Wonderwall

picture_wallDa jeg tager størstedelen af mine outfitbilleder i dette hjørne af spisestuen, har jeg ikke kunne undgå at få spørgmål om, hvor de forskellige billeder er fra. Alle rammerne er Ribba fra Ikea, og vi har dem hængende i forskellige størrelser i et “bånd” langs den ene væg i spisestuen. Ikke alle rammerne er fyldt ud endnu, og der bliver nok også løbende skiftet ud i det, der er 😉

Øverst til venstre er der en vietnamesisk pengeseddel, som hr. kæreste og jeg fik på vores tur til landet i januar – den er givet med ønsket om held og lykke, og at vi snart bliver gift (man har vel lov at håbe ;)). Nedenunder er der et udsnit af et kort, som min kæreste har tegnet på arkitektstudiet. Plakaten med elmasterne er købt i Vietnam – jeg faldt for dens grafiske udtryk og den mintgrønne farve. Under det er der en stime af fisk – igen tegnet af hr. kæreste – og ved siden af hænger et postkort, som jeg har fået af Rützou. Jeg kan virkelig godt li’ det logo, da det både symboliserer umlaut over u’et, men også de karakteristiske briller, som Susanne Rützou altid går med. Øverst til højre er det igen min kærestes streger, der er på spil, mens det sidste billede er en original frame fra en manga-tegnefilm. Den har min tegnefilmsglade kæreste fundet på eBay.

Den grå gulvlampe er fra Ikea, porcelænsfadet er fra Ferm Living, vaserne er fundet rundt omkring – den lille gule og grå vase er fra Søstrene Grene. Det mintgrønne fad er fra Hay, mens lysestagerne matcher vores stel fra Lyngby Porcelæn.

Har I nogle gode tip til steder, hvor man kan købe fede print og plakater? Man kan jo altid bruge lidt nyt til væggene 😉

Sponseret indlæg: Favoritter fra Boozt.com + rabatkode

 photo boozt-favorites.jpg1. Kjole fra Inwear // 2. Skjorte fra Vero Moda // 3. Nederdel fra Soaked in Luxury // 4. Top fra Vila // 5. Nederdel fra Gestuz // 6. Trøje fra Saint Tropez // 7. Sweatshirt fra Only // 8. Bukser fra Sofie Schnoor // 9. Tee fra Vero Moda // 10. Peplum-bluse fra Inwear // 11. Clutch fra Selected Femme

[Sponseret indlæg]

Hvis I føler jeg lidt shoppelystne på sådan en højhellig søndag, kan jeg anbefale jer at kigge forbi Boozt.com, hvor der er et ustyrligt stort og lækkert udvalg af tøj for enhver smag og pengepung 🙂 Her får I mine favoritter, som kan bruges på kryds og tværs, og som fungerer med det, jeg allerede har – er det ikke dét, fornuftig shopping går ud på 😉

RABATKODE
Hvis I bruger rabatkoden bloggersdelight, får I 10 procent rabat. Rabatkoden gælder kun for ikke-nedsatte varer – og det er alle tingene i collagen 😉 – og gælder for ordrer over 300 kr. Koden gælder til og med tirsdag 25. juni.

Indlægget indeholder affiliate-links.

[Sponseret indlæg]

Guide: Sådan maler du en træskammel neon orange

 photo skammel_2.jpg photo skammel_1.jpgLige siden jeg viste mit walk-in closet frem her på bloggen, har jeg fået rigtig mange spørgsmål om, hvordan jeg malede min lille skammel, så jeg tænkte, at jeg lige ville stykke en lille guide sammen til jer 🙂 For det første vil jeg lige understrege, at jeg på ingen måde er særlig handy, og resultatet er da heller ikke perfekt, da jeg er lidt utålmodig, når det kommer til DIY 😉 Jeg vil derfor råde jer til – som jeg gjorde – at gå ned i jeres lokale farvehandel og få noget vejledning. Det var en kæmpe hjælp for sådan en novice som mig!

