Dagens outfit: Blue jeans

For my walk-in closet…

PhotobucketPapirbolde fra Miss Etoile set hos Bahne, stor rosa kurv fra Ferm Living set hos Bahne, skammel fra Tom Dixon set hos Casanova, Diamond Light set hos Trend Bazaar, bøjler i turquoise fra Hay, spejl fra House Doctor set hos Amazing Living, clear shirt drawer fra Nomess set hos Designdelicatessen, Kaleido-bakker fra Hay (jeg craver en i xl mint og xs red) og rullebord fra Ikea

Efter jeg er flyttet i egen og større lejlighed sammen med min kæreste, er der rigtig mange af jer, der har efterlyst boligindlæg – og selvom jeg ingen haj er på området, så vil jeg da gerne dele mine tanker og cravings med jer 🙂

Jeg er både så umådeligt heldig og uheldig med, at min kæreste er arkitekt – og endda sådan én, der designer møbler og indretter restauranter og butikker – så han har en MEGET stærk mening om, hvordan vores lejlighed skal indrettes! Ofte er stereotypen på et par – der sammen skal indrette en lejlighed – sådan, at alle fyrens grimme lædermøbler og store højtalere ryger i svinget, og så kan pigen ellers gå amok med pyntepuder og nips 😉 Men altså, sådan er det ikke her…

Hr. nazi-arkitekt – som jeg kærligt er begyndt at kalde ham – og jeg skal blive enige om, hvad der skal indkøbes af interiør – og det har resulteret i, at vi nærmest ikke har fået nogen lamper op at hænge endnu, fordi vi ikke kan blive enige! Men det skal nok komme…

Det eneste sted, hvor jeg enevældigt kan herske på matriklen, er i mit walk-in closet 🙂 Og dér har jeg da i den grad tænk mig at gå amok med pigede pasteller, iøjnefaldende neon og nips – alt det nazi-arkitekten hader 🙂

Basic-indretningen i mit walk-in er på plads – det meste er fra Ikea – men jeg kunne godt tænke mig et give stedet lidt mere liv med ovenstående ting. Især skamlen fra Tom Dixon er jeg helt skudt i, men jeg kan bare ikke få mig selv til at give 2.000 kr. for en skammel?!

Og så er jeg altså nysgerrig efter at høre jer ad, som bor sammen med jeres kærester: Hvordan i alverden bliver I enige om indretningen?!

P.S.: Billedet er ment både som shoppeliste til mig selv, men i den grad også ønskeliste, for jeg ved, at min familie læser med her på bloggen 😉

   

24 kommentarer

  • Katrine

    Årh walkin! 🙂
    Vi er rimelig enige… eller det vil sige: min kæreste er 90% ligeglad med hvordan vi indretter. Dog sagde min kusine engang “Man kan virkelig se at her bor BÅDE en pige og en dreng” – verdens bedste kompliment! Så ved man, man har gjort et eller andet rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, det ville være lidt nemmere at få min vilje, hvis min kæreste var lidt mere ligeglad 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Hvad m at købe en billigere skammel og så male den? For den farve ville virkelig bringe noget liv ind i rummet;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Det har jeg bestemt også tænkt mig at gøre 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er så utrolig heldig, at min kæreste er ret ligeglad, så længe jeg selv køber de ting, jeg gerne vil have. Det er skønt, fordi jeg er vild med boligindretning og det betyder meget for mig, at mit hjem er hyggeligt, personligt og fyldt med god energi og ting, jeg holder af. 🙂 Synes i øvrigt at det er nogle vældig fine ting, du har fundet dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, livet ville være nemmere, hvis min kæreste ikke havde så stærk en mening på den front. Til gengæld tror jeg også, at vi begge bliver ekstra glade, når vi så finder en løsning, vi er enige om 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • catrine

    Bare et lille tip. Du kan få nogle meget ligende pompomer i søstrene grene nu, men skynd dig, tror der er rift om dem 🙂 Desuden koster de kun 10 kr 🙂
    Derudover, FIN ønskeliste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnnaRita

