Feist!

Fredagsbar/workshop @ Hebe Copenhagen

PhotobucketFrisørsalonen Hebe Copenhagen på Istedgade har startet et nyt koncept: En fredagsbar med indbygget workshop, hvor man kan komme og få inspiration og vejledning til føntørring, opsætning, toupering, styling og meget mere – helt uforpligtende og gratis 🙂

PhotobucketFå masser af inspiration fra de seneste trends på catwalken i New York, Milano og Paris

PhotobucketBerit viser mig, hvordan jeg touperer håret

PhotobucketHårnåle er ikke bare hårnåle 😉

PhotobucketEn virkelig flot hverdagsfrisure, der er super nem at sætte på sig selv

PhotobucketOg med et snuptag blev den lavet om til en fin opsætning!

PhotobucketTil sidst viste Berit mig, hvordan man laver de super trendy hestehaler, hvor ens hår bliver snoet rund om elastikken.

Fredag eftermiddag havde Hebe Copenhagen inviteret mig til deres nye koncept: En fredagsbar med indbygget workshop. Her får man et glas vin og i hyggelige, afslappede omgivelser får man en masse tips og tricks af frisørerne fra salonen. Jeg ville for eksempel gerne have inspiration til nogle nemme og flotte hverdagsfrisurer, og jeg gik hjem med den vildeste lyst til at afprøve alle de tips, jeg havde lært 🙂

Rundt omkring i salonen var der gæster, der fik hjælp til at føne håret mere fyldigt, lave flotte opsætninger og flette håret. For ikke nok med at frisørerne viser, hvordan man gør, så fik man efterfølgende kam og hårtørrer i håret, så man selv kunne prøve teknikkerne af – så burde det ikke være så svært selv at gøre, når man står hjemme foran spejlet 😉

Jeg kan virkelig anbefale jer at kigge forbi til Hebe Copenhagens hyggelige fredagsbar – tag evt. en veninde med, for det er en god måde at skyde weekenden i gang 🙂 Jeg synes, at det er et rigtig fedt initiativ, og jeg kunne virkelig mærke, at det var nogle dygtige og passionerede frisører, der gerne vil lære fra sig – og ikke bare sælge en masse produkter 😉 Arrangementet foregår hver fredag mellem kl. 17-18, Istedgade 79. Hold øje med deres Facebook-side, og læs mere om fredagsbaren på Hebe Copenhagens blog – meld jer evt. til på hebecopenhagen@gmail.com, hvis I vil være sikre på at få en plads.

   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feist!