Angora igen

Mine ringe

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
PhotobucketEt af de oftest stillede spørgsmål for tiden er, hvor mine ringe er fra. Jeg går med ringene så godt som hver dag, og som I nok kan ane, så har jeg en forkærlighed for oxiderede/rhodinerede smykker og dansk design 😉

Ledringene er fra Maria Black, og kollektionen hedder meget sigende “Cascade”. De er i oxideret sølv, som med tiden bliver slidt af på selve ringen, men på udsmykningen bliver det siddende, da de sidder i fordybningerne mellem prikkerne. Selvom de sidder på leddene, sidder de relativt godt fast – selvom der da har været et par kriser, hvor jeg troede, jeg havde tabt en 😉 Jeg har ringene i en str. xs og s. Jeg har købt dem hos Oxideretbemærk, at prisen er for en enkelt ring og ikke to, som er vist på billedet). Jeg var forbi butikken i Dronningens Tværgade for at prøve dem, inden jeg købte dem.

De næste er to ringe, som jeg har fået af Jane Kønig. Den ene ring med skruemønster matcher mit armbånd, som jeg vandt til Aussie Blogger Awards. Jeg har altid den ring stablet sammen med min diadem-ring, som den så fint hedder. Der er fem små diamanter i, og diamanter er jo som bekendt en piges bedste ven 😉 Diadem-ringen kan købes HER, skrueringen er desværre ikke online, men smut forbi den fine butik i Gothersgade for at se hele udvalget.

Den sidste ring er fra Line & Jo og er en lille bille, der skubber en lille diamant foran sig. Man kan også få en variant uden diamant, som så også er lidt billigere. Jeg har købt min ring i butikken i Gothersgade, da de ikke har fået den online endnu. Dog kan jeg se, at Leah Maria har den på lager – stylenavnet på ringen er Miss Rylant.

Har du nogle ringe, som du altid går med?

12 kommentarer

  • Pernille

    yes! Min YSL arty og så en bred sølvring med geometrisk mønster i, som er købt i NY. Det er virkelig sjældent jeg har andet på:-)

    Er vild med alle 3 smykkedesignere, som du viser her, og mit næste køb er klart en Maria Black Esther i medium, men denne gang i guld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker virkelig dine ringe! Personligt er jeg på udkig efter de helt perfekte ringe, og disse er virkelig med i mine overvejelser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Mange tak! Alle tre mærker er helt klart værd at undersøge nærmere, hvis man er på jagt efter fine smykker 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det bare nogen fine ringe! Det ser virkeligt fedt ud med farverne på dine negle sammen med 🙂

    http://rikkeblindkildekjeldsen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Jeg gik altid med min vielsesring – men det gør jeg ikke længere. 🙂
    Jeg har til erstatning på dens plads bestilt to håndlavede sølvringe på Etsy med mine 2 børns navne og fødselsdatoer indstemplet. 🙂
    Dem glæder jeg mig usandsynligt meget til at modtage.

    Derudover skifter jeg meget mellem mine ringe, alt efter outfit, men jeg har dog en stor ravring, jeg næsten altid går med – med en ravklump, der er så gul, at folk ikke genkender dem som rav. :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Etsy-ringene lyder fine – og lyder som en god idé at købe erstatningsringe for vielsesringen 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Dine ringe er så lækre! Især dem fra Maria Black er jeg helt tosset med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes også, at det er nogle rigtig fine ringe, du har! 🙂

    Jeg går personligt ikke så meget med ringe, men jeg ville ønske, at jeg gik med dem noget oftere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Før i tiden kunne jeg heller ikke li’ at gå med ringe – men nu kan jeg ikke leve uden 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Angora igen