Lækre læderkraver fra ASOS

Oreo Stuffed Chocolate Chip Cookies

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Hvis I følger bloggen på Facebook, så har I måske allerede fået en lille “smagsprøve” på de lækkerbiskner, som jeg kreerede i køkkenet i går aftes 🙂 Det var noget af en sukkerbombe, men det smagte godt! Jeg tror heller ikke, at man kan gå helt galt i byen ved at blande Oreos og chocolate chip cookies 😉

Opskriften har jeg (selvfølgelig) fundet på en amerikansk blog – hos Amandelein. Jeg halverede opskriften og har regnet målene om til danske mål. Enjoy!

Oreo Stuffed Chocolate Chip Cookies (14 stk.)
– 115 g blødt, usaltet smør
– 75 g farin
– 113 g sukker
– ½ spsk vanilleessens
– 1 stort æg
– 220 g mel
– ½ tsk salt
– ½ tsk bagepulver
– 180 g mørk, hakket chokolade
– 1 pk. Oreos (dem der er pakket i et “rør”, der er 14 stk. i en pakke)

Sådan gør du:
1. Forvarm ovnen til 175 grader.
2. Bland smør og de to slags sukker grundigt vha. en håndmixer.
3. Rør æg og vanilleessens i.
4. Bland mel, bagepulver og salt i en anden skål. Tilsæt de tørre ingredienser til æggeblandingen. Tilsæt også chokoladen. Rør dejen, til ingredienserne lige nøjagtigt er blandet sammen.
5. Tag en Oreo og kom en tsk dej på den ene side. Kom ligeledes en tsk dej på den anden side. Pres og klem forsigtigt dejen sammen, så dejen omslutter Oreo’en.
6. Placer kagerne på en plade med bagepapir. Bag i ovnen i 9-13 min., indtil kagerne er gyldne.
7. Lad kagerne køle af på pladen i 5 min., før du flytter dem over på en rist, så de kan køle helt af.

Kig forbi bloggen senere i dag, for jeg har nemlig flere godter til jer 😉 (Læs: Konkurrencetid!)

   

32 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre læderkraver fra ASOS