraskelser jeg har været med til at arrangere var en surprise-fødselsdags-middag for min veninde Signe, som havde haft fødselsdag midt i vores andres studenterræs og derfor var blevet glemt lidt.
    Et par måneder efter var hun derfor inviteret op til at se en film med min anden veninde, men vi havde disket op med mojitos og 3-retters menu.
    Hun blev så benovet og glad at hun ubevidst kom til at drikke sig spejlblank og kvittere med lidt opkast her og der som hendes måde at sige tak for en god aften.
    Det skal siges at hun er typen der næsten aldrig er fuld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den mest uventede overraskelse, som jeg i hele mit liv har oplevet, var da min kæreste på vej hjem fra vores sommerferie havde booket en de-tour til Paris. Det vidste jeg bare først, da vi sad i flyet på vej mod Paris!

    Som om en surprise-date i Paris på 4 dage ikke var nok, valgte han også på 2. dagen at fri midt i morgenmaden, som vi indtog i parken foran Eiffeltårnet. Smurt ind i croissants og chokolade macarons gik jeg fra kæreste til forlovet – med et sikkert meget mærkeligt ansigtsudtryk 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff M. P.

    Min bror og min svigerinde kunne ikke få børn. De havde prøvet i over et år, men efter en tur hos lægen fik de den nedslående besked, at de ikke ville kunne få børn på naturlig vis. Særligt min svigerinde har altid brændende ønsket sig at få børn og med et job som jordemoder var det ikke sjovt at se på små, nuttede babyer – der dog var altid var andres nuttede babyer.

    Min bror og svigerinde opgav ikke håbet og gik i fertilitetsbehandling, og du kan tro at der blev foldet hænder og krydset fingre i den periode!
    De havde valgt ikke at fortælle eksakte datoer for inseminering og undersøgelser for at undgå et pres eller nervøsitet i familien. Da vi så i begyndelsen af sommerferien sad i vores dejlige sommerhus på Fyn, var det en kæmpestor og kæmpedejlig overraskelse at få at vide, at de er gravide i tredje måned! Det var intet mindre end fantastisk!

    Jeg er selv 18 og det med børn kan jeg ikke rigtig forholde mig til, men jeg kan nu sagtens forstå og selv føle den store lykke der er i at se, at maven bare vokser og vokser for hver gang jeg ser min søde svigerinde. Det bliver rigtig hårdt at få et barn, og det gør det ikke bedre i disse krisetider at min svigerinde har måttet tage et servicemedarbejderjob hun er totalt overkvalificeret til og min universitetsuddannede bror går arbejdsløs, men sådan er tingene nu engang. Det lille barn de venter er en varm og dejlig overraskelse i en ellers lidt modgangsfyldt tid, og derfor skal de have det ophold: fordi de ikke kunne give vores familie en skønnere overraskelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Her kommer et måske lidt anderledes bud på en overraskelseshistorie..
    Min kæreste har været så vild, at give mig en tur til New York i fødselsdagsgave, hvilket kom som en kæmpe overraskelse for mig.. En tur til NY (jeg har i meget lang tid enormt gerne ville til New York, så det er så godt!)!!
    Det skal lige siges at jeg er en dreng og derfor ikke så tit (dette er faktisk mit første besøg) færdes på modeblogs, men da min kæreste tilfældigvis fortalte om dette indlæg, da hun sad med computeren i skødet, ved siden af mig, fik jeg en idé. Hvorfor ikke overraske hende med et staycation, når nu hun har givet mig den bedste storby-ferie-gave?!
    Derfor håber jeg meget, at jeg (vi) kan vinde det her, så jeg kan overraske min kæreste lidt tilbage! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natalie

    Hej Maria,

    Der er intet som en god overraskelse, og jeg har heldigvis fået mange igennem mit liv. Den overraskelse, som står klarest i min erindring, ligger dog efterhånden mange år tilbage. Jeg har nok været ca. 12-13 år gammel, da min far en dag hentede mig fra skole. På vej ind i bilen stoppede han mig og fortalte, at han lige havde noget, han skulle vise mig omme bag i bagagerummet. Jeg kiggede nysgerrigt i bagagerummet og stor var min overraskelse over, at min far – uden nogen som helst anledning og på en helt almindelig hverdag – havde besluttet sig for at forære mig mit eget tv! Og det var ikke bare et hvilket som helst tv – det var et rundt tv, formet som en astronauts hjelm med oplukkeligt ‘visir’ og antenner bagi. Det var det sejeste tv, jeg nogensinde havde set, og det gav anledning til megen misundelse hos vennerne! Idag ville en Chanel taske nok have vakt større jubel, men dengang kunne jeg ikke have forestillet mig en bedre gave – eller en større overraskelse :^)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Surprise!

    Jeg vil gerne overraske min mor med et Staycation-ophold! Det vil jeg fordi, hun overraskede mig godt og grundigt for tre år siden.

    Da jeg blev 25, boede jeg i København – langt fra familie og barndomsveninder. Dagen i sig selv var såmænd god nok, indeholdt som jeg erindrer det både kage fra Lagkagehuset og en hyggelig middag med nogle venner. I weekenden rejste jeg så til det mørke Jylland, hvor mor og far stod klar med kagemand og familefejring. Hele den pukkelryggede var inviteret til lørdagsfrokost. Alt i alt, var det en heltigennem skøn dag.

    Da gæsterne var taget hjem, følte jeg mig godt træt ovenpå en lang uge. Jeg sagde tak for en god dag/aften – klokken var vel omkring 20.30 – og jeg havde så de bedste intentioner om at trække mig tilbage. Der er vel ikke noget bedre end en varm dyne og en god bunke modeblade til at afslutte en hyggelig dag! Min mor insisterede dog – på trods af dagens overdådige frokost – på, at vi skulle have kage senere. Jeg gav mig og lovede at være tilbage til kage om en time.

    I bedste jeg-er-god-ved-min-hud, så jeg fjerner make-up hver aften og trækker derefter i et par slidte sweat pants og en gammel t-shirt stil, gjorde jeg mig så klar til en rolig aften. Mens jeg stod på badeværelset og er rensede make up af kunne jeg godt fornemme, min mor blev ved med at vimse lidt rundt. Hun spurgte f.eks. om det var nødvendigt at tage make up af og skifte til ‘det der’, når jeg nu kun skulle slappe lidt af. Jeg syntes godt nok, hun var lige lovlig interesseret i min natlige make-up rutine, men lagde ikke mere i det. Little did I know, at ude i køkkenet var min mor mere eller mindre i panik, og min far forsøgte at berolige hende. “De er da ligeglade om hun har make up og pænt tøj på.” En typisk kommentar fra min far – som på den anden side har så evig ret!

