Dagens outfit: A girl with a Boyy

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketJakke fra Monki, sweatshirtcardigan fra New Yorker, tørklæde med galakseprint fra Monki, top, nederdel og strømpebukser fra H&M, taske fra Boyy og pumps fra Carven

I dag har jeg været til fint event med Triumph Shapewear, hvor der var fine balletdansere – jeg burde virkelig se ballet noget oftere, det er så yndefuldt, elegant og imponerende! Udover ballet-kigning fik jeg hygget og snakket med Emilie, Lisbeth og Chau 🙂 Efter at have set balletdanserne trippe rundt på deres tæer, så burde jeg nok ikke brokke mig over, at mine fødder bliver en smule ømme af mine fine Carven-pumps 😉

Løb!

PhotobucketIndrømmet, jeg er ikke en løbepige, men da jeg så disse fine løbestrømper fra H&M i denne uges ALT for damerne, måtte jeg alligevel trippe (husk, jeg løber ikke ;)) ind og købe en tre-pak til kun 79,95 kr. De er perfekte at have på til sneakers om sommeren!

Dagens outfit: Meleret

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketTop fra H&M, nederdel fra T by Alexander Wang, tørklæde fra Black Lily, jakke fra Only, strømpebukser fra H&M, ballerinaer fra Urban Outfitters og taske fra Boyy. Ringe er gave fra søs, fra etsy og Maria Black.

I dag matchede jeg min melerede top fra H&M med min melerede nederdel fra T by Alexander Wang – og for at det ikke skulle blive rent mønstermatch smed jeg lidt camoflage- og leopardprint oveni 🙂 Har lige været til hyggeligt Gina Tricot-event, og nåede at snuse en smule til Distortion, men lige nu trænger jeg til at slappe af – og ikke bruge de penge, jeg ikke har på øl 😉 Jeg har nemlig et nyt køb på… Det er nok ikke svært for jer at gætte, hvad det er? 😉

Laura Mercier is back!

PhotobucketDa Sara for nylig skrev på Twitter, at makeup- og hudplejemærket Laura Mercier var tilbage i Danmark, var det kun et spørgsmål om tid, før jeg selv valfartede til Helle Thorup i Gothersgade, der er eneforhandler af mærket. Jeg er helt vild med brandet, der især er kendt for lækre primers og den bedste farvede dagcreme på markedet – og jeg læste lige hos Charlotte, at sidstnævnte er den mest solgte tinted moisturizer i USA!

Jeg er også fan af den farvede dagcreme, og har blogget om den før. Billedet er faktisk ret repræsentativt for mit forhold til Laura Mercier: Øjenskyggepaletten fik jeg hos min tid hos ALT for damerne, da man stadig kunne få Laura Mercier i Danmark (mener, det var i Illum i sin tid), den farvede dagcreme købte jeg i London sidste sommer, da man ikke kunne få LM i DK mere, og seneste tilføjelse er Secret Camoflage Concealer, som jeg købte i sidste uge. Det er den concealer, som Lisa Eldrigde altid bruger i sine videoer, så den MÅ jeg prøve.

Er der andre Laura Mercier-fans derude: Hvad kan I anbefale, man skal prøve?

Older posts