5 favoritter i september 2012

Out & About I

PhotobucketDette indlæg har været længe undervejs, men nu har jeg endelig haft tid til at få nedfældet det 😉 Jeg har sågar pakket disse tomme emballager ned i en flyttekasse og taget dem med mig i den nye lejlighed, så jeg kunne skrive indlægget, når jeg fik tid.

Det skal nemlig handle om produkter, jeg har brugt op – det er der i og for sig ikke noget kuriøst i. Men da jeg selv køber og oven i det er heldig at få tilsendt rigtig mange produkter til test, så er det altså noget af et kvalitetsstempel, hvis jeg får brugt et produkt op, skal jeg hilse og sige 😉 Hvis et produkt efter et stykke tids testeri ikke helt falder i min smag, så får min mor eller søstre nemlig glæde af dem i stedet 😉 Jeg regner derfor med, at disse “Out & About”-indlæg bliver en fast del af bloggen, hvor jeg fortæller om produkter, jeg rent faktisk er nået til bunds i, hvilket er lig med, at jeg ææælsker dem 🙂 🙂 🙂

Invisible Black & White Clear Deo Roll-on fra Nivea: For halvandet år siden fik jeg tilsendt denne deodorant til test og konkurrence på bloggen, og lige siden har jeg stort set ikke brugt andet. Med denne deo får man ikke de der MEGA irriterende hvide striber på tøjet, OG man er lugtfri i laaang tid. Jeg har altid et lager stående! Normalprisen er 31,50 kr., men de er tit på tilbud. Kan fås i større supermarkeder og hos Matas. Har du øget svedtendens, så har Rexona flere alternativer.

Advanced Night Repair fra Estee Lauder: Jeg er besat af serum, og jeg elsker at teste forskellige slags. Denne testede jeg i forbindelse med arbejde, og jeg har brugt hver en dråbe. I starten synes jeg ikke rigtig, jeg kunne se nogen forskel på min hud, men efter længere tids brug… Wauw! En forskel 🙂 Det var som om, den var mindre rød og irriteret, og de tørre pletter var væk. Det eneste minus? Den ret så hampre pris. Den koster 535 kr. for 30 ml. og kan bl.a. fås hos Magasin.

Powerful-Strenght Line-Reducing Concentrate fra Kiehl’s: Nu er det jo ikke fordi, de helt store rynker har gjort deres indtog hos mig (heldigvis!). Men da jeg fik denne serum i en goodie-bag til et Kiehl’s-event, blev jeg nødt til at prøve den. Den giver noget af et fugtboost, hvilket jo  – mens man bruger det – kan reducere tørhedslinjer. Og så giver den en frisk glød – måske grundet det høje indhold af C-vitaminer? Prisen er 410 kr., og den kan fås hos Magasin.

Huile Nudite fra Keraskin Esthetics: I ved måske, at jeg elsker renseolie til min hud: Det er en skånsom og effektiv måde at rense makeup af på, og man får ikke den der “stramme” fornemmelse i huden, som mere traditionelle renseprodukter kan gi’. Normalt bruger jeg renseolien fra ADerma, men efter anbefaling fra min yndlings Lisa Eldridge, prøvede jeg denne – og hold nu op, den er go’ 🙂 Den er ultradrøj i brug og udstyret med en praktisk pumpe – og det bedste af alt? Den fjerner ALT makeup – også den virkelig vandfaste – uden at man skal skrubbe, skure og tvære. Eneste anke er, at den kan efterlade en hvid hinde på linserne hos kontaktlinsebrugere. Jeg har købt min kæmpeflaske på eBay (der er dog ikke noget at finde lige pt.), da mærket så vidt jeg ved ikke forhandles i DK 🙁

Healthy Mix Foundation fra Bourjois: Endnu et Lisa E-anbefalet produkt 😉 Min alleryndlings foundation til hverdag. Den er nem at arbejde med, giver god dækning, men ser samtidig naturlig ud. I love – og har allerede en backup klar 😉 Mærket er desværre udgået her i DK, så sørg for at hamstre, når I er i udlandet 😉

Unscented Body Wash fra John Masters Organics: Denne har jeg fået tilsendt til test, og er blevet brugt flittigt af både mig og hr. kæreste (der har parfumeallergi). Den er  – selvsagt –  uden parfume og virkelig lækker at smøre ind i badet. Et hit! Den koster 239 kr. hos Pureshop.

Hvilke produkter har du for nylig brugt op? Do share, så jeg kan finde inspiration til at prøve noget nyt 🙂

10 kommentarer

  • Lika

    Den der pudder fra ELF, som er i 4 farver (blå, grøn, gul og lyserød) har jeg næsten brugt op. Den er virkelig god til at lige lægge over foundation som derfor holder hele dagen uden at blive fedtet. I like.

    Så er der jo Stafford Lee´s tørshampoo til brunetter som jeg også snart har brugt op. Lækkert produkt og meget effektivt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeg har vist en tester på Stafford Lee liggende, den må jeg prøve! Tak for tip 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også afhængig af Nivea deo’er. De er virkelig guld værd – især til prisen!

    Derudover sværger jeg til min dagcreme fra Vichy. I kid you not, den er et mirakel! (http://miriamshoeinshoes.blogspot.dk/2012/08/anbefaling-vichy-dagcreme.html)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Yay! Nivea laver bare de bedste deo’er 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sibel Türker

    Yay, jeg elsker denne slagts indlæg! Glæder mig allerede til det næste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tak! Det er jeg glad for at høre 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har sådan rundt regent tre dage tilbage i min creme fra Kiehl’s.. Den fra deres ultra serie (hvor jeg også bruger ansigtvasken). Og det er helt sikkert begge to produkter jeg kommer til at købe igen. Pt. tester jeg en serie fra Murad som jeg var så heldig at vinde, men når den er væk, så er jeg tilbage på Kiehl’s – det virker bare for mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Åh, det er altid skønt, når man har fundet produkter, man vender tilbage til 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dana

    Hej Maria,

    Kunne rigtig godt tænke mig at prøve den der healthy mix foundation fra Bourjois! Er bare lidt i tvivl om hvilken farve jeg skal købe den i. Kan du huske hvad nr. du brugte – og hvad bruger du hos MAC? S kan jeg bedre sammenligne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 favoritter i september 2012