Whoopie og Flittiglise

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

I dag havde jeg sidste dag på arbejde… En virkelig mærkelig fornemmelse! For på den ene side glæder jeg mig til at begynde på et nyt job, og på den anden side er jeg virkelig ked af at skulle stoppe, fordi jeg har nogle fantastiske kolleger og spændende arbejdsopgaver.

Jeg bød på afskedskage i form af whoopie pies med kakao og hindbærfrosting. En virkelig lækker kage, som lidt ligner en macaron, men som har smag og konsistens lidt hen af en cupcake! Win-win 🙂 Opskriften har jeg fra ALT for damerne.

Som afskedsgave fik jeg en fin blomst. En flittiglise, for det synes mine kolleger passede godt til mig – både navnet og farven 😉 Jeg fik også en anden gave, som jeg viser ved en anden lejlighed. Jeg skal nemlig svare på en masse spørgsmål først og derefter vente på, at den kommer med posten. Er spændt på, hvad det ender med at blive til 🙂

Farvet suit + stribet trøje

PhotobucketAshley Olsen ser så cool ud i kombien farvet jakkesæt og stribet trøje! Top af med skrabet hår, solbriller og funky sko eller fine sandaler er det den perfekte blanding af business meets casual. Helt klart noget, der potentielt skal gøres efter – hvis jeg kan finde det helt rigtige jakkesæt…

(billeder fra thefashionspot.com)

Dagens outfit: I kjole med krave

PhotobucketPhotobucket
Kjole fra ASOS, strømpebukser fra H&M, 2nd hand sko. Læbestift er “Girl About Town” fra MAC, og på neglene er “Beige Nacré” fra Yves Rocher.

I dag har jeg en kjole på, som jeg købte for et stykke tid siden på ASOS. Jeg elsker, elsker jo kraver, men jeg ved ikke, om sort/hvid-kombinationen får mig til at ligne en nonne eller skolepige?! Det kommer jo selvfølgelig meget an på styling 😉 Har prøvet at peppe det lidt op med læbestift, men samtidig give det et twist med mine briller…

Kunne egentlig godt have droppet strømpebukserne hen ad eftermiddagen, for vejret er jo skønt. Og jeg ved godt hvorfor 🙂 Min kære lillebror fylder nemlig 18 år i dag! Tillykke 😀 Har ringet og sagt tillykke og spurgt, hvad han ønsker sig… Hvad giver man 18-årige knægte nu til dags? Alt, hvad han ønsker sig er penge!

Søndagssang: Kings Of Leon – Pyro

Kings of LeonKlik på billedet for at høre denne uges søndagssang.

Mægtig, mægtig god sang, der fortjener et lyt – eller ti 🙂 Søndagen går med at dovne, støvsuge og fedte med hr. kærestes Ipad. Sådan en er jo svært afhængighedsskabende! Kan I anbefale nogle gode apps til sådan en fætter?

Dagens outfit: Sort/hvid

PhotobucketPhotobucketPhotobucket
Sort cardigan fra Uniqlo, skjorte fra COS, bukser fra Zara, bælte og taske fra H&M, solbriller fra LanvinxH&M og sko fra Nine West.

Tager lige en pause fra farverne og hopper i sort/hvid – det skal der også være plads til engang i mellem 😉 I dag har jeg været inde og lure butikker med min søster, men der var ikke noget, der fristede. Mystisk! Min søster og jeg snakker om at tage en tur til London snart, så skal der i hvert fald shoppes igennem 😉

Som I kan se på billederne, så er jeg et stort smil i dag. Jeg er nemlig glad, glad, glad! Hr. kæreste stopper på sin praktikplads i næste uge, og i går kom han hjem og fortalte, at han havde fået en Ipad2 af sit praktiksted som tak for det store stykke arbejde, han har udført for dem. Og som om det ikke var nok, så ville de gerne have ham til at blive og arbejde på nogle projekter, de er i gang med. Spændende, men desværre hemmelige projekter… Men jeg skal nok vise dem, når de er blevet realiseret, for det er lige noget for os 😉 Hr. kæreste har også været med til at lave et projekt i Kina, som han muligvis får lov til at flyve ud for at se… Ipad2, job og rejse til Kina! Jeg er pavestolt – men også en smule misundelig på hr. kæreste 😀

Older posts