(gårs)Dagens outfit: Striber, blomster og palmer

Få ordnet hår, negle og makeup hos StyleBox

 photo stylebox_1.jpgDen første Stylebox by Matas åbner i dag i Lyngby Storcenter – og i morgen åbner der én i Field’s (hvilket er nærmest lige i mit hood :)). Planen er at åbne flere butikker omkring i landet, hvis der bliver taget godt mod konceptet.

 photo stylebox_2.jpgDet bugner med lækre hårprodukter, bl.a. Redken, Moroccan Oil, Sebastian, Kerastase, GHD og mange flere!

 photo stylebox_3.jpg
Efter at have været forsvundet lidt fra det danske marked kan man nu igen få Smashbox. Jeg elsker deres primers!

 photo stylebox_4.jpgDu kan få lagt CNDs Shellac og lavet almindelig manicure med lækre lakker fra O.P.I. og Essie af en professionel negletekniker

 photo stylebox_5.jpgDer blev afholdt et lille modeshow, og denne sidesweep-frisure var min favorit. Så smukt!

 photo stylebox_6.jpgJeg kom selv en tur i frisørstolen… Og der blev krøllet og touperet…

 photo stylebox_7.jpgSe min flotte opsætning!

I går var jeg til lanceringen af et nyt skønhedskoncept – og jeg er helt oppe at køre over det 🙂 StyleBox er et komplet stylingunivers, som de selv kalder det, hvor du kan få ordnet hår, makeup og negle. Her står makeup-artister, frisører og negleteknikkere klar til at gøre dig skønnere og smukkere, hvad enten du bare skal have en hurtig manicure eller en komplet makeover. Desuden kan du shoppe løs i et lækkert udvalg af produkter fra bl.a. O.P.I., Essie, CND, Redken, GHD, Kerastase, Smashbox – du kan se alle brands HER.

Jeg er især rigtig begejstret for hårstylingsdelen, hvor man for eksempel kan komme ind og få en blowout-styling på ægte amerikansk manér. I princippet behøver du ikke at booke tid, men kan komme ind fra gaden og blive shinet lidt op. Og som en frisør engang sagde til mig i en salgstale, men som faktisk også er et ret godt argument, så er det nogle gange bedre at droppe panikkøbet i H&M inden en stor fest og så i stedet gå hen og bruge de penge på at få sat håret, for så ligner man en million – uden at have brugt det 😉

Til jer, der skal til bryllupper og andre store fester her til sommer, er det klart værd at besøge StyleBox, så du rigtig kan blive dullet op, og jeg kan også forestille mig, at det er et hit til galla, dates osv.

I kan se en prisliste HER – og så smut da også lige forbi Pudderdåserne for at læse deres mening om StyleBox 😉

Hvad synes I umiddelbart om StyleBox – er det noget, I kunne finde på at benytte jer af?

   

14 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(gårs)Dagens outfit: Striber, blomster og palmer