    De – var nemlig mine tre bedste veninder,der efter vores tid sammen på gymnasiet var blevet spredt for alle vinde – og min mor havde hemmeligt inviteret dem til en surprise fødselsdagsaften – komplet med lækre appetizers, rødvin og efterfølgende bytur. Alt dette var jeg selvfølgelig lykkeligt udvidende om, da jeg med dyne og blade puttede mig i sengen på mit gamle værelse. To minutter inden i den første What to wear this summer-artikel hørte jeg godt en bil køre ned af vores indkørsel, men jeg tænkte ikke videre over det før jeg hørte min mor, der kom spurtende op af trapperne:

    “Mira, Mira, du har gæster!”

    Mig: “Øh hvad? Nu? Jamen jeg er jo gået i seng..?”

    Jeg fatter slet ikke noget, før min mor forklarer, at min fødselsdag i familiens skød nu har forvandlet sig til en girls night out…! Så bliver jeg jo vildt glad og forstår, hvorfor hun var så interesseret i, at jeg gik to totalt relaxy-mode. Noget jeg normalt kun gør derhjemme med familien eller hvis jeg ved jeg ikke skal ud/se andre de næste mange timer;)

    I sweatpants og sans-make up bød jeg alligevel kort efter mine tre skønne veninder velkommen. Min far havde imellemtiden forklaret situationen, så der er store smil og kram, da jeg trådte ind i køkkenet og blev forenet med mine tre veninder, der selvfølgelig allesamme lignede en million. At jeg lignede det modsatte, det var de – fantastiske som de er – jo totalt ligeglade med. Vi hyggede os derefter gevaldigt indtil jeg alligevel overgav mig og fandt pudderkvast og stilletter frem – for festes det skulle der!

    I lang tid derefter dobbelttjekkede jeg altid med min mor inden jeg gik i seng, når jeg var hjemme på besøg. Det er nu ikke blevet til flere surprises siden, så derfor jeg vil gerne overraske min mor med en staycation fordi, hun fortjener at overnatte i stil, når hun til december er inviteret på julehygge et par dage i KBH.

    xoxo
    Mira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Min lærerinde Signe overrasker mig hver dag. Lige som man troede at hun ikke kunne blive mere fantastisk, så får man et kram eller en sød kommentar.
    Jeg vil faktisk give hende og hendes kæreste opholdet. De fortjener det så grusomt! De er nogle fantastiske mennesker, og de har brug for at slappe af.
    Kærlig hilsen Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rina

    Hejsa :- )

    Det ville jeg mægtig gerne overraske manden min med. Vi trænger bare så meget til lidt kæreste alene tid.

    Og i andledning af at jeg ville tage min mand med, så er min fortælling også om ham. For nogle år siden købte vi en lejlighed sammen, vi var lige blevet forældre og alt tiden gik på lejelighed og det at være forældre, men en aften havde han tændt hyggelig lys i lejligheden, købt blomster og efter en lang dag hos mine forældre med vores datter, blev jeg meget overrasket da han pludselig faldt på knæ og sagde en masse søde ting til mig.
    I dag sidder jeg og beundre ringen han gav mig, og husker tilbage på den aften hvor han virkelig overraskede mig, jeg havde slet ikke set det komme eller opdaget at han måske tussede rundt med hemmeligheder, så det var virkelig en fantastisk overraskelse <3

    Nu håber jeg på at kunne overraske ham lidt tilbage :- )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg blev rimelig overrasket da jeg en nat vågnede og pude og dyne var plaskvåde. Kunne hurtigt konkludere, at det ikke er så smart, at falde i søvn med et glas vand i hånden. Spændende. Jeg trænger vist til en større og mere sindsoprivende overraskelse. Blink blink 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde været i sommerhus med min fars og hans familie og min tvillingesøster. mig og min søster havde delt værelse hele vores liv og vi bor i en lejlighed med kun to soveværelser, så vi skulle dele igen, men da vi kom hjem fra ferien, havde vores mor givet mig og min søster vores eget værelse og hun var rykket ind i stuen. det var en total uventet og selvfølgelig også en fed overraskelse! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariemo

    Vild weekend!
    En tur i byen med ikke så mange penge tog en voldsom drejning da en veninde og jeg fandt 7000 kr på dansegulvet! Efter at have spurgt folk omkring os om de havde tabt deres penge og der ikke var nogen der ville kendes ved dem så valgte vi at give drinks og andre godter til vores venner og havde ellers den sjoveste weekend jeg længe har haft!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er overrasket over, at der ikke er nogle kommentarer til det her indlæg endnu… men måske de bare ikke er blevet offentliggjort endnu?

    Den ubetinget største overraskelse i mit liv bliver et år i overmorgen. Altså, jeg vidste jo godt, at jeg var gravid og skulle have en baby, men at det var en dreng – det blev jeg helt paf over! Jeg havde altid tænkt, at jeg skulle have et par piger (jeg havde allerede den ene), og da jeg blev scannet, kunne de ikke se, hvad for et køn det var. Men jeg og min kæreste havde lullet os fuldstændigt ind i troen på, at det blev en pige… lige indtil babyen blev lagt på min mave, og jeg skilte hans ben ad og kiggede efter. What! En dreng?!

    Min underbevidsthed må dog have vidst det, for det eneste, jeg havde købt til den lille ny på forhånd var et par blå-grønne bukser. Iøvrigt af et mærke, der hedder nøjagtig det samme som min lille søn…..! Men det kom jeg først i tanke om et par måneder efter, da han voksede sig stor nok til at passe bemeldte bukser… Og PS: Det er skønt at have en dreng også!

    Mvh
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou.

    Den største overraskelse jeg nogensinde har fået, var lige efter en af mine bedste veninder døde i en tragisk bilulykke. Jeg var på ferie da det skete, og da jeg kom hjem, havde hendes forældre lagt et billede af mig og hende i postkassen, hvor der bagpå stod: Hun vil altid være i vores hjerter og vi ved at især DU altid vil være i hendes! Jeg synes det var så flot at de kunne tænke på mig og på min sorg, da deres 17-årige datter lige var omkommet. Jeg har altid det billede på mig, håber på at vi engang ses igen ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H.L.

    Jeg fik for nyligt en lille hverdagsoverraskelse, som jeg gerne vil smide ind i puljen om at vinde et staycation ophold.

