Beautiful Brush

Chokolade-karamel-salttærte

 photo chokoladekaramelsalttaeligrte.jpgJeg skal beklage stilheden de seneste par dage, men – ligesom I nok også har haft det – så har jeg brugt feriedagene i gode venners selskab, og så ryger alt om at blogge lidt i baggrunden 😉

I går var jeg til påskemiddag, og jeg meldte mig til at medbringe dessert. Jeg var nemlig faldet over en opskrift i denne måneds Mad & Bolig, som jeg vidste, at jeg bare MÅTTE prøve – og nu var der jo en go’ anledning 🙂 Jeg elsker syndig, fed karamel, og med et lille drys salt på, så bliver karamel nærmest himmelsk – prøv det 😉

Og ja, det er HELT tilladt at slikke skeen ren, når du har lavet karamellen og chokoladeganachen. Mums, siger jeg bare! 😉

Chokolade-karamel-salttærte (fra Mad & Bolig 4/2013)
(6 personer)

Tærtebund:
150 g hvedemel
50 g rugmel
50 g kakao
50 g flormelis
150 g smør
2 æggeblommer

Karamel:
325 g sukker
3 spsk lys sirup
1/4 tsk Læsø sydesalt (jeg brugte bare Maldon, da det var det, jeg havde liggende)
100 g smør
1 dl piskefløde
1 spsk cremefraiche 18%

Ganache:
175 gr mørk chokolade 62-68%
2 dl piskefløde
1/2 – 1 spsk Læsø sydesalt eller flagesalt til at drysse med (jeg synes, at 1/2 spsk var mere end rigeligt!)

Sådan gør du:
1. Tærtebund: Bland hvedemel, rugmel, kakao og flormelis. Smuldr smørret i, indtil blandingen ligner savsmuld.  Saml dejen med æggeblommerne. Smør et tærtefad på 26 cm i diameter, og pres tærtedejen ud i formen. Stil den tildækket i køleskabet i mindst en time. Tag den ud, læg et stykke bagepapir hen over tærtedejen, og fyld den op med enten tørrede bønner eller kikærter, sådan et papiret bliver holdt på plads. Bag tærten ved 175 grader i 15 min. Fjern bønner og bagepapir, og bag bunden i yderligere 5 min. Køl den ned i tærteformen på en rist.
2. Karamel: Hæld sukker, sirup, salt og 6 spsk vand i en tykbundet gryde, og kog det op. Lad det simre uden at røre, til et termometer viser 170 grader. Tag gryden fra varmen – vær forsigtig, for massen er brændende varm! – og rør smør, piskefløde og cremefraiche i, indtil karamellen er ensartet og glat. Hæld den i den afkølede tærte, og stil den på køl i ca. 3 timer, til den har sat sig.
3. Ganache: Hak chokoladen fint – brug en takket kniv, fx en brødkniv, så flyver chokoladen ikke ud over det hele. Kog fløden op, og hæld den over chokoladen, imens du rører med en dejskraber, indtil al chokoladen er smeltet. Hæld ganachen over karamellen, og drys med salt. Stil tærten i køleskabet i 3 timer eller natten over.

   

5 kommentarer

  • Helle Belle

    Den ser alt for lækker ud, den kombo smager mums! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ELSKER også saltet kamamel. Jeg går dagligt og drømmer om franske makroner fra Ladurée med karamel og saltet smør. De er intet mindre end perfektion!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeg køber også et lager af dem fra Ladurée, når jeg er i London eller Paris 😉 Strangas i Kbh laver også en macaron med karamel og havsalt 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] for meget af tærten, da den er MEGET rich. Hvis du har mod på at lave den selv, så har Maria en god opskrift på sin […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Beautiful Brush