Eating in London

Søndagssang: Kanye West feat. Bon Iver: Lost in the World

kanye westKlik på billedet for at høre denne uges søndagssang.

Før jeg tog til London, var jeg i Tivoli for at se Kanye West. Det var min fødselsdagsgave til min lillebror, der er kæmpe fan af rapperen. Og selvom det var en noget våd fornøjelse, så var det også en vildt fantastisk oplevelse! Kanye West er nok ikke den, der ligger på toppen af min playliste, men man må give manden, at han i den grad kan performe, og skrue hits sammen, som selv jeg kan synge med på 🙂

Man kunne da også mærke, at Kanye i den grad belønnede os, der havde ventet flere timer i regn for at se ham, for han trakterede os med en over to timer lang koncert fyldt med de bedste sange i hans store hitkatalog, masser af dansere på scenen og lasershow, SÅ vildt!

Denne sang, som er denne uges søndagssang, blev også spillet til koncerten, og jeg kunne da ikke lade være med at være lidt begejstret for, at han har brugt en bid fra en af mine yndlingsartister Bon Iver. At Kanye så har brugt en del autotune er jo en smagssag, men resultatet er da værd at lytte til, hvis I spørger mig 😉

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eating in London