    Jeg dater for tiden en sød fyr, og en morgen da vi vågnede op sammen, fik han mig til at blive i sengen, fordi han havde en overraskelse til mig. Efter ti minutter hvor jeg kunne høre ham mosle rundt i sin lille lejlighed, kom han ind med en kuvert, hvori der lå et billede af ham som barn, rækkende tunge og bagpå skrevet “…så går skattejagten igang…”. I bunden af kuverten lå et lille clue i form af løgskaller. Og så var det meningen, at jeg skulle finde den næste ledetråd. Jeg drønede ud til køleskabet, rodede rundt i hans løgskuffe, men kunne intet finde, indtil jeg lidt genert fik spurgt, om det var “hans løg”, jeg skulle lede ved. Og det var det. Der lå næste kuvert med en masse z’er udklippet fra aviser og blader repræsentativt for tegneseriesovetegn. Så ind i sengen igen for at lede. Under min hovedpude lå en krøllet kuvert, som jeg havde sovet på hele natten uden at opdage det, og deri var noget hvidt pulver, som viste sig at være vaskemiddel. Ud til vaskemidlet og rode tingene igennem efter næste spor. Så fik jeg lidt hjælp fra ham den søde om, at vaskemidlet var et metonym for det sted, jeg egentlig skulle lede. Hmmm, hvad mon det kunne være? Stedet hvor han havde sit beskidte vasketøj selvfølgelig!!! Så jeg røg tilbage på soveværelset, fik hevet hans vasketøjsskuffe ud og fandt deri en pose med to farverige pakker. Hurtigt fik jeg pillet indpakningspapiret af og i dem lå to antikke robotter, fordi jeg en enkelt gang tidligere havde nævnt min fascination for robotter, og at jeg altid havde ønsket mig sådan nogle som barn. Det var simpelthen den sødeste og mest betænksomme overraskelse, jeg længe er stødt på, så det kunne være fantastisk at kunne invitere ham på et staycation som tak. Og så er det egentlig også ment som en lille inspiration til andre som eksempel på, hvordan man med små midler kan gøre dagen meget bedre for en, man holder af.

    Held og lykke med at finde en vinder af konkurrencen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg behøvede ikke at tænke mig om ret mange gange for at komme frem til den overraskelse, der fylder mest i mit liv.

    Den 17. juni 2008 kunne jeg overraske min kæreste med nyheden om, at vi skulle til at være nogens forældre – nærmere bestemt blev vi forældre til verdens dejligste lille Trut, som fylder 2 år til januar.

    Selvom vi jo håbede på den besked, så tør man aldrig at regne alt for meget med det – så det var bestemt en fantastisk overraskelse for os begge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Min mor, søster og jeg overraskede for nogle år siden min far på hans fødselsdag. Vi kunne ikke rigtig finde på noget at give min far i fødselsdagsgave. Han ønsker sig næsten det samme hvert år – et ude/inde-termometer, en bog, jagt-strømper eller noget i den stil. Det syntes vi var lidt kedeligt. Vi besluttede derfor at overraske ham med et weekendophold i weekenden inden hans fødselsdag. Min mor havde pakket en kuffert og gemt den i bilen under nogle tæpper. Så havde hun aftalt med min far, at de skulle i Bilka og handle. Da de havde kørt i 20 min. stoppede de på et sted, som vi havde aftalt. Her samlede de så mig og min søster op. Min far fik så et brev, hvor der stod hvad vi i virkeligheden skulle. Min far blev meget overrasket og glad. Han havde slet ikke regnet det ud. Han syntes godt nok det var lidt mærkeligt, at de lige pludselig skulle stoppe og at min søster og jeg stod der. Vi havde en rigtig god og hyggelig weekend. Det er noget vi tit snakker om endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Den største overraskelse jeg har fået må være i år på Roskilde Festivalen. Det var mørkt, jeg skulle tisse og der var langt til toiletterne, så min kæreste tilbød, som den gentleman han er, at gå med ned til toiletterne. På vej tilbage beslutter vi os for at gå en tur rundt i campingområdet, hvor vi snakker om alt og intet. Og pludselig frier min kæreste så til mig. Det var ikke planlagt, og det kom da også som en kæmpe overraskelse:-) Men jeg sagde selvfølgelig ja, og vi skal giftes i næste måned. Jeg synes selv, det var et meget romantisk frieri, selvom alle nok ikke deler min mening, men i de 9 år vi har været sammen, har vi været på Roskilde samtlige år og har haft nogle fantastiske oplevelser der sammen, så det var da det perfekte sted for et frieri, og en god historie at fortælle:-)
    Hvis jeg vinder, vil vi selvfølgelig bruge staycationopholdet på vores bryllupsnat, selvom det nu ikke slår et telt på roskilde:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    På min fødselsdag i år blev jeg overrasket af min kæreste med en tur til Berlin. Jeg havde været afsted ½ år før det med en vennegruppe og snakket stolpe op og ned, da jeg kom hjem, om lige præcis det her perfekte frokoststed og ligeledes om al den lækre sushi i lange baner til næsten slet ingen penge. Gaven var en tur ned og hjem samme dag, så vi kunne nyde gastronomien, byen og dagen sammen. Det føltes altså lidt eksklusivt at flyve til et andet land for at spise. Og så var det jo underordnet, at det tog ingen tid, og billetterne nærmest var blevet smidt i nakken på ham, det er bare ikke rigtig noget man gør alligevel, sådan havde jeg det i hvert fald. Men det gør man, og det var en dejlig dejlig dag, hvor vi ovenikøbet blev begavet med strålende forårsolskin, til trods for at vi kun var i marts.
    Tænk at kunne overraske tilbage til hans fødselsdag med en staycation, for sådan noget med at tage på hotel i nærheden af, hvor man bor, er jo som regel heller ikke noget man gør, men jeg er vild med konceptet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Maria. Hvor er det fedt med denne konkurrence, lige hvad vi har brug for her i det kolde efterår.
    En overraskelse der kom meget bag på mig, men som jeg stadig husker på trods af at det er 10 år tilbage er en julegave. På det tidspunkt var jeg 9 år, bamseglad og forfærdelig hidsig. Min bror og jeg havde for vane at mærke på alle julegaverne juleaften og gætte hvad vi fik. Mit allerhøjeste ønske var en Nici bamsehest, som jeg synes var den ypperste luksusbamse efter min mening. Det jeg på det tidspunkt så som hadegaven over dem alle ver tøj (ahøm, der er sket lidt på 10 år) Da jeg så kravlede rundt på gulvet og mærkede på pakkerne, så mærkede jeg en alt alt alt for blød pakke fra mine forældre. Jeg troede ganske enkelt det var tøj. Jeg blev ultrahidsig og nægtede såresimpelt at pakke den op. Men da jeg så endelig gjorde, så var det en blød bamse 🙂 Og jeg blev ovenud lykkelig for den.
    Hvsi jeg vinder kokurrencen vil jeg overraske min bedsteveninde med opholdet, vi har nemlig ikke set hinanden i et par måneder, og jeg ved, hun vil blive glad for det 🙂
    MVH
    Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Hagensen

