DKNY aw11

Årsdagsmiddag

Hr. kæreste kan for tiden snildt komme op på 10+ timers arbejdsdage, men i går kom han tidligt hjem (og tidligt er kl. 19), så vi kunne fejre årsdag 🙂 Jeg sidder også på kontoret det meste af dagen, så der var desværre ikke tid til at stå i køkkenet i flere timer… Derfor blev det til lidt lette, men bestemt ikke mindre velsmagende løsninger… Til forret fik vi carpaccio fra Irma – dejligt nemt og lækkert! Man tager bare kødet ud af pakken og anretter det på en tallerken, drysser det medfølgende parmesan udover og smider en bunke rucola oven på. Nogle dråber balsamicoeddike og olivenolie over, og så er man klar til at servere.

Til hovedret stod den på spaghetti med rejer og blåmuslinger. Det er en ret, som hr. kæreste lavede til mig, da vi lige var blevet kærester, så det var jo meget passende, at den kom på bordet igen 🙂 Til dessert købte jeg to fastelavnsboller fra Lagkagehuset – og i dagens anledning var de endda pyntet med søde hjerter. Mums!

Jeg synes, at det blev en ret vellykket middag. Og det viser, at man ikke behøver at stå hele dagen i et køkken for at fremtrylle tre retter. Det bedste var, at hele herligheden kostede mig godt 250 kr. Jeg tror ikke, at man kan få tre retter til to personer for den slags penge, hvis man spiser ude 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DKNY aw11