I sidste uge inviterede Luxxotica – der producerer briller for bl.a. RayBan, Prada, Burberry, Dolce&Gabbana – til fremvisning af ss11-kollektionerne for de forskellige brands, de repræsenterer.
Jeg er ikke én, der følger brillemoden slavisk – men jeg synes, det var sjovt at prøve lidt forskelligt på 😀
De klassiske fra Rayban, en spids katteøjne-model som ligeledes var fra RayBan. Så var der nogle store, hvide fra Prada, og nogle smarte geek chic briller, som jeg kunne forestille mig, at mange fra medie- og designbranchen ville hoppe på…
Jeg ved, der er delte meninger om at gå med briller, hvis man ikke har behov for det – og for min skyld, kan folk gøre, som de lyster…
Men ligesom et par 12 cm’s Louboutin signalerer noget andet end et par andefødder fra Ecco, så synes jeg også, at et par briller kan udsende bestemte signaler om ens stil og tilhørsforhold.
Min kollega, der har arbejdet mange år inden for reklamebranchen, formulerede det ret skarpt: “Briller kan jo give én noget personlighed, som man måske ikke har” 😉
Jeg ligger også inde med en masse solbrille-billeder fra arrangementet, men dem venter jeg måske med til varmere tider… Jeg ved ikke, om der er stemning for at se på solbriller i disse polartider?
Tee fra Gina Tricot til 79 kr.
Denne tee med galakseprint er et billigt alternativ til Acnes galakseprintede toppe. Jeg kunne måske godt have undværet teksten på GT’s version, men det minder mig om en fin Coldplay sang, så det går nok…
(billede fra ginatricot.com)
Det er jo tænderskærende koldt!
Derfor varmede hr. kæreste og jeg os med risengrød til aftensmad. Til dessert stod den på honningsnitter fra Lagkagehuset med varm kakao og flødeskum.
Som I måske kan se, så er alt fint placeret på ret rædderlige bordskånere i kork… Hr. kæreste har nemlig lige lavet et fint, stort spisebord (med sine egne hænder!), og så skal man jo passe på med at ridse…
Men kan I derude måske anbefale nogle fine (og ikke alt for feminine) bordskånere. Jeg gør mig nemlig ikke specielt meget i interiør, men det er der jo sikkert nogle af jer derude, der gør 😉
Top trendy Taylor Tomasi kombinerer to af sæsonens mest hotte farver: Camel og bordeauxrød. Så fint, så fint!
(billeder fra thefashionspot.com)
Marie fra A Fashion Tale, H&M Magazine set hos carolinesmode.com, Mille fra whynotblog, Frede fra Fredes Blog og Alexa Chung.
Jeg er helt tosset med kombinationen af grå strik med hvid skjorte, og jeg tror, at æren for det kan tilskrives disse stylish damer 🙂
(billeder fra de respektive blogs og thefashionspot.com)