    En helt almindelig hverdag, var jeg i ualmindeligt dårligt humør. Det betød, at min kæreste kom hjem til en top ynkelig pige, henslængt på sofaen i fosterstilling. Sød som han er, kom han til undsætning og forsøgte opmuntrende at lokke mig med ud og spise i byen. Jeg var ikke rigtig i humør til at skulle udenfor, og fik mumlet at jeg heller ikke havde noget at tage på.
    Han insisterede, og foreslog at han kunne hjælpe mig med at vælge noget fint tøj. Så han trak mig ind i soveværelset og slog skabsdøren op, hvorpå han gik på jagt i gemmerne. Han hev begejstret en træningstrøje frem, og jeg sukkede kærligt og overbærende tak, men nej! Kort tid efter stod han med endnu en træningstrøje, og jeg begyndte at blive lidt små fornærmet …..
    Med et smørret smil, hev han endelig en pakke ud af skabet. Jeg åbnede den, og så med hvin og fryd, at pakken indeholdt en kjole, jeg for en måned siden havde udpeget i et vindue, da vi gik sammen på strøget. Han holdt kjolen op foran mig, og forklarede at han var stolt af at jeg havde holdt mine impulskøb på et minimum, og derfor havde fortjent kjolen. OG, at jeg iøvrigt ville se brandgodt ud i kjolen!
    Dejligt med en opmærksom og betænksom kæreste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Først of fremmest: Tak for en dejlig og original blog 🙂
    Den mest romantiske overraskelse for mig skete for næsten 5 år siden.
    Jeg var lige startet på studiet og havde datet lidt med en høj, mørkhåret fyr fra et andet hold. En dag sad vi hjemme hos ham og snakkede om steder vi havde været, og jeg fortalte at jeg aldrig havde været i London. Den 20. december overraskede han mig med 2 flybilletter til London – til nytårsaften! Jeg havde egentlig andre planer, og vi havde kun kendt hinanden i 3 uger, men jeg blev bare så glad og overrasket. Vi havde en vildt romantisk tur, selvom vi begge var på SU og sov på et dorm. For mig var det virkelig den tur, der gjorde udslaget for, at jeg tænkte: Ham her skal det være! Det var sådan en spontan og romantisk overraskelse.
    Vi er stadig kærester i dag, og han har rigtig travlt med at skrive speciale for tiden, så jeg ville elske at overraske ham med en romantisk tur på vores soon-to-be 5-årsdag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg troede i omtrent 26 år af mit liv, at jeg nedstammede fra sørøvere. Og da min far en dag fortalte mig, at det vist i virkeligheden var sigøjnere, der havde bidraget til vores mørke hår, var det for sent – jeg var bidt af en gal sørøver og har været det lige siden.

    For et år siden (mere eller mindre på dagen!), vågnede jeg således op i min kærestes lejlighed. Hun var stået op, og da jeg hoppede i bad, undrede jeg mig da lidt over Black Jack-vaskekluden, der havde indfundet sig i brusekabinen. Men det havde sin forklaring, for da jeg trådte ind i hendes stue, spillede Sebastians Skatteøen for fuld udblæsning, og under min morgenmadstallerken lå et skattekort med teksten “Ohøj Bob-A-Bob-E” (det er naturligvis sørøversprog og betyder “babe”) og velkommen til din sørøverdate!”.

    Hun reserverede min aften – hentede mig fra arbejde, tog mig på værtshus og hældte rom-sjusser (selvfølgelig) på mig. Som den store finale havde hun bestilt billetter til opsætningen af Skatteøen på Folketeatret (et stykke, vi begge har set talrige gange, da vi var børn).

    Det var vitterligt en skræddersyet drømmedate – og noget af en overraskelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først: Tak for en dejlig blog, som jeg efterhånden har fuldt i MEGET langtid.

    Min bedste overraskelse el. i hverfald den jeg husker bedst, var i sidste uge på min fødselsdag. Pga. at jeg det sidste år har kæmpet rigtig meget med diverse personlige problemer havde jeg simpelthen ikke overskud til at holde noget. Så midt i, at jeg nyder min alene fødselsdag og dog er en lille smule ked af, at dagen skal fejres alene – så banker det på min dør. Udenfor er der et sødt kort fra mine veninder hvor de invitere mig ud og spise sushi på dagen. Jeg tudede helt vildt meget fordi jeg blev så rørt over, at de selvom jeg flere gange havde sagt “Jeg kan ikke overskue at skulle holde noget” tænkte de “Men vi kan overskue at holde noget for hende”! Så pludselig stod aftenen på running sushi og massiv hygge. Det var helt perfekt. De er simpelthen de bedste veninden – så hvis jeg vinder skal jeg lige finde ud af hvordan jeg får dem begge med 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke B

    Jeg er ikke så god til at få arrangeret overraskelser, og slet ikke til at holde dem hemmelige, men det lykkedes dog at overraske min veninde for et par år siden.

    Vi havde gået på efterskole sammen, og da skoleåret var omme, skulle jeg videre, mens hun tog næste skole år i 10. klasse på samme skole. I anledningen af hendes fødselsdag (et par dage efter, så hun ikke skulle fatte mistanke), tog jeg op på skolen en helt almindelig hverdagsaften og overraskede hende ved pludselig at sidde ved et bord i spisesalen. Derefter havde jeg fået min mor til at hente os (jeg var 16 og kunne ikke køre bil), og så blev vi kørt til et koncertsted i nærheden, hvor Rasmus Nøhr spillede – én af hendes og mine yndlingskunstnere, især på det tidspunkt. Selve aftenen havde udover bestilling af billetter og taxa (mor) krævet, at jeg ringede både til skolen og til hendes forældre, for at sørge for, at hun fik en tilladelse til at tage afsted fra skolens område om aftenen. Alt sammen uden hun opdagede det – vi havde en fantastisk aften sammen, og jeg var ret stolt af mig selv 😉
    Hvis jeg vinder, vil jeg gerne bruge opholdet lidt i samme dur – til at overraske min veninde, som virkelig godt kunne bruge at komme lidt væk, her midt i sit temmelig hårde break-up med kæresten gennem 3 år.