Min kæreste havde fundet skamlen til mig på DBA, og den var ret afskallet og havde nogle ret dyb hak. Så alt efter i hvor god stand jeres møbel er, så skal der altså laves et vist benarbejde, før I skal i gang med neon’en 😉

Sådan gør du:
1. Det er vigtigt, at du arbejder UDENFOR på en dag, hvor det ikke regner eller blæser. Sørg for at dække underlaget af med aviser, pap, plastik el. lign.
2. Start med at slibe skamlen med noget groft sandpapir, så hak, huller og afskalninger bliver jævnet ud. Fyld dybe hak og huller med polyfilla egnet til træ. Lad det tørre i en times tid, og slib fyldningerne jævnt ud. Skamlens overflade må godt være lidt ru, da malingen hæfter bedre fast.
3. Tør skamlen grundigt af med en klud vredet i vand. Den skal være helt fri for støv. Lad den tørre i et kvarters tid.
4. Start med at grunde skamlen med en grunder – fx denne – min skammel var hvid i forvejen, så der skulle ikke så meget til. Men hvis den fx er træfarvet, kan jeg godt forestille mig, at du skal bruge en hel dåse. Spray grunderen på i tynde lag og lad det tørre 15-20 min., inden du sprayer det næste lag på.
5. Når du har grundet den, må der IKKE gå over en halv time, før du sprayer farven på. Spørg ikke hvorfor, men det gjorde malermanden meget ud af at understrege 😉 Jeg brugte denne neon orange, og du skal gøre som med grunderen: Spray i tynde lag, lad tørre 15-20 min. og så det næste lag. Du må for alt i verden ikke bare spraye ét tykt lag på, for så begynder det at løbe, og det vil vi jo ikke have. Jeg endte med at bruge næsten hele dåsen for at få den dækning, jeg ville ha’.
6. Nu skal du så ENTEN lade skamlen tørre i 24 timer ELLER spraye lak på inden for en halv time (igen, jeg fik det af vide af eksperten ;)). Du kan både få blank, mat og normal lak (som fås HER) – og jeg valgte sidstnævnte. Igen spray tynde lag, lad tørre, og spray igen. Hvor mange lag lak, der skal på, afhænger af, hvor meget slid møblet skal udsætte for – og din tålmodighed 😉 Men jeg bruger min skammel hver dag, så den fik en del lag 😉
7. Stil skamlen et sted, hvor der godt må stinke af spraymaling, og hvor der er tørt. Jeg stillede min i ladet på vores ladcykel i cykelskuret, så var der heller ikke nogen, der kom til at gå ind i den og vælte den etc. Jeg lod den tørre i to dage, inden jeg tog den i brug.

Alt i alt kostede det mig vel en 300 kr. i materialer, og jeg brugte en solskinsrig eftermiddag på det. Nu er jeg også blevet ret hooked på at spraye rammen på et IKEA-spejl, som vi har hængende i vores gang – jeg skal bare lige overtale hr. naziarkitekt 😉

Dagens outfit: Fredag i nye sandaler

 photo outfit_210613_1.jpg photo outfit_210613_2.jpgTrøje fra Ganni (gave), nederdel fra Bik Bok, taske fra 3.1 Phillip Lim og sandaler fra Miu Miu

Det er fredag og forude venter kaffeaftaler og en Skt. Hans-date, så vi vil gerne have meget sol og slet ikke noget regn, ik’? 😉 Inden jeg går helt på weekend, får I lige mit outfit at se med mine nye sandaler fra Miu Miu, som jeg købte på udsalg hos NAP. Har længe kigget på dem, og da de røg på udsalg, kunne regnormen med Visa-kortet her ikke modstå længere 😉 Men NU er det altså også slut med at shoppe udsalg 😉 Ka’ I ha’ en skøn weekend :*

Out & About III

 photo out-about-III.jpgSå fik jeg endelig taget mig sammen til at tage billeder og skrive tekst til endnu et Out & About-indlæg – eller “empties”, som nogle også kalder indlægget 🙂 Nogle af produkterne har jeg fået til test, mens andre er ting, som jeg har købt og brugt trofast i mange år – men fælles for dem alle er, at jeg er nået til bunds i dem og har nydt at bruge hver en dråbe 😉

Mandeolie fra Urtegaarden: Denne flaske så I også i det sidste Out & About-indlæg, men ja, det er altså et musthave for mig at have mandelolie. Absolut uundværlig til barbering af bikinilinje, rensning af pensler, makeup-fjerning og mange andre ting. Prisen er omkring 120 kr. for 500 ml. og kan fås hos din lokale helsekostforhandler.

