(gårs)Dagens outfit: På palmen igen

 photo outfit_250414_1.jpg photo outfit_250414_2.jpg
Kjole fra Baum und Pferdgarten, strik fra Acne, sneakers fra Nike, taske fra Alexander Wang

Et outfit fra i går, hvor den stod på fredagsøl i solen med kollegerne efter arbejde, og bagefter stod den på grill i gården med to af mine søstre, hr. kæreste og et par venner. Årh, hygge, solskin og godt selskab – så kan weekenden kun blive go’ 😉

Har alt for mange halve planer for denne weekend… Vil gerne nå i Zoo, i planteskole, til stranden, på loppemarked. Og så skal jeg da lige fortsætte jagten på en ny cykel (tak for alle de fine tip!) og et nyt armatur til køkkenet. Og nå jo, hvis jeg også kunne nå at klemme lidt strikketøj ind, så ville det være skønt 😉

Rigtig go’ weekend til jer alle 😉

Dagens outfit: Same same but different

 photo outfit_240414_1.jpg photo outfit_240414_2.jpg photo outfit_240414_3.jpgJakke og kjole fra H&M, taske fra 3.1 Phillip Lim, sneakers fra Nike

Jeg er simpelthen SÅ glad for mine nye Nikes, at jeg nærmest ikke har lyst til at gå med andet. De er vildt behagelige, og så kan man jo ikke blive andet end i godt humør, når man ser ned på sine fødder svøbt i palmeprint 😉 Outfittet her er lidt en variation over dette, dog med et par lag skrællet af og andre sko – why fix it if it ain’t broke? 😉

Dagens outfit: Crazy print lady

 photo outfit_230414_1.jpgCardigan fra Ganni, top fra Only, bukser fra H&M, sneakers fra Nike og taske fra Gucci

I får lige et iPhone-billede kørt gennem Squareready, som jeg tog i morges, for lige nu ligner jeg lidt en druknet mus 😉 Efter arbejde tog jeg nemlig ind til city for at snuse lidt til Gannis efterårs-kollektion (vil ha’ det hele – især nederdelene!), og bagefter stod den på bryn-grooming hos Beauty Avenue – og da jeg cyklede fra sted til sted regnede det selvfølgelig, det er klart 😉

Lige nu venter jeg bare på, at hr. kæreste kommer hjem efter et par arbejdsdage i Aarhus, og så står den vist på junkmad i sofaen. Jo, jeg lever skam det rene gourmetliv hver dag 😉

Dagens outfit: White lace again

 photo outfit_220414.jpgCoatigan fra Day Birger et Mikkelsen, tee fra A.O.c.m.s., nederdel fra H&M, støvler fra Pieces, taske fra Yvonne Koné, pelshale fra Kopenhagen Fur

Ih, sikke et skønt vejr i dag – lidt surt at sidde tilbage på sin arbejdspind 😉 Jeg nåede dog at nyde det gode vejr en smule, da jeg efter arbejde tog på jagt efter en ny cykel. Min elskede frk. Himmelblå kan snart ikke reddes mere, så nu skal jeg have en ny cykel, da det jo er ret uundværligt for sådan en cykelmyg som mig. Er der nogen af jer, der kan anbefale mærker/forhandlere i København? Det er jo en jungle! Krav: Den skal være let (som i ikke-tung), gerne bedstemor-model og til en pris på omkring 5.000 kr. Og selvfølgelig i en pæn farve som pink, blå eller mintgrøn 😉

Hjemmelavede flødeboller

 photo floedeboller_3.jpg photo floedeboller_1.jpg photo floedeboller_2.jpgFor et par uger siden lokkede jeg mine søstre over til mig for at lave flødeboller – mine to yngste søstre er ret ferme ud i flødebollemageriets kunst, og så var det jo en perfekt anledning til at fyre op under min nye KitchenAid-røremaskine (bedste køb ever!) 🙂 Der blev pisket, rørt, rullet, tempereret, dyppet og pyntet til den helt store guldmedalje, og se lige, hvor fine de blev!

Vi har fulgt denne opskrift, dog uden at komme hindbær i selve skummet. Desuden lavede vi ikke kransekagebunde, men skar bare marcipan ud i skiver og bagte dem let gyldne i ovnen. Det er ikke en nem opskrift, men med det slutresultat er det bestemt indsatsen værd 🙂 Jeg skal i hvert fald helt klart eksperimentere med flødeboller med fyld af lakrids, og en version med karamel SKAL jeg også have afprøvet 🙂