Easy as apple pie

3 lækre beauty blogs

PhotobucketHer har I tre blogs om skønhed, som jeg ikke kan lade være med at læse for tiden – og så kan jeg heller ikke lade være med at dele dem med jer 😉 Fælles for dem alle tre er, at de er spækket med pæne billeder, velskrevet tekst og masser af inspirerende og brugbare tips og tricks – alt sammen pakket ind i et über-lækkert layout. Så kan man vist ikke bede om mere, kan man?

Into The Gloss
Bagkvinden er Emily Weiss, der er tidligere super-praktikant hos Teen Vogue. Man kan godt mærke, at hun trækker på sit kæmpe netværk, for hun får modebranchens topfolk til at afsløre deres yndlingsprodukter og hemmelige skønhedstricks. Tjek især kategorien “The Top Shelf” ud, hvor vi via lækre billeder får lov til at smugkigge i it-piger som Julia Restoin-Roitfields og Vanessa Trainas dullegrej.

The Beauty Department
Jeg faldt over (og for) denne blog via Emily. Lauren “The Hills” Conrad skriver sammen med to veninder om dullegrej, looks og guides. Især deres tutorials til at sætte hår med tilhørende overskuelige billeder er top knotch! Vi ved jo, at de der The Hills-piger bare kan det med hår 😉

A Model Recommends
Et af de salgstrick, der er virkelig effektive (i hvert fald for mig) er, når “alle modellerne bruger det”. Så forestil jer lige, hvor købeslystvækkende det er for mig at følge den britiske model Ruth Crillys skønhedsblog. Udover at skrive med humor og ærlighed, så laver hun også gode Youtube-videoer. Og så har hun bare det mest charmerende mellemrum mellem tænderne 😉

I samme åndedrag kan I også læse om mine alleryndlings danske skønhedsblogs HER.

Hvilke skønhedsblogs kan I ikke lade være med at læse for tiden?

8 kommentarer

  • Maria

    Jeg er også fan af Ruth, hun er så nede på jorden og afslappet og kommer med sin uforbeholdne mening.

    Jeg følger også med stor glæde Product Girl http://www.product-girl.com/ og Musings of a Muse http://www.musingsofamuse.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Tak for anbefalingerne 🙂 Følger Muse, men vil straks tjekke product girl ud!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt med lidt anbefalinger, Maria 🙂 Jeg vil tit gerne læse lidt mere om beauty, men ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, så det er rart med lidt anbefalinger!
    Kunne du på et tidspunkt finde på, at lave en Top 5 eller lignende over dine yndlings YouTube guru’er? Dem med dullegrej, altså 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for anbefalingerne. De skal da lige lures lidt nærmere på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NT

    Jubiiiii, 10000 tak for anbefalingerne, de er allerede blevet tjekket ud! 😉 Efter jeg er begyndt at læse din blog, går jeg mere og mere op i skønhed og make-up. Mange tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Easy as apple pie