Når man tisser på en pind i Aarhus


Nu kommer den helt store, forkromede forklaring på mit fravær her på bloggen. Jeg har teaset en del for det på Insta-story de seneste par dage, og ja, jeg er gravid!

I modsætning til min første graviditet har jeg haft en del gener i løbet af det første trimester i denne graviditet. Kvalme, madlede, en lidt for skarp lugtesans – og så har jeg været træt med træt på. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg nu også har en tumling at se efter, men jeg er dejset om af træthed, når jeg har puttet lillemanden, og det efterlader ikke mange (læs: nogen) frie aftentimer til hverken blog, strik eller bare at være noget, der minder om social.

Men nu er jeg et par uger inde i andet trimester, og generne fra første trimester er heldigvis forsvundet, og jeg kan nu se frem til, at lillebror- eller søster kommer til verden i slutningen af marts eller starten af april.

Det har taget både min mand og jeg noget tid at fordøje, at vi skal være forældre igen. Selvfølgelig er vi ovenud glade, for det er et ønskebarn, men da jeg stod med de to famøse streger, var vi altså også noget chokerede. Som jeg har delt med jer tidligere, tog det os to år at lave vores førstefødte, og det har vi selvfølgelig haft i bagtankerne, da snakken faldt på nr. to.

Men nr. to lod bestemt ikke vente på sig, og vi er jo ikke de første – eller sidste – der får et barn med to år og fire måneders mellemrum. Så det skal nok gå!

Jeg kan stadig tydeligt huske, da jeg tog denne graviditetstest. Jeg var ret sikker på, at “den var der”, men da jeg stod og skulle til polterabend senere på dagen, så måtte jeg nok hellere være på den sikre side. Vi havde booket os ind i en lille hyggelig Airbnb-lejlighed i midtbyen i Aarhus, så en tidlig morgen gik vi gennem de tomme gågader for at finde en Netto (deres graviditetstests er bedst IMO!).

Da vi kom hjem igen, nåede jeg lige at tænke, om det ikke var lidt upassende at tisse på en pind i nogle fremmede menneskers lejlighed, men altså, det foregik jo på toilettet, så mon ikke vi alle overlevede? Med det samme dukkede der to streger op, og jeg løb ud til hr. kæreste, der var både lamslået og glad – alt i mens vi også lige skulle holde øje med, at sønnike ikke væltede det fine sofabord (lejligheden var bestemt ikke børnesikret).

Så der har I det: Jeg er gravid!

Jeg har selvfølgelig gjort mig alle mulige tanker om det at blive mor til to, fødsel, amning og alt graviditets-, fødsels- og babyrelateret, som jeg gerne vil dele med jer – forhåbentlig vender energiniveauet endnu mere tilbage, så der kommer lidt mere gang i bloggen igen.

Hej – og farvel igen…

Maria anno 2009 på påsketur til Malmø med søstrene

Jeg vil gerne være en god mor, en god journalist og kollega, en god hustru, en god datter, en god veninde, en god søster – og så vil jeg også gerne være god ved mig selv. Det betyder dog, at bloggen lider pt., men jeg satser stærkt på, at der kommer 26 timer i døgnet – og så burde det hele gå op i en højere enhed 😉

Denne weekend kommer til at stå i den gode søsters tegn, da jeg drager med mine tre søstre på weekendtur til Stockholm. Det har jeg glædet mig helt vildt til! Vi er alle voksne, travle kvinder – og smid så lige oveni, at vi alle har skiftende weekendarbejde, så var det ikke nemt at finde et ledigt hul i kalenderen. Vi skal hygge, shoppe, spise – og for engangs skyld kan jeg måske få lov til at tage mig en lille lur på flyturen?!

Lillemanden kommer til at hygge sig hjemme med sin far. Det er trejde gang (men hvem tæller!), at jeg kommer til at overnatte væk fra ham (altså barnet, ikke faderen…), men jeg skulle da også være et skarn, hvis jeg ikke så frem til et par nætter uden at blive cirkelsparket i hovedet af en sovende tumling 😉

Jeg har været i Stockholm et par gange, men faktisk kun i arbejds øjemed, så hvis I har nogle tips, så fyr gerne løs – gerne på Instagram, hvor jeg er lidt mere aktiv end her.

