Trick or treat?

Fem favoritter i oktober


Så er der fem oktober-favoritter fra en bebrillet Maria 😀

Jeg har fået strenge formaninger om at skære ned på mit linseforbrug, fordi det slider på mine hornhinder. Det er jeg ikke helt tilfreds med! Jeg er MEGET nærsynet – tæt på minus 11 – og briller er bare ikke sjove at gå med en hel dag, for de er så tunge!

Jeg kan virkelig mærke, hvor handicappet jeg er, nu når jeg skal gå med briller. Det er en udfordring for mig at gå i bad, lægge makeup og cykle i regnvejr…

Selvom jeg altid har været angst for det, så begynder jeg seriøst at overveje at blive opereret mod min nærsynethed… Synes bare, at der stadig er ret store risici forbundet med sådan et indgreb. Er der nogen, der kan dele ud af erfaringer?

Nå, men det er jo videoen dette indlæg skulle handle om! Hvis jeg orker, så kan det være, at jeg uploader billeder fra Halloween-braget i går aftes. Det var en fantastisk fest!

16 kommentarer

  • Louise

    Min mor er lige blevet opereret i hendes øjne (laseroperation). Hun er rigtig glad for, at hun valgte at gøre det.
    Der skulle ikke være så store risici forbundet med denne form for operation længere. Der hvor min mor fik sine øjne lavet, lavede de en sådan operation hver 4. Minut 🙂 Jeg ville helt klart få ordnet mine øjne, hvis jeg havde dårligt syn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Hi!
    Jeg er også selv ekstremt nærsynet, Og har fået at vide, at når jeg bliver 18 år får jeg en laseroperation gratis af staten. Det får man når man har over minus 7 i styrke, for da er man synshandicappet (:

    Jeg overvejer det meget, for det er rimelig upraktisk med briller og kontaktlinser (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liselotte

    Jeg er næsten lige så nærsynet som dig og kan ikke bruge kontaktlinser. Mit råd er Lindberg briller, de vejer så lidt, at de med fornuftige glas, hverken er tunge eller ubehagelige. Det var en åbenbaring, da jeg fik de første for 8 år siden. Man kan falde i søvn med dem uden at de bliver skæve og de knækker simpelthen ikke, for de er lavet af kirurgisk titanium (heller ingen nikkelallergi).

    Profiloptik sælger dem på en rentefri abonnementsordning, hvor du betaler over 24 måneder og kan returnere dem eller få dem ændret – stel eller glas eller begge dele indenfor de første 2 måneder.

    De er dyre, men jeg bruger faktisk alle de 4 stel, som jeg har købt gennem de 8 år, fordi de er så tidsløse, minimalistiske og ikke mindst holdbare.

    Angående operation, så tør jeg ikke og har hørt om øjenlæger, der heller ikke selv tør.

    Desuden ved jeg, at vi med vores styrke med stor sandsynlighed ikke slipper for briller, for de jeg kender, der har fået operationen er nu nærsynede med -1 til -2. Dvs. de stadig bruger briller.

    Mvh

    Liselotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Må man spørge hvilken optiker du bruger, og hvilken type linser?

    Min egen optiker siger at det ikke er et problem med de linser der produceres nu om dage. Jeg har nogle vidunderlige linser der fugter rigtig meget, og har absolut aldrig problemer. Og jeg har gået med linser i snart ti år, men undtagelse af det sidste års tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    min mor har fået øjenoperationen, for et par år siden og hun ser næsten perfekt nu. hun har set super dårligt i 25 år og brugt briller. nu bruger hun kun briller om aftenen når hun kører.. du skal virkelig få det gjort, når du ser så dårligt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    min far er blevet opereret, da han havde helt fucked syn uden briller, og nærmest var blind. han tog til sverige og fik det gjort, og er rigtig, rigtig glad for det nu. ens øjne er selvfølgelig rimelig følsomme lige bag efter, så i to ugers tid skal man sove med sådan nogle øjenbeskyttelses plastik ting agtigt.
    nu er der ingen problemer med det, og han fortryder det ihvertfald på ingen måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender en, der fik det gjort og det var det bedste hun havde gjort for sig selv!
    Hun havde minus 9 og efter et meget hurtigt overstået indgreb, så ku’ hun se alt uden hjælp… og der har heldigvis ik’ været noget skidteras forbundet med det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor helt sindssygt med minus 11!!!!
    Jeg er minus 2, og jeg føler mig blind-ish uden kontaktlinser eller briller. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var til forundersøgelse til en laser operation for 3 uger siden. Jeg vil råde dig til at at blive indstillet til en forundersøgelse af din øjenlæge, da de på sygehuset forklarer virkelig grundigt om operationen og forklarer alle risici. Det gør det nemmere at beslutte derudfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Sød mis!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    @Louise: Ja, de har jo efterhånden nok fået en vis rutine med sådanne indgreb… Synes bare, at man stadig hører skrækhistorier om folk, der får værre syn og bliver natteblinde :S
    @Katarina: Pga. min høje styrke er jeg også altid blevet opfordret til en operation – synes bare, det er lidt skræmmende!
    @Liselotte: Det lyder som nogle gode briller, men jeg er bare ikke til briller – jo engang imellem, men ikke hver dag… Det er ikke kun, at mine briller er tunge, men også begrænset udsyn, de dugger og fedter, formindsker øjnene + de dækker for makeup… Jeg ved godt, at man nok ikke kan regne med perfekt syn efter sådan en operation, men en reducering fra -11 til -1/-2 ville hjælpe gevaldigt. Så er jeg jo ikke nær så handicappet, hvis du forstår?
    @Malene: Jeg bruger Louis Nielsen og har dagslinser. Har før brugt måndeslinser uden problemer, så måske det er dagslinserne, der er problemet? Nu må jeg lige se, hvad min øjenlæge siger…
    @Marie: Hvor godt for din mor! Hvorfor skal hun stadig bruge briller, når hun kører om aftenen?
    @Kira: Ja, det er klart at ens øjne er lidt følsomme efter sådan et indgreb, men det er jo et lille gene i forhold til effekten!
    @Nete: Endnu en succeshistorie! Jeg skal i hvert fald undersøge mine muligheder nærmere, tror jeg…
    @Caroline: Hehe, så er jeg vel også blind i forhold til dig 😉
    @Line: Tak!
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    du lyder pænt snobbet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Så er det jo heldigt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvordan man lyder, og hvordan man er sådan rent personligt 😉
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    hun bruger briller om aftenen når hun kører, fordi at det er sværer at se om aftenen, og det jo er vigtigt at man ser super når man kører bil 🙂
    men go for it!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej Maria
    jeg havde selv -6 på begge øjne, men fik en laser operation på århus universitet hospital i Maj i år. Du får det jo betalt af staten, når du har over/under 6 på begge øjne, du skal bare selv bestille tid ved en øjenlæge, så laver han henvisningen til operationen. Jeg ventede 3-4 måneder, før jeg kom til. Det tog et kvarter og man kan ikke mærke noget overhovedet. Jeg ser perfekt nu og er fri for mine linser/briller. De laver 30 operationer om dagen, så de ved, hvad de gør.. Intet at være nervøs for!
    Mvh Pia
    PS Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Hej Pia,
    Jeg er godt klar over, at jeg kan få min operation betalt af staten 🙂

    Men da min styrke endnu ikke er stabil, vil jeg ikke opereres endnu… Ville være ret ærgerligt over at blive opereret og få perfekt syn, for kun at blive nærsynet endnu engang senere hen, hvis det giver mening?
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trick or treat?