Dagens outfit: Rosa & tropisk

Chokolade-cupcakes med maltesers

 photo malteser-cupcakes-1.jpg photo malteser-cupcakes-3.jpgJeg elsker maltesers, så det var da oplagt, at jeg endelig fik afprøvet denne opskrift på cupcakes med maltesers 🙂 Opskriften har jeg fra bogen The Humingbird Bakery: Kagedage, der virkelig er en skøn kagebog, som jeg har fundet mange gode opskrifter i – bl.a. vanilje-cupcakes og tiramisu-cupcakes.

Opskriften kræver, at man har maltet mælkepulver, da det er netop dét, der giver glasuren smag som maltesers. Jeg har fået min søster til at købe en bøtte med maltet mælkepulver med hjem til mig fra USA, men hvis der er nogen, der ved, hvor man kan få fingrene i det i Danmark, så må I meget gerne give lyd i kommentarfeltet!

Chokolade-cupcakes med maltesers (12-16 cupcakes)
DEJ
1 1/2 dl solsikkeolie
3/4 dl sødmælk
3/4 dl kærnemælk
1 stort æg
1 1/2 tsk vaniljeessens
240 g hvedemel
25 g kakao
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
330 g sukker
1/2 dl kogende vand

GLASUR
200 g mørke chokoladeknapper (eller bare hakket, mørk chokolade), minimum 70 % kakaomasse
2 1/2 dl piskefløde
115 g maltet mælkepulver
50 g flødeost naturel
35 g sukker
1 pose maltesers (36-48 stk.)

Sådan gør du:
1. Varm ovnen op til 190 grader, og læg evt. papirforme i en muffinform. Jeg bruger bare de forme, der hedder amerikanske muffinforme fra supermarkedet, og de holder deres form fint uden at komme i en metalform.
2. Rør olie, mælk, kærnemælk, æg og vaniljeessens sammen i en skål med en elektrisk mikser eller røremaskine, der kører på lav hastighed. Sigt mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en anden skål, og rør sukker i. Tilsæt 1/3 af de tørre ingredienser til olieblandingen, og rør det sammen ved lav hastighed, til blandingen er glat.
3, Rør det kogende vand i, fulgt af endnu 1/3 af de tørre ingredienser. Rør resten af de tørre ingredienser i. Skrab skålens sider ned efter hver tilsætning.
4. Fordel dejen i papirformene – fyld dem 2/3. Bag kagerne i ovnen i 18-20 minutter, eller til de er hævet og virker spændstige. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle helt af på en bagerist.
5. Lav glasur: Kom chokoladeknapper i en skål placeret over en gryde med kogende vand, og lad dem smelte. Tag skålen af varmen, og stil den til side, så indholdet køler af.
6. Pisk fløde med mælkepulver, til den bliver til stift skum. Rør flødeost sammen med sukker i en anden skål. Tilsæt den afkølede chokolade, og rør igen.
7. Fold forsigtigt flødeskummet i flødeosteblandingen ad to omgange. Hvis glasuren er flydende, kan du evt. lade den hvile i køleskabet et par timer. Smør glasuren på kagerne, og pynt hver cupcakes med tre maltesers. Du kan også knuse dem og bruge det som pynt.

Hvis du er vild med cupcakes, så tjek mine andre opskrifter ud! Der er kopkager med vanilje, tiramisu, chokolade og karamel og jordbær.

 photo malteser-cupcakes-2.jpg

6 kommentarer

  • Mhmm, hvor ser de bare sindssygt lækre ud! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    De ser rigtig gode ud! Ved du hvad der engelske ord er for maltet mælkepulver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej! Du skal lede efter MILO, det er ligesom kakaopulver a la Oboy, bare med malt-smag (det smager helt vildt godt!!). Jeg har set det i et par “grønthandlere” nede omkring Hovedbanegården og Halmtorvet.

    xx

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Rosa & tropisk