Vi ses – snart!

Guide til bæreredskaber

En gang i tidernes morgen lovede jeg en guide til bæreredskaber – eller måske ikke så meget en guide, men mere “mine erfaringer, som jeg vil dele, og så kan I jo bruge dem eller lade være” 😉

Jeg har faktisk fået snøvlet mig sammen, fordi Acie efterspurgte råd på sin Insta-story, og så er vikleri et af de mest stillede spørgsmål på min egen Insta-story, så det er nok meget rart, at jeg samler det hele i ét indlæg.

Og så skal I da huske at læse mit indlæg HER, hvor jeg fortæller om alle de gode grunde til, at jeg bærer. Jeg har båret min søn, fra han var nyfødt, og nu er han 1 år og 9 måneder, og vi bærer ham stadig rigtig meget – selvom han altså både kan gå, stå og løbe, så har han stadig brug for tryghed og nærhed, og der er bæreredskaber altså det ultimative hjælpemiddel <3 Vi kommer helt sikkert også til at bære en lillebror eller -søster, når den tid engang kommer…

Jeg har mest erfaring med at bære med fastvikle (både ens såkaldte base size og med korte vikler/shorties), ringslynge og bæresele (Artipoppes Zeitgeist for at være mere specifik). Så det kommer til at være de tre bæreredskaber, som jeg gennemgår. Der findes et hav af mange andre slags, met tai, onbu, strækvikler etc., men dem har jeg ikke selv erfaring med – og dette er som nævnt et indlæg med mine personlige erfaringer 😉


FASTVIKLE
En fastvikle var første redskab, som jeg købte, da jeg ventede min lillemand. Jeg købte en vikle i min såkaldte base size, som er den længde vikle, der er påkrævet til at binde begynderbindingen front wrap cross carry (FWCC). Senere, når man er blevet mere rutineret, kan man så købe en kortere vikle, så man kan binde på ryg, med ringafslutning etc.

En fastvikle kan bruges, lige fra de er nyfødte til de er tumlinger. Det afhænger meget af, hvilket materiale man har sin fastvikle i, og om man har “sarte” skuldre. Da min lillemand var nyfødt, havde vi en tynd vikle i 100 procent bomuld, men nu når han er større, synes jeg det er mere behageligt med noget uld/cashmere/alpaca og lignende, da det er stærkt, men blødt. Desuden hjælper det også at binde en flerlagsbinding med tumlinger, da der ofte er mere støtte i dem.

Jeg ved, at mange ikke har “tålmodighed” til at blive bekendte med fastviklen, men altså, du kunne jo heller ikke binde dine snørebånd fra første forsøg, vel? 😉 Det kræver lidt øvelse, men når først, man kan et par bindinger (tro mig, man behøver ikke kende mange, og jeg kan måske en 4-5 på rygraden), så går det som en leg. Tjek YouTube – eller endnu bedre: Alliér dig med en, der kan vise dig det.

Jeg synes, en fastvikle er det mest behagelige bæreredskab, da vægten ligesom er fordelt over et større område. En bæresele har “kun” de smalle stropper om skulder og lænd til at bære al vægten, og det kan godt blive lidt tungt i længden IMO – især med de større børn.

En fastvikle kan bruges både til front-, hofte- og rygbæring.


RINGSLYNGE
Indrømmet, jeg var lidt angst for at give mig i kast med en ringslynge, for umiddelbart ligner det jo, at baby kan rutsje ud i bunden!

Men efter en veninde viste mig hvordan og hvorledes med sådan en sag, så har jeg ikke kunne leve uden ringslyngen.

Den er genial, når det skal gå hurtigt: Jeg har den altid liggende “trådet” i ringene, og så er det bare om at proppe ynglet i, lave et sæde og stramme efter. Bum, nemmere bliver det ikke.

Ringslyngen er IMO bedst til de kortere “opture”, da man kun bærer på én skulder, så det kan godt blive lidt tungt i længden, hvis man har et større barn.