    Venlig hilsen,
    Vibeke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Åhh hvor ville det være skønt at vinde!
    Min største overraskelse var, da jeg fandt ud af at min nuværende kæreste havde et godt øje til mig. Havde aldrig regnet med at han ville kunne lide mig. Det var så dejligt at finde ud af, og det endte jo så også lykkeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] skønne kommentarer om overraskelser, som jeg har bedt jeg om at diske op med i forbindelse med konkurrencen om et Staycation-ophold. Oddsene for at vinde er stadig relativt gode, så skynd jer over og overrask mig med en killer […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Sørensen

    Jeg tror den største overraskelse jeg har fået var min studentergave. Jeg havde arbejdet rigtig hårdt og fået et ret højt snit, og jeg var selvfølgelig blevet fejret af min familie, da jeg dimitterede. For at studere videre måtte jeg flytte ret langt væk, og min økonomiske situation tegnede ikke til at blive nogen fest. En dag ville jeg hæve nogle penge, og jeg fandt en hæveautomat. Beløbet på min konto var helt forkert, så jeg printede en kontooversigt. Der var sat 20.000 ind med beskeden “fordi jeg er så stolt af at havde dig som datter”. Det var min mor, der altid har haft svært ved at udtrykke følelser, der havde givet mig en dejlig gave, som hun havde holdt hemmelig i lang tid:) Jeg tror aldrig Danskebank har haft en så stortudende kunde, og de andre i køen bag mig, var vist lidt skræmte..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    ihh.. hvor ville det være dejligt med en lille weekendbreak fra bøger, når alle andre har efterårsferie!

    For et par måneder siden havde min kæreste fødselsdag. Vi bor i København grundet studier, men har begge hele vores familie i Jylland, som vi desværre ser alt for ofte. Fødselsdagen var derfor en oplagt mulighed for at lave en lille familie-surprise!
    Jeg fortalte min (travle) kæreste, at han under ingen omstændigheder måtte lave planer dagen før hans fødselsdag. På dagen fortalte jeg ham så, at vi først skulle på en café og senere lave noget, han helt sikkert ville synes var sjovt (han gættede på paintball, tivoli, gokart og diverse andre action-spækkede ting, så blev helt bange for, at han ville blive skuffet :p) .. da vi så sad på caféen inde i et lille hjørne kom først hans to små søskende, dernæst hans mormor og farmor og til sidst hans mor.. han blev så glad, at tårerne bare løb ned af kinderne. Det er ikke altid, at vi har tid/penge til at tage hjem, så på det tidspunkt havde han ikke set dem i et par måneder.
    Vi tog dernæst ud og spise på en god restaurant og dagen efter kom de til rigtig fødselsdag.
    Tror det er den bedste overraskelse jeg har været med til at give, og ikke mindst den bedste fødselsdagsgave til min kæreste! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min bedste overraskelse fik jeg for nogle år siden af min ekskæreste. Jeg havde fødselsdag i påsken, og vi havde aftalt at tage i hans forældres sommerhus dagen efter. Gaven fra ham var en guidebog til Paris, og da jeg åbnede den faldt der to flybilletter ud! Han havde arrangeret at vi fløj til Paris tidligt næste morgen, så jeg måtte skynde mig at pakke. Dernede havde han arrangeret alt muligt romantisk, en middag på en båd på Seinen, en tur i Moulin Rouge, fødselsdagskage og -sang på en restaurant og meget andet. Det var den mest fantastiske gave jeg nogensinde har fået 🙂
    /Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En af de bedste overraskelser nogensinde fik jeg i Los Angeles International Airport for snart 12 år siden.

    Med rygsæk på nakken og rejsekammerat ved min side var jeg draget afsted for at udforske verden efter veloverstået studentereksamen. En fantastisk tur fyldt med unikke oplevelser, men efter knap et halvt år på farten var forholdet mellem min rejsekammerat og jeg ærligt talt begyndt at knirke noget videre. Faktisk var vi godt og grundigt trætte af hinanden. Derfor var min fødselsdag dagen efter vi landede i LA heller ikke just det, jeg glædede mig mest til – selvom jeg normalt bliver sådan cirka fem år gammel indvendig, når det kommer til fødselsdage. Men pludselig mindede det mig bare om, hvor langt væk hjemmefra, jeg egentlig var, og hvor længe siden det var, at jeg havde set min familie…

    Men hvad sker der så… Da vi vandrer ud gennem ankomsthallen får jeg pludselig øje på et velkendt ansigt i mængden. Først tror jeg, at jeg ser syner, men den er god nok. Der står min storesøster! Sjældent har det været så nemt at løbe med 20 kilo oppakning på ryggen, og hun kan vist stadig mærke fornemmelsen af, hvordan mig og rygsæk slog luften helt ud af hende i kampen for at få det største kram, mens tårene trillede ned af kinderne på mig!

    Hun kom for at “bortføre” mig til San Diego, hvor hun læste for at sikre, at jeg fik en fuldstændig fantastisk fødselsdag. Planen var først, at vi skulle besøge hende senere, men de blev lavet om på stedet!

    Så nu kan jeg ikke lade være med at krydse fingre for, at jeg skulle være så heldig at vinde, for så skal hun med på Staycation. Hun har det ikke så nemt for tiden, så det kunne være rigtigt fedt at give lidt søstertid igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida P.

    Jeg har faktisk ikke lige en sjov overraskelse jeg sådan lige kan komme på, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde så kunne lave en sjov overraskelse til min kæreste. Vi er begge blevet studerende i år, også er budgettet desværre ikke til så mange ture mere. Hvilket er mega ØV :). Før var vi nemlig så gode til at tage på smutture rundt i landet.
    Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at vække min kæreste med morgenmad på sengen, masser af kys og med den overraskelse at vi skulle på staycation sammen, væk fra lektier, arbejde og stress. Wii det kunne være så skønt inden jule- og eksamens stressen rammer os.

    Tak for en SKØN blog.

