Øøøv!

New bling

 photo piecesogjuliesandlau.jpgInden jeg går helt på weekend, vil jeg lige vise jer to af mine seneste smykkekøb 🙂 I går var jeg nemlig til lanceringsfest, da smykkedesigneren Julie Sandlau har designet en kollektion for Pieces. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da de to ligesom ligger i hver sin ende af pris- og kvalitetsskalaen, men jeg blev godt nok positivt overrasket! Designet var feminint og enkelt, men stadig med fine detaljer – helt i Julie Sandlaus ånd – og materialerne er sterlingsølv, mens guldsmykkerne er forgyldte med 22 karat guld. Og priserne? De ligger fra 149,95 til 499,95 kroner!

Jeg var ovenud lykkelig, da jeg så, at der i kollektionen er en guldring med pink sten – det er jo lige sådan én, jeg har drømt om 😉 Og så kunne shoppegenet altså heller ikke stå for den oxiderede ring i art deco-stil. Så smuk, altså!

Guldringen med pink sten kan fås HER, mens den oxiderede ring findes HER – og så kan I se hele kollektionen HER.

P.S. På neglene har jeg “Moonstone” fra Mavala fra mærkets nye Jewel Collection. Så er jeg vist også klar til årets første julefrokost i morgen 😉 I kan se bedre swatches henne hos hende HER, og lakken kan fås i Matas til ikke særlig mange penge…

12 kommentarer

  • Seriously, jeg skal så meget i Pieces i morgen og have den lyserøde ring, den er jo så smuk!! Og så matcher den perfekt til mine lyserøde øreringe fra Carré 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Belle

    Det er nogle fine smykker og dejligt med priser der ikke er helt oppe i skyerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Det er nemlig fine smykker til gode priser 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    ih den er sørme fin den med den lyserøde sten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kollektionen er så fin! Elsker den oxiderede ring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Må jeg spørge om, hvilken str. du har valgt ringene i – synes nemlig at størrelsesudvalget er ret lille ifht. mine fingre?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeg har den pink i 50 og den oxiderede i 53 – måske du har mere held ved at besøge din lokale Pieces-butik? Mener str. går ned til 49.
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Så fine ringe – skal helt klart have noget derfra!
    Kan du gennemskue, hvad stenen er lavet af i den rosa? Er det plastik, glas eller en eller anden natursten? Har svært ved at se det på billederne på hjemmesiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Hmmm, kan umiddelbart ikke gennemskue, hvilken sten det er nej…
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øøøv!