Jeg bruger ringslyngen, når vi er hjemme, og lillemanden er pylret. Så kommer han I den, og der kan stadig laves lidt mad, hænges noget vasketøj op etc. Også når vi er på indkøb har jeg den ofte også slynget om kroppen, så jeg er klar til at smide ham i den, når han ikke gider sidde i vognen, og jeg ikke lige orker, at han skal rende rundt og rasere hele butikken.

Når han er syg, er ringslyngen et must, da mine spaghetti-arme ellers ville falde af. Når han er syg, vil han kun hænge på far eller mor, og der er det rart, at en ringslynge kan aflaste.

Ringslyngen kan bruges til både front-, hofte og rygbæring – men jeg foretrækker helt klart hoftebæring med ringslyngen.


BÆRESELE
Jeg har kun erfaring med Zeitgeist-bæreselen fra Artipoppe. Den er ergonomisk og efter min mening markedets pæneste. Ja, en bæresele er praktisk, men den må altså også gerne være pæn, men der er desværre ikke mange kønne bæreseler derude.

En bæresele er så dejligt nemt. Et par klik og et par stramninger, og så kører vi! Som nævnt ovenover synes jeg dog klart, at en fastvikle er mere behagelig, når man skal bære i længere tid.

Den bæresele, jeg har, kan bruges fra bebs er seks måneder til ca. 2 år. Min lillemand er ved at gro ud af vores bæresele nu her, og så skal jeg ud at investere i en toddlerstørrelse. På den led er en vikle i det rette materiale en bedre investering, da den kan bruges fra nyfødt til mere end 2+.

De fleste bæreseler kan bruges både til front- og rygbæring, mens enkelte kan bruges til hoftebæring.

***

Puuuuh, det blev lidt af et skriv! Respekt, hvis du har læst hele klamamsen 😉 Jeg har meget mere på hjerte: Bl.a. tips til nybegyndere, og hvem man skal følge på Insta, men det må blive i et andet indlæg.

I er velkomne til at fyre løs i kommentarfeltet, hvis I har yderligere spørgsmål 🙂

Back at it

Efter at have haft en virkelig god strikkesommer troede jeg ikke rigtig, det kunne ske: Jeg har mistet min strikke-mojo. Garnet til de næste mange projekter er ellers indkøbt, men jeg “føler” dem ikke rigtig for tiden, og hvis der er noget, jeg ikke kan, så er det at “pligt-strikke”.

Næ, det er den famøse lyst, der skal drive værket, og jeg tænker lidt, at ovenstående strik kan gøre det for mig. Det er en opskrift fra Oh Land for Sandnes Garn, og hvis I som mig er til farver, finurlighed og finhed, så skal I altså tjekke opskrifthæftet ud – jeg har personligt lyst til at strikke DET HELE. Både til mor, barn og mand (selvom jeg tvivler på, at hr. kæreste kan lokkes i en konfetti-sweater).

For nylig interviewede jeg Oh Land i forbindelse med mit arbejde, og hold nu kæft, hvor er hun sej. Hun er sanger, laver seje collabs med Sandnes Garn og B&O, “X Factor”-dommer og ikke mindst mor. Og da jeg spurgte hende, hvordan hun dog fik tid til alt det, så svarede hun som det mest naturlige: “Men det gør jeg jo bare”. Så nemt – og alligevel så svært…

That time of the year

Strik fra Just Female // Cashmeretop fra Club Collection // Kjole fra Pieces // Solbriller fra Mango // Taske fra Becksöndergaard // Sandaler fra Billi Bi

Mon ikke vi aller føler, at sommergarderoben (for engangs skyld!) er kommet rigeligt i rotation denne sommer? Jeg er i hvert fald klar til at embrace det alt for kort vindue, hvor vejret tillader sommerkjole + strik + sandaler-kombinationen.

Pieces gør det godt for tiden (har lige købt denne), og næste køb må næsten blive denne alt for pæne kjole. Og når det bliver endnu koldere, så ville en smørblød cashmeretop under lune noget så lækkert!

Jeg er nede med alt det fløjl, der florerer for tiden, men også lidt traumatiseret, for jeg havde et mindre fløjlmisbrug i 90’erne… Måske man skulle give sig i kast med materialet igen i form af en taske eller kasket, inden jeg kaster mig fløjl-frådende over diverse par bukser og spencerkjoler 😉