Lakker fra USLU + RABATKODE!

Dinner @ Cofoco

PhotobucketI starten af denne uge – inden hr. kæreste rejste til Kina – spiste vi hyggelig middag på Cofoco på Vesterbro – vi havde nemlig været så heldige at få et gavekort af hans bror og søster i julegave 🙂 Jeg valgte en fire retters menu for til 275 kr., mens hr. kæreste plukkede løs af retterne, der koster 85 kr. pr. stk. Se hele menuen HER. Man kan få en vinmenu til de faste menuer, men vi delte en flaske vin – det var jo trods alt hverdag 😉

Menuen skifter alt efter, hvad det nu er sæson for. Til forret fik jeg torsk med kærnemælk, dild, rygeostcreme og agurk, derefter fik jeg en smækker-lækker muslingebisque med små kammuslinger, hytteost og grøn olie – især hytteosten var et rart og lidt overraskende element i suppen! Hovedretten var flanksteak med selleri, citrongele, sauce af spidsbryst og urter, mens desserten stod på chokolademousse med chokoladekage, is og pære.

Al maden var utroligt veltilberedt – og smagende, betjeningen var høflig og venlig og prisen ganske rimelig taget i betragtning af, at vi hver fik fire retter. Eneste lillebitte anke var, at portionerne er en smule til den lille side – jeg blev fint mæt, men hr. kæreste skulle spise en del brød til, som dog heldigvis fulgte med i prisen (det skal dog også siges, at han er sådan en, der spiser, til han er MERE end mæt!).

Nogle af jer, der har været på Cofoco – eller andre af deres restauranter?

14 kommentarer

  • Line L.

    Har både været på Cofoco, Scarpetta, Les Trois Cochons og Spuntino.
    Var især begejstret for Les Trois Cochons og Spuntino. Cofoco var også fint nok – rigtig lækker menu vi fik dengang – men som du siger, lidt små portioner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Uh, har hørt mange tale varmt og LTC!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg har været på Les trois cochons et par gange, og det er også vildt godt!

    Tak for rabatten til neglelakkerne – det vil jeg helt sikkert tjekke ud. Er også ret vild med USLU 🙂

    Venlig hilsen Lærke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jep. Skønt sted. Skøn mad. Skøn indretning. Jeg kan også anbefale at spise frokost på Le trois cochons – det føles (næsten) som at være i Paris. Husk at bestille bord ved vinduet, så man kan nyde livet på gaden, mens man fråd…nyder sin foie gras.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Uh, du beskriver det godt – det må jeg prøve en dag!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg var på Cofoco på Vesterbro igår aftes og fejre min storebrors fødselsdag med mine forældre. Vi fik også alle fireretters menuen, og var alle meget tilfredse! Virkelig lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Cofoco er vildt lækkert…! Har været der et par gange efterhånden.
    Det med de små retter er altså en del af konceptet.
    Det er meningen at man skal kunne smage (meget mere) forskelligt end de normale 3 retter : forret – hovedret- dessert….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tjo, kunne nok regne ud, at det nok var konceptet. Men med fire retter må man forvente at blive mæt, og det gjorde min kæreste altså ikke. Det er jo ikke alle, der spiser som lille mig 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    He he jeg er også et lille fnug…men har samme “problem” med min kæreste,så han bestiller også altid lidt ekstra 😉
    Synes nu, at de plejer at være gode til at vejlede om portionsstørrelser når man bestiller…kan være at de ikke lige har været informative nok i jeres tilfælde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Nej, desværre fortalte de ikke om portionsstørrelserne 🙁
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, jeg har ikke været der.
    Men ud at dømme fra billederne – så må den vist komme på listen over spisesteder jeg skal besøge 🙂

    KH Camilla
    http://www.nativepassion.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakker fra USLU + RABATKODE!