    Jeg er så heldig at have en kæreste som også går op i boligindretning og for det meste kan vi blive enige. MEN, når vi ikke kan blive enige plejer jeg at vente til min kæreste tager på forretningsrejse og så ordner jeg projektet selv, som f.eks. at male vores ene væg i stuen sort (sååååå pænt). For det meste bliver han glad for det og kan slet ikke huske, at han var imod idéen til at starte med 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Åh, go’ idé – men jeg tror desværre ikke, at det går at snige mine idéer ind på den måde… Det ville blive lidt dyrt i længden, for jeg er sikker på, at min kæreste ville “rette på på skaden” 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Argh, det er også mange penge for en skammel! Men bakkerne skulle du ikke have vist mig – nøj, de er flotte! Kan lige forestille mig, at have smykker og lidt pæn makeup til at ligge og glimte der.
    Tja, min kæreste og jeg er vist ret enige om indretningen. Eller jeg foreslår, og han siger, at det er en god idé. Dog har han efterlyst lidt mere pynt/nips/andet, men det er bare så svært at finde, synes jeg. Pt. flyder stuen bare med legetøj. Det er jo også en slags indretning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, bakkerne er SÅ flotte – og heldigvis til at købe 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nogle meget fine ting, og de er smukke og feminine og meget æstetiske – forstår ikke helt hvordan nazi-arkitekten ikke kan lide dem? Jeg har boet sammen med min kæreste i 3,5 år (vi har været sammen i 7,5 år), og vi er nok ligesom jer: Det tager laaaang tid at blive enige, men når vi så endelig bliver det, så er det det hele værd! Min kæreste går nemlig også mega meget op i indretning. Og det værdsætter jeg altså virkelig, selv om det betyder jeg ikke kan få min vilje.

    Jeg tror det er vigtigt at give hinanden plads – helt bogstaveligt – jeg har fx nogle små hjørner i soveværelset, hvor jeg giver mig selv lov til at gå helt i nips! Omvendt så accepterer jeg de store højtalere – de giver jo god lyd 🙂

    Held og lykke – det skal nok gå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Min kæreste er netop ikke til det alt for feminine – det skal være lidt mere strømlinet og enkelt (og hvidt!) 😉 Og ja, du har helt ret: Det tager lang tid at blive enige, men når vi endelig bliver det, så bliver det også ekstra godt 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De gennemsigtige opbevaringsbokse er virkelig praktiske og ikke mindst lækre! (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeps, jeg har selv én – men vil gerne have flere!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg synes nu kun du skal se det som noget godt, for der er ikke noget værre end at komme ind i et hjem hvor man tydeligt kan se at kvinden har bestemt alt mht indretningen…jeg synes det er så forkert for så ender manden med at ikke føle sig hjemme i sit eget hjem! Jeg har boet sammen med min kæreste i to år og vi har altid været enige om at vores hjem skal være farverigt, spændende, fjollet og til tider lidt barnligt…så med den fælles linie har vi vist meget nemt med at blive enige om hvilke ting der skal købes herhjemme – altså selvom jeg en dag spurgte min kæreste om jeg skulle købe mintgrønne, prikkede sengesæt med flæser så synes han stadig det var en god ide;) Jeg elsker at man kan se at der herhjemme også bor en mand og sådan burde det altså være i alle hjem…..men du skal jo også have lov til at vise at der bor i kvinde i jeres hjem!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jamen, jeg tror da bestemt også, at det er godt – og ja, du har ret i, at der ikke er noget værre end et hjem, hvor man ikke kan se, der bor en mand 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    http://pinterest.com/pin/39688040437133592/

    Et lille boligtip, for jeg kan se at I har de hvide skabe med låger fra IKEA. De kan piftes væsentligt op med en spraymaling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tak for det tip! Må straks overtale naziarkitekten til, at vi skal spraymale dem 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker de fine bøjler! Dem har jeg været på udkig efter længe. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min mand vil ikke have at vores hjem er for feminint.. og det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg er jo ikke den eneste som bor her.. og der er ikke noget værre end f.eks. et baby-lyserødt hjem hvor man kan se at manden ikke har fået et ord indført. Så det tager jeg hensyn til når jeg planlægger hvad jeg godt kunne tænke mig og så taler vi altid om det før der bliver købt noget.
    Det er så endt med en del mørke maskuline møbler blandet med lidt mere feminine møbler og nips.. 🙂

    Glæder mig også til jeg engang får et walk in closet som så bliver ultra feminint! 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Det lyder meget som min kæreste og jeg – og ja, det gælder om at finde den rette balance 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Blue jeans