Clear Moisture Shampoo og Conditioner fra Redken: Jeg har ikke haft den største erfaring med Redkens shampooer og balsammer, indtil jeg fik dette sæt, da jeg var til hår-workshop hos Hebe Copenhagen. Den giver fugt til mit hår, som har det med at blive ret så tørt og trist, men hvor andre fugtgivende shampooer har det med at tynge håret og få det til at klaske, så giver denne et luftigt look til håret. Jeg har virkelig været glad for dette sæt, og hvis jeg nogensinde kommer til bunds i alle de shampooer, jeg skal teste, så vil jeg klart købe dette sæt fra Redken igen 🙂 Du kan vælge tre produkter fra Redkens Clear Moisture-serie for 349 kr. hos nicehair.dk.

Calming Body Cream fra pai: Jeg er virkelig blevet fan af pai, der laver lækre og luksuriøse produkter til følsom og allergiudsat hud. Jeg har før skrevet om deres rare og skånsomme eksfolieringsmaske, og jeg må uddele samme ros til deres bodylotion: Selv om den er målrettet tør og sensitiv hud, er den ikke fedtet, men den fugter stadig rigtig fint. Pumpen doserer den rette mængde, og emballagen er sådan én, man gider at have stående fremme 😉 Calming Body Cream fra pai koster 240 kr. hos fx luxbeauty.dk, ellers oplyses nærmeste forhandler på tlf. 3810 0111.

Exomega Emollient Cream fra Aderma: Denne creme er en gammel traver her på bloggen, og det er nok en creme, der altid kommer til at være i min hudplejerutine. Absolut genial til følsom og eksemramt hud og kan ikke anbefales nok! Exomega Emollient Cream koster 160 kr. på apoteket, men kan fås til under 100 kr. hos Apo-rot, hvor jeg plejer at købe den.

Hydra Beauty Serum fra Chanel: Åh, jeg er ret ærgerlig over, at jeg er løbet tør for denne, for den er perfekt i sommervarmen! Fugtende, svalende og absolut luksuriøs og lækker! I kan læse mere i et tidligere indlæg HER. Hydra Beauty Serum fra Chanel koster 725 kr. og kan fås hos Chanel-standere, der sælger hudpleje.

Quickliner for eyes i “Roast Coffee” fra Clinique: Jeg har skrevet om denne før, og det er der en go’ grund til, den er super nem at bruge og giver med lille indsats en stor effekt aka perfekt definerede øjne. Elsker virkelig det stads! Quickliner for eyes fra Clinique koster 145 kr. hos Magasin.

Renewing Cleansing Cream fra Murad: Jeg har klemt mig igennem adskillige af disse tuber fra Murad. Jovist, de er dyre, men utroligt drøje i brug – I kan læse om denne rensecreme i mit tidligere indlæg om hudpleje HER. Renewing Cleansing Cream fra Murad koster 329 kr. hos ezzence.dk.

Citrus and Spice Hand and Body Lotion fra Balance Me: Over tiden har jeg efterhånden fået købt mig en go’ samling fra Balance Me; de laver lækre produkter med naturlige ingredienser – og de fungerer bare! Jeg har ansigtmasker og læbepomader fra brandet, og nu er jeg så lige nået til bunds i deres bodylotion, der også kan bruges som håndcreme. Den har en skøn duft og er så rar at smøre sig ind i. Mmm! Citrus and Spice Hand and Body Lotion fra Balance Me koster 195 kr. hos shop.dk.

Har du nogle skønheds-, hår- og hudplejeprodukter, du kan anbefale?