Lønningsdag…

PhotobucketDer går snart løn ind på kontoen – og det bliver svært at lade være med at bruge det hele på én gang! Jeg spottede lige hos BitteBitte, at både Acne og Stine Goya holder lagersalg de næste par dage – og hos Soundvenue kan I se, hvor I ellers kan spendere på store besparelser…

Hos Amalie aka Danish Fashion Blogger læste jeg den glædelige nyhed, at COS holder mid-season sale – det SKAL jeg tjekke ud! Jeg er – som resten af modeblogosfæren – crazy med COS 🙂 OG som om det ikke var nok, så holder Fields “Fieldelicious Skønhedsmesse”, hvor bl.a. Inglot, The Body Shop og Makeup Store byder på gode kup og inspiration til forårets nyheder, tendenser og farver. Lige noget for en skønhedsjunkie som mig!

Er der andre ting, der trækker på lønningsdag? Del dem meget gerne i en kommentar 😉

(billeder fra bittebitte-dk.blogspot.com, danishfashionblogger.blogspot.com og fields.dk)

Forårsinspiration

PhotobucketSelvom jeg nok har tabt min hjerte til den farverige tendens, der hersker til ss11, så synes jeg ikke, at vi skal glemme de mere neutralfarvede looks 😉

Jeg klikkede rundt på bloggen Blue is in Fashion this Year… Det er en glimrende blog, der på fantastisk vis showcaser, hvordan forskellige bloggere fortolker den samme tendens eller styler det samme item – eller måske viser den bare, hvor lemmingagtige, vi modebloggere er 😉

Hvorom alting er, så fandt jeg ad omveje frem til disse tre looks, som simpelthen er så fine. Fællesnævneren er nok støvet rosa/svag pink/nude, men det er de fine detaljer, der gør hver enkelt look personligt: En krave og hvide Wayfarers, neonpink strømper og tofarvet taske, der matcher farverne i outfittet, fint opsat hår og farvede armbånd, der titter frem.

Btw så har pigen i midten en stil, der inspirerer mig super meget. Tjek hendes blog ud HER.

(billeder fra theworldlooksred.com, fashionsalade.com/mellowmayoness og altamiranyc.blogspot.com)

Tilbagemelding…

PhotobucketCamilla D og Anna… I har været så heldige at vinde henholdsvis smykke fra NYHAUGE og deo fra Nivea, men jeg har stadig ikke hørt fra jer… I har begge hotmails, så måske min mail er endt i uønsket post?  Så tjek lige en gang mere, og meld tilbage, så jeg kan få alle præmierne afsted 🙂 – ellers bliver jeg jo desværre nødt til at trække nogle andre vindere…

Cremeøjenskygger fra Chanel

PhotobucketCremeøjenskygger er en dullegrejskategori, som jeg helt klart skal udforske noget mere… Jeg elsker alle mine pudderøjenskygger, men når det skal gå hurtigt, og jeg bare vil se godt ud, så griber jeg ud efter cremeøjenskyggerne… Creaseless Cream Shadow/Liner fra Benefit i “Skinny Jeans” og MAC’s Paint Pot i “Groundwork” er de trofaste favoritter hos mig!

Derfor slog mit dullegrejshjerte et ekstra slag, da jeg så backstagebillederne fra Chanels aw11-show – kunne man ikke lige spotte et par cremeøjenskygger dér. Jo, det kunne man da nok! Sådan en fin lille glaskrukke med skruelåg pyntet med Chanel-logo ville da pynte i enhver samling 😉

Og nu vi er ved Chanel… Så kan vi i samme åndedrag lige beundre aw11’s neglefarve “Graphite”. Umiddelbart synes jeg, at den minder utroligt meget om “Black Pearl” – men “Graphite” skulle åbenbart være lysere…

Men tilbage til cremeøjenskyggerne… Foretrækker I pudder eller creme? Og har I evt. en god cremeøjenskygge, I vil anbefale?

(billeder fra thefashionspot.com og cafemakeup.com)

Dagens outfit: Mintgrøn og gul

PhotobucketMintgrøn top fra Weekday, gult lakbælte fra H&M, sort cardigan fra COS, indigo jeans fra Vila og sorte støvler fra Bianco (gave)

Er der andre end mig, der føler sig snydt for en times søvn? Jeg synes, det var en smule hårdt at komme op her til morgen! Men solen skinner fra en blå himmel, og så er det knap så hårdt at komme tidligt op 😉

Meget apropos sommertid, så har jeg besluttet mig for, at jeg skal have mig en ny cykel… Den, jeg har nu, står ikke til at redde efter en lang vinter med sne, salt og frost! Er der nogen, der kan anbefale et sted i København, hvor de sælger fine cykler og har god service? Meget gerne i indre by, Christianshavn eller start-Amager, da det er der, jeg færdes mest 🙂