    Kram Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siv

    I folkeskolen var vi tre veninder der altid var sammen. Og da den ene havde fødselsdag besluttede vi at holde en suprise fødselsdag for hende. Da det blev dagen, havde vi to veninder et kæmpe skænderi, og fødselsdags barnet var tåre nær, da hendes to bedste veninder skændtes på hendes fødselsdag. Jeg stormede hjem, og fik det sidste gjort klart. Og veninden og fødselsdags barnet kom så forbi, fordi hun jo skulle sige “undskyld”. Og suprise! Hvis hun vare tåre nær før, var det intet i forhold til da hun så hendes 10 nærmeste venner, til lagkage og hygge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da det var ved at være juletid, nogen år tilbage knoklede min søster rigtig meget med uni og arbejde. Hun arbejdede på en restaurant og kom tit sent hjem. Hun var rigtig trist over at hun slet ikke havde haft tid til at pynte op, gå på jule-shopping osv. Jeg besluttede mig for at få hende i julehumør og købte et juletræ til hende, som jeg pyntede fint og stillede på et smukt stykke guld-stof.
    Udover det lavede jeg en pakke-kalender som jeg dekorerede hendes kommode med og så ventede jeg med gløgg og æbleskiver da hun kom hjem den aften. Hun blev bare så glad og det var rigtig dejligt at se 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg havde været sammen med min kæreste i 3 måneder da jeg blev student (vi er stadig sammen og blev student i 05:)!). Han overraskede mig totalt med en tur til Venedig hvor vi både var en tur med gondol (skal man vel når man er der:)!) + vi bare gik og gik og gik og så sugede til os af indtryk. Vi så alt det man skal se i Venedig, spiste lækker mad og nød hinanden.
    Det er den bedste overraskelse jeg har fået, og ville elske at overraske ham med dette ophold:)
    -Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Der var den gang jeg skulle til studiestartsfest, selvom jeg ikke rigtig havde lyst. Jeg havde pms og var mere eller mindre blevet dumpet af en flirt, så der var ikke så meget party-uartig over mig, men jeg endte dog med at slæbe mit korpus af sted, fordi jeg jo altid kunne drikke mine sorger væk. Til festen siger en studiekammerat så til mig i fuldskab, at jeg skal snakke med denne her fyr, som er ny i byen. Denne tilfældige fyr ender så med at blive min nuværende kæreste, og jeg kan sige dig, at vi begge stadig er meget overraskede og glade over vi fandt hinanden den aften. Ingen af os havde overhovedet regnet med at finde kærlighed (og da slet ikke til en fest med tonsvis af mennesker!), så vi lever stadigvæk højt på det.
    Siden da har han overrasket mig med røde roser og hjemmelavet dessert, så jeg vil rigtig gerne vinde den her konkurrence, så jeg kan invitere ham ud på en lille romantisk getaway. 🙂

    – M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    I sommerferien havde min bedste veninde fødselsdag, men desværre var ingen af os hjemme. Generelt var den ene væk når den anden var hjemme så vi havde ikke mange chancer for at være sammen. Men da jeg fik chancen kidnappede jeg hende til skovtur med hjemmelavede sandwich og lækker frugt. Det var ikke en stor og overdådig overraskelse, men alligevel meget hyggeligt. Da min veninde lige har fået arbejde og jeg selv har job har vi ikke ret meget tid til hinanden og det ville virkelig være lækkert at komme på sådan en staycation!

    //Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeCharlotte

    Jeg troede at min kæreste havde glemt vores årsdag, men vupti overraskede han mig med overnatning på cphliving, champagne, chokolade og levende lys 🙂 og ikke nok med det overraskede han også med at have bestilt bord på sticks’n sushi i toppen af det nye tivoli hotel.. Det var SÅ romantisk og fantastisk at komme væk fra det hele og bare nyde hinanden 🙂

    Jeg ville elske at finde din staycation konkurrence for så kunne jeg give ham den samme fantastiske oplevelse og overraske ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Den bedste overraskelse jeg lige kan komme på, må være for snart to år siden.
    Min kæreste arbejdede ude som tømmer i en lille by på Sjælland. Vi bor i Århus. Han var væk hver uge fra mandag morgen til onsdag sent aften. Han havde så fødselsdag en onsdag da han var der, og jeg synes det var så trist hvis vi ikke skulle ses før om aftenen. Så i alt hemmelighed tog jeg tog og bus i over 4 timer for at overraske ham tirsdag aften, så vi kunne sove sammen og køre hjem onsdag. Jeg havde flag, gaver og det hele med. Men da det jo var en lille by, måtte jeg gå de sidste to km. Hvilket ikke helt var nemt med alt min oppakning. Men jeg kom frem, og han blev SÅ glad og overrasket.
    Nu nærmer hans fødselsdag sig igen, og det kunne da være lækkert at give ham en lille hoteltur.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tak for en rigtig dejlig blog 🙂

    En lille sød overraskelse i hverdagens trummerum jeg husker specielt godt var for et lille års tid siden, hvor min veninde havde rigtig meget bøvl med hendes studie, som voldte hende mange problemer. Den venindegruppe vi var kunne tydeligt mærke, at vores veninde gik rundt og var smådepri over, at hendes fag var så svære det semester. Derfor besluttede vi os at sende hende en stor buket blomster, og virkningen var også helt perfekt. Hun sendte den sødeste sms, som jeg stadigvæk har gemt på min mobil, fordi den er så fuld af kærlighed til os. Hun havde modtaget dem intetanende og blev også nødt til at fælde en lille tåre, fordi det varmede så meget.
    Det var en rigtig dejlig overraskelse at give i hvert fald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har i mit liv været ude for utroligt mange dejlige overraskelser, både de helt store (som da mine to bedste veninder holdt et KÆMPE surpriseparty, hvor de havde samlet alle de mennesker, jeg elsker, for mig i 3.g, uden at jeg anede noget om det ), og de helt små (som når ens læsemakker fra uni tager en kop kaffe (med mælk!) med til én ovre fra kantinen, uden at man har bedt om det – det er sgu sødt!) …

    Men den største overraskelse i mit liv fik jeg, da jeg hjemvendte fra Afrika – nærmere bestemt Etiopien, hvor jeg var nede med Folkekirkens Nødhjælp som voluntør. Det var to lange, vilde, udmattende, fantastiske måneder med daglige overraskelser – jeg erfarede f.eks. at en 15 kilometers bustur SAGTENS kan tage 3 timer (vi lagde ud med en punktering, bussen blev endevendt for våben 4 gange, og vi sluttede af med at køre et dyr over), at kakerlakker selvfølgelig er dagligt inventar i de etiopiske hytter, at flerkoneri og barnebrude stadig er et alt for hyppigt fænomen i landdistrikterne, at en mango i Etiopien koster hvad der svarer til 25 øre, at etioperne (og navnlig min værtsfamilie) er det mest gavmilde og gæstfri folkefærd, jeg nogensinde har mødt – og at man kan nå utrolig langt med et åbent og positivt sind. Et smil er nemlig noget, alle folkeslag forstår. Og jeg har aldrig smilet så meget som i de to måneder, for på trods af alle besværlighederne og de sommetider ubehagelige overraskelser, gjorde Etiopien mig glad.

    Jeg landede fra mit etiopiske eventyr i Billund lufthavn en sen råkold aften i februar, og havde på forhånd fra min mor og far fået at vide, at min ældste søster ikke kunne komme og tage imod mig. Hun bor nemlig i København, og det var simpelthen en for lang tur for hende at tage, da hun også skulle på arbejde den næste dag.
    Jeg kunne selvfølgelig godt forstå hendes beslutning, men kunne alligevel ikke helt kvæle min skuffelse, for jeg havde savnet hende utroligt meget i Afrika, og havde haft brug for at tale med hende et utal af gange; mine søstre er ekstremt vigtige for mig, og min ældste søster er ingen undtagelse.

    Jeg kan huske at jeg tog min kuffert fra baggagebåndet og glædede mig til at kramme mine forældre og min yngste søster og fortælle dem, hvor meget jeg havde savnet dem. Min ældste søster måtte jeg så tale med over telefonen… troede jeg.

    For da jeg gik igennem glasdørene ud til modtagerområdet i lufthavnen, stod mine forældre og min yngste søster med dannebrog i hænderne, kamera og kæmoe, dejlige smil – og frem bag min mor trådte min ældste søster…
    Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde er blevet mere rørt i hele mit liv. Det betød simpelthen så meget for mig, at hun alligevel var kommet, at hun havde taget tidligt fri, trodset snekolde København på cykel, taget toget til Jylland, og afspadseret fra sit arbejde dagen efter. Det var måske en lille ting at gøre for hende, men for mig var det så uendeligt stort. Og da hun gav mig verdens største knus, kunne jeg ikke lade være med at tude.

    Jeg har måske ikke oplevet de helt skelsættende overraskelser i mit liv, men den her overraskelse gjorde mig så uendeligt glad, og den mindede mig om, hvor meget mine søstre og min familie i det hele taget betyder for mig. De er min rygrad, min støtte.
    Så hvis jeg skulle være så heldig at vinde denne konkurrence, vil jeg selvfølgelig overraske min elskede ældste søster med et ophold – vi ser hinanden alt for lidt, da hun netop har fulgt sin mavefornemmelse og sin drøm og har sagt ja til et job i Stockholm. Og jeg er så pissestolt af hende. Så jeg krydser alt for, at jeg kan give hende denne gave.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej hej 🙂

    En af de største overraskelser jeg har oplevet, var at min kæreste i fødselsdagsgave ville have mig med til Tyrkiet på ferie.

    Det blev en helt fantastisk tur, hvor min kæreste viste sig fra sin (normalt meget meget skjulte) romantiske side. Gåture, fantastiske middage, røde roser og bare en drøm af en rejse.

    Det var simpelthen den største overraskelse – og nok også den bedste, i mit liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Hej Maria

    Tillykke med bloggen’s fødselsdag!
    I den anledning vil jeg fortælle om min fødselsdag i år, som var fyldt med overraskelser. Det var fra start af en lidt anderledes fødselsdag, fordi jeg sammen med min søster var på rejse i Guatemala, og vi på det tidspunkt arbejdede frivilligt på et miljø projekt i junglen. Så havde egentlig ikke forventet mig så meget af dagen, eftersom vi befandt os ude midt i ingenting (20 min i båd til nærmeste by) og boede temmelig primitivt.
    Dagen startede med, at jeg blev vækket ved, at alle de frivillige på projektet stod på vores værelse og kastede balloner i hovedet på mig, mens de forsøgte at synge fødselsdagssang på dansk (som min søster havde brugt en del tid på at lære dem!)
    Til frokost blev jeg igen overrasket, da min søster og de andre havde sneget sig til at pynte kantinen op til børnesfødselsdag med flag og serpentinere og udstyret alle med Disney-papirhatte. Derudover havde de – på trods af at der ingen ovn var på projektet – fået bagt mig en kage med glasur, lys og det hele!
    Senere på dagen nåede jeg ind til byen for at skype med min kæreste på internet-café. Vi savnede virkelig hinanden på det tidspunkt, og jeg havde tidligere pjattet med, han skulle trippe for mig på web-cam’et – men blev alligevel temmelig overrasket, da han satte “You can leave your hat on..” på og gav sig til at danse rundt og smide alt tøjet i bedste stripper-stil (Mens jeg desperat forsøgte at dække af for skærmen, så resten af internet caféen ikke også kunne følge med!).
    Så det endte med at blive en fantastisk og meget mindeværdig fødselsdag 🙂 Hvis jeg er så heldig at vinde, må jeg så beslutte om det bliver min søster eller kæreste, som skal med på staycation – de er super dejlige begge 2!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Maria.
    Da min kæreste blev bachelor, gav jeg ham en overraskelse, så han blev helt paf. Vi havde ikke rigtig snakket om at lave noget i anledning af, at han blev bachelor, men jeg synes det skulle fejres. Så jeg allierede mig med en flok af vores bedste venner og aftalte, at de skulle komme forbi til boblevand og lidt tapas. Kæresten anede intet, heller ikke da jeg sendte ham ned til grønthandleren under påskud af, at jeg manglede en ingrediens til aftensmaden. Da han kom op igen, var alle vennerne kommet og han blev så paf og glad, at han sad med det største smil over hele hovedet resten af aftene 😀
    Nu bliver han meget snart kandidat og det ville være helt fantastisk at overraske ham med et staycation ophold 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda T.

    Hej Maria – Tak for en spændende og interessant blog 🙂

    Den første overraskelse der lige strejfer mine tanker, er en overraskelse som ikke er sjov på den måde at man griner af det, men mere et sjovt tilfælde der overraskede mig meget. Da klokken er mange og jeg er ved at være lidt overtræt, efter en god aften med venner, er jeg sikker på at jeg i morgen ærgrer mig over hvorfor jeg ikke lige kom i tanke om den anden overraskelse eller den tredje jeg ku ha skrevet om. Men du får den første jeg lige tænkte på…

    For 7 år siden gik jeg i folkeskole, og var taget på biblioteket i forbindelse med et mindre projekt for at tjekke nogle fakta på internettet, og hvor jeg også sad på jubiichat (chatSTEDET dengang). I biblioteket så jeg den her ret søde fyr, som pludseligt begyndte at skrive til mig på chatten (han var åbenbart så snedigt at aflure mit chatnavn). Vi begyndte at skrive sammen og “hænge ud” på biblioteket i en periode, hvor vi chattede med hinanden men var for generte til at snakke sammen face to face. Efter en lille smule uskyldig flirten døde det ud, og vi snakkede ikke sammen mere.

    2 år efter er jeg til en fest, hvor jeg bumper ind i denne her fyr igen. Vi falder med det samme i snak, og ender i løbet af kort tid i en vild nyforelskelse osv. Da vi har været sammen i ½ år, er min kæreste med til første familiemiddag hos mig. Og her kommer overraskelsen: Vi snakker frem og tilbage om famileforhold osv. og finder til alles store overraskelse ud af at:
    – min kærestes far har været kæreste med min mor da de var unge
    – min kærestes mor har været “sammen” med min far engang
    – min kærestes storesøster har været gode venner med min storebror i deres unge dage
    – min kærestes lillebror og min lillebror er bedstevenner (det var os der introducerede dem for hinanden, men vi regnede ikke med at de ville ende som bedstevenner idag)

    Hvad sker der? Er det ikke et skørt tilfælde? Det overraskede ihvertfaldt os alle at verden er så lille, for vi er ikke fra samme by.

    Men det var mit input til en overraskelse, og lur mig om jeg ikke finder en masse andre der nok er lidt sjovere imorgen når jeg står op vedudhvilet. Men du må nøjes med denne indtil videre.
    Og lige en ekstra bemærkning så er vi stadig sammen på 6.år 😀

    God nat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda T.

    UNDSKYLD! Jeg prøvede virkeligt at gøre det kort, men kan godt se det tog lidt overhånd til sidst 🙂 Håber du tager dig tid til at læse det alligevel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Maria..

    Jeg overraskede kæresten med en tur til London, hvor jeg havde betalt flybilletter og hotel så det eneste han skulle gøre var at tage med, og jeg kiggede i min kalender og vi skulle ikke noget så det blev da den weekend i jjuni, nu var det bare sådan at jeg ikke havde taget højde for at det var den weekend hvor ACDC spillede i Horsens og det var noget kæresten havde glædet sig til i MEGET lang tid, så det endte med at vi desværre ikke kom til London og jeg blev den del fattigere 🙂 Men kæresten havde en god koncert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Det var 2002, og jeg var lige blevet student og nu skulle drømmen om at bo og arbejde i England i et år opfyldes, så jeg søgte og søgte og fandt et tjenerjob på et hotel i Thames Valley. Oplevelsen blev dog en noget anden end jeg havde forestillet mig. Jeg startede i en kold og regnfuld november måned (det regnede faktisk hver anden dag!) Jeg boede meget af tiden alene i en lejlighed langt fra de andre medarbejdere, og vi havde sjældent fri på samme tid. Jobbet var ok, men arbejdstiderne var dårlige og nogle gange fik jeg kun fire timers søvn inden jeg skulle nå på arbejde igen. Det var helt klart kollegerne der gjorde, at det var værd at blive. Jeg følte mig stresset og ensom og brugte mange aftner under min dyne. Samtidig gjorde det det ikke bedre, at min kæreste som jeg havde kendt under et år boede i Danmark. Jeg savnede ham som en sindsyg. I dag ville det nok kunne gå med mobil, skype og den slags, men det er 8 år siden, og dengang var det altså dyrt at ringe hjem, en bærbar computer var en tung klods og kostede mindst 10.000 kr, der var ikke noget, der hed skype og webcams var noget nørderne brugte. Så det var sms, skrive mails på biblioteket og ringe fra møntboksen nede i midtbyen. En dag talte jeg med min kæreste, som sagde at jeg skulle tjekke min mail, så afsted med mig ned til biblioteket. I mailen stod en masse datoer, men ingen forklaring. Så jeg skyndte mig til mønttelefonen og ringede til ham. Han nærmest grad og grinte på samme tid, da han fortalte at han havde taget hele sin børneopsparring og købt weekend-flybilletter til England for resten af året! Det var en meget ambivalent følelse, der overvældede mig, for jeg var ovenud lykkelig for at han ville komme over til mig, men samtidig følte jeg mig ansvarlig for at han nu ingen penge havde, og hvad nu vis vi gik fra hinanden om et år, så var det min skyld… Det var en chance han tog, men han havde en mavefornemmelse med vores forhold som holdt stik, for til nytår har han været min kæreste i 9 år:) Staycation ville være den perfekte surprise på dagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg overraskede min kæreste og hans bedste ven sammen med vennens kæreste. Det var deres fødselsdagsgave i december sidste år, og de skulle bare tage tidligt fri fra arbejde. Hans ven troede, de to skulle til en tantes fødselsdag, og min kæreste troede, at vi bare skulle i biografen. Så mødtes vi med dem på en lækker thai-restaurant i Valby, hvor vi fik kanon lækker mad. De syntes vi alle, var hyggeligt 🙂 Men så skulle vi pludselig køre, hihi 🙂 Så tog vi en tur til Portalen i Ishøj og så stand-up (Bytte Bytte Købmand) med Anders Matthesen og Thomas og Hartmann. De var de ret vilde med begge to 🙂 Og pigerne har fået et kæmpe plus i bogen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Jeg har sendt den heldige vinder en mail. Og så vil jeg anbefale alle jer andre, at læse de søde kommentarer om overraskelser. De løfte humøret og er helt utrolig inspiration! Hvor er det dejligt, at I er gode til at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Nu har I været så søde at dele dejlige overraskelses-oplevelser her på bloggen, så må jeg vel også hoste op med én? Hr. kæreste er travlt optaget af sin Halloween-fest, der løber af stablen på lørdag. Han har siddet og skåret invitationer ud i hånden, og de er rigtigt fine med pop up-effekt, græskar med forskellige grimasser, Labolina-spøgelse og blodpøl. Jeg så alle invitationerne linet up hjemme hos ham, så de var klar til at blive sendt afsted… Men (påstod han!) han have ikke lavet en til mig, da han var løbet tør for karton. Der var min skuffelse vist ikke til skjule – jeg ville også have fint kort! Men da jeg kommer hjem til min postkasse på Nørrebro, så ligger der til min overraskelse et fint Halloween-kort. Med græskar med hjertøjne og det hele Tags:halloween […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Stribet